En god nats arbejde

[Delia Rosenblad]

Tag: Leatita Solbrud

Delia sad på en stol ved baren og så ud over de få kunder, der var tilbage efter nattens udskejelser, slæbe sig trætte og tilfredse imod udgangen. Det var tidligt om morgenen og solens stråler havde kun kigget ind af vinduerne en halv times tid. Hun havde skænket sig selv et glas vin og nød det i fulde drag, mens hendes ørneblik gled over pigerne for at se, om nogen af dem kunne fremvise mærker efter nattens udskejelser.

Hun sad sådan, da Lea kom forbi og roligt viste sin sidste kunde ude til døren. Da hun kom tilbage, vinkede Delia hende hen og klappede på en stol på den anden side af hjørnet i baren. "Sæt dig et øjeblik, Lea." Hun lagde yndefuldt det ene ben over det andet og skænkede endnu et glas vin.

[Leatita Solbrud]

Aftenen var foregået i ro og mag for Leatita, der nu kunne sende sin sidste kunde ud af døren sammen med de andre blomsterpiger. Der havde været lidt af hvert for hende at tage sig af, og hun havde endda sunget lidt for eb kunde.

Da hun lukkede døren efter den sidste var gået ud af døren, vendte hun sig rundt og gjorde mine til at følge med op på deres værelser. Hendes planer blev dog afbrudt, da Delia talte til hende. Hun stoppede op med en nysgerrig mine, gik hen til den tilbudte stol og satte sig ned med benene overkors. "Er der noget galt, Madame?" Spurgte hun og så bekymret på sin arbejdsgiver.

[Delia Rosenblad]

Delia stillede karaflen til siden, da hun havde skænket til Lea og smilede venligt til hende. "Overhovedet ikke, min ven. Jeg ville bare gerne tale lidt med dig." Hun rettede sig op og så den yngre pige i øjnene. "Er du stadig glad for at være her på Liljen?" Delia spurgte aldrig om den slags, uden at der var en bagtanke ved det og det kendte Lea hende sikkert også godt nok til at vide. Men på den anden side, så vidste Lea også, at Delia også var vanvittig god til at opfange, hvis nogen løj for hende, så hun var ikke nervøs for, om hun ville få et ærligt svar uanset.

[Leatita Solbrud]

Leatita tog imod det glas vin, som Delia havde skænket op til hende. Hun nøjedes dog med at holde det i hånden, mens hendes blik hvilede på kvinden overfor hende. Hendes ord var beroligende i hendes ører, og hun slappede lidt af i sin kropsholdning. Man skulle helst ikke komme på den gale fod med Delia. Ved hendes spørgsmål nikkede Leatita først, inde hun svarede med ord. "Jeg er meget glad for at være her, og være en del af blomsterpigerne. Uden Dem ved jeg slet ikke, hvad jeg skulle gøre," sagde hun oprigtigt.

[Delia Rosenblad]

Delia nikkede, tilfreds med Lea's svar. "Som du sikkert har bemærket, har Serena forladt os for at slutte sig til tronraneren Amos Søfarer." Delia havde en hel del flere ting at sige om Serena, men hun holdt dem for sig selv. De havde brudt og nu måtte Serena sejle i sin egen sø, indtil hun forhåbentligt kom til fornuft igen. Delia havde faktisk udskudt denne beslutning indtil nu, fordi hun mere eller mindre havde forventet, at Serena ville komme krybende tilbage. Nu havde hun dog måttet indse, at det ikke var tilfældet.

"Og det betyder også, at pladsen som førstepige igen er åben og jeg må indrømme, at jeg havde tænkt på dig." Lea var en hel anden type en Serena og Delia var efter moden overvejelse kommet frem til, at det i det hele taget havde været et dårligt træk at satse på en pige, som lignede hende selv så meget. Lea var meget mere behagesyg og underkastende og det var præcis, hvad Delia skulle bruge.

[Leatita Solbrud]

Det var bestemt ikke gået forbi de andre blomsterpiger, at Serena ikke havde været der i et stykke tid. Hun havde godt hørt, at den tidligere blomsterpige skulle giftes med Tyvekongen, men hun havde troet, at det var et tåbeligt rygte. Men nu sad Delia og bekræftede det, som pigerne havde snakket om igennem længere tid. Hun snappede kort efter vejret, og rystede efterfølgende på hovedet. "Jeg vidste ikke med sikkerhed, at det var ham hun havde sluttet sig til," kommenterede hun ærligt, og løftede nu bægeret op til læberne. Disse nyheder gjorde, at hun trængte til en tår vin.

Ved det næste Delia sagde, var det lige før, at Lea var kommet til at spytte vinen ud igen. Hun var naturligvis for dannet til sådan noget, og i stedet sank hun vinen, inden hun fik den galt i halsen. Hun så måbende på Delia, og vidste ikke helt, om hun skulle tro sine egne ører. "Vil De virkelig gøre mig til førstepige?" Det var ikke svært at spore håbet i den rødhårede piges stemme.

[Delia Rosenblad]

Delia var let overrasket over, at sladderen ikke var løbet længere og overvejede, om det mon var fordi Lea ikke lyttede til det, eller om Serena måske havde været den, som sørgede for, at den slags blev udbredt førhen. Hun slog det dog hen, som nogen, hun kunne tænke over senere engang.

I stedet nippede hun lidt til vinen, mens hun nikkede - tilfreds med, at pigen følte sig lidt overvældet. "Hvis vi kan blive enige om betingelserne, så kunne jeg godt tænke mig det, ja" Hun så den unge kvinde i øjnene. "Du er vellidt, dygtig og ikke mindst loyal." Det sidste lagde hun mere vægt på nu end nogensinde før. "Jeg tror, det ville være en god beslutning."

[Leatita Solbrud]

Leatita tog sig ikke særlig meget af sladder, og hun følte sig for klog til at være den der spredte rygterne. Det kunne kun skade hende senere hen.

Hun sad i stedet og lyttede til de rosende ord, som Delia havde at sige om hende. Hun var ærlig talt ret overrasket, men også meget beæret. Hun havde forventet, at det blev en af de andre piger, men på den anden side var hun efterhånden den ældste der var tilbage mellem pigerne. Leatita stillede vinglasset på bordet foran sig, og løftede den højre hånd for at sætte en vildfaren hårtot på plads. "Jeg er meget beæret, og vil gøre hvad der skal til, for at gøre Dem stolt," sagde hun og bukkede let hovedet i respekt for sin arbejdsgiver.

[Delia Rosenblad]

Delia vinkede afværgende foran sig. "Gå nu ikke pludselig hen og blive så formel. Vi holder ikke pludselig op med at være dus, fordi du skal have en anden stilling." Hun smilede venligt og drak lidt mere af sin vin. "Men der følger jo nogle andre pligter med ved at være førstepige her på stedet." Hendes blik var nu alvorsfuldt. "Og jeg forventer, at du opretholder en vis standard, når jeg ikke er i nærheden. Pigerne her har det med at slå sig i tøjret og man skal ikke være for eftergivende. Det mærker de med det samme." Delia så indgående på Lea, mens hun talte. Dette var vigtigt, og hvis ikke Lea kunne sætte sig i respekt, så ville det aldrig kunne lykkes med hende som førstepige.

[Leatita Solbrud]

Leatita blev en anelse flov over sin pludselige formelle tilgang til samtalen med Delia. Hun rødmede en anelse i sine lyse kvinder og slog blikket ned. Hun kiggede dog op igen, da kvinden overfor hende begyndte at snakke om de pligter en førstepige havde. Igen nikkede hun imens den anden talte, og sippede ganske let til vinen, der befandt sig mellem hendes fingre. "Jeg er sikker på, at jeg nok skulle kunne holde styr på pigerne," sagde hun, og havde nærmest gjort det siden de måtte undvære Serena. Hun nævnte det dog ikke for Delia, for hun vidste at kvinden selv havde øjne i hovedet.

[Delia Rosenblad]

Delia nikkede enigt. "Det tror jeg også, at du kan." Som Lea selv havde tænkt, så var det bestemt ikke gået Delia's næse forbi, hvem der var trådt frem og havde overtaget styringen i det magthul, som Serena havde efterladt. Der var i det hele taget sjældent ret meget, som slap forbi Delia's opmærksomhed. Så længe det skete på Liljen, plejede hun at vide besked.

Hun satte sit glas fra sig og så smilende på den unge pige. "Men så lad os sige, at dét var på plads. Så bliver det næste trin jo nok at flytte dine ting hen i det store værelse." Hendes smil skiftede let, så det nu var konspiratorisk. "Det er én af fordelene ved at være førstepige."

[Leatita Solbrud]

Leatita var glad for, at Delia var enig i, at hun kunne styre de andre piger. De havde ikke været det store problem under den forhenværende første piges fravær. Og hun var ikke i tvivl med, at hun ville vokse med den nye arbejdsopgave. Hun havde i et øjeblik glemt, hvad det indebar at være første pige. Og det var at bo i det store værelse. Hun smilede i et kort øjeblik som en lille skolepige, inden hun igen tog sig sammen. Hun stillede vinglasset på bordet foran sig, og så afventende på Delia. "Skal vi gøre det nu?" Spurgte hun. Det var ikke fordi hun havde særlig mange private ejendele, det ville ikke tage lang tid at flytte dem i hvert fald.

[Delia Rosenblad]

Delia satte pris på den unge piges entusiasme og hun var for øjeblikket ikke i tvivl om, at hun havde taget den rigtige beslutning. "Det synes jeg, du skal tage at gøre." Delia havde ingen intentioner om at flytte noget som helst for den unge pige - det var ikke hendes job. Men det forhindrede hende ikke i at bede nogle af de andre piger om at hjælpe sig, nu hvor hun havde autoriteten til det. 

*Tråd lukket*