Ny lejrplads

[Falda af Kongsborg]

@randel

Turen fra sidste lejrplads havde ikke været særlig begivenhedsrig, og ærlig talt havde Falda kedet sig en anelse på den sidste del af turen. Hun brød sig ikke om at sidde i en af vognene, selvom det kunne være morsomt at snakke med de andre adelige kvinder på turen. Men til sidst havde hun fået nok. Hun havde fået sin hoppe trukket frem, og var steget til vejrs på ryggen af den hvide hest.

Hun ankom til den nye lejrplads på ryggen af sin hest, og steg af sammen med de andre, der også var på hesteryg. Hun holdt meget af at ride, og når man var på sådanne rundrejser, så var turene en anelse begrænset. Men for i dag havde hun fået stillet sin tilfredshed. Hun bevægede sig igennem mængden af mennesker, for at komme hen til sit telt, der helt sikkert var ved at blive sat op. På vejen fik hun øje på en lille, men velkendt skikkelse. "Goddag Randel," hilste hun sin unge nevø.

[Deleted]

Randel havde rejst sammen med de andre pager, de havde haft det sjovt på vejen, grinet og snakket og fjollet lidt , men ikke særlig meget, det var der nemlig ikke tid til hvis de skulle når frem til tiden. Da de endelig var nået frem havde pagerne fået lov til at gå rundt og hjælpe til hvor der var brug for deres hjælp, det var en opgave Randel ikke var den bedste til, han var på ingen måde særlig handy og ville meget hellere fjolle ogl ege med de andre pager, dette var også hvad han gjorde, lige ind til han hørte en velkendt stemme, han smilede stort og vendte rundto g løb det lille stykke over til Falda og krammede hende, stort. ” goddag Falda ” sagde han stor smilende og så på hende ” har du det godt ?” spurgte han og smilede over hele ansigtet. Han fik øje på hendes Hest. Randel havde ikke selv en hest og måtte nøjes med den han lånte af skolen. Han gik over til hesten og klappede den blidt ” Hvordan var turen her til for dig ?” spurgte han og smilede til hende.

[Falda af Kongsborg]

Falda gengældte det store kram, som Randel gav hende, og det fik hende til at smile bredt til den lille dreng. Hans energi var utrolig, og det var svært svare ham på hans første spørgsmål, for snart var han henne ved hendes hest. Hun gik hen imod dem, og strøg selv en hånd hen over dens hvide pels. "Jeg har det fint," svarede hun på hans første spørgsmål.

Ved det andet trak hun let på skuldrene. "Den var en smule kedelig i vognen, så jeg red det sidste stykke herhen," sagde hun med et smil og kørte en hånd igennem drengen mørke hår. "Du red sammen med pagerne, ikke?" spurgte hun og lagde hovedet en anelse på skrå, mens hun så på drengen foran hende.

[Deleted]

Randel elskede dyr , hvis det stod til ham kunne han leve sammen med dyrerne, dette var også derfor han vargået over til hendes hest. Da hun kom over til ham og svarede på hans spørgsmål smilede han stort ”dejligt at høre ” sagde han smilende og så på hende. Han lod hende køre en hånd i gennem han hår, han grinte lidt af det, han synes altid det kildede sådan når nogen rørte ved hans hår. ” det er også meget sjovere at ridde selv” sagde han og smilede til hende. ” det gjorde jeg, men ikke på min egen hest, jeg må ikke få min egen hest” sagde han lidt trist. Han mærkede hendes puffe blidt til ham, Randel grinte og sagde ” nå du så den godt” sagde han og tog et æble op af lommen ” jeg giver den det?” spurgte Han stille Falda.

[Falda af Kongsborg]

Falda nikkede bekræftende. Det havde så ganske ret i. Hun elskede at mærke vinden i sit hår, når hun red afsted på hesten, og den fornemmelse af at have magt over et så stærkt dyr. Den var berusende på en god og beroligende måde. "Jeg er sikker på, at en dag får du din egen," sagde hun med et smil. Hendes børn havde endnu ikke deres egne heste endnu. Hun grinede ganske let, da hoppen opdagede det æble, som Randel stod med i hånden, og endnu engang strøg hun hånden over dens varme pels. "Hvis du skærer det over i to halve. Hun kan ikke gabe over et helt et," sagde hun med et smil, og hoppen ved siden af hende prustede forventningsfuldt.

[Deleted]

Randel så på hende og smilede, han kyssede hesten på mulen og sagde ” de andre pager har en, eller næsten alle ” sagde han lidt trist og sukkede ” jeg er slet ikke lige så god til alle de ting vi lære som alle de andre, jeg har så svært ved at koncentere mig ” sagde han stille inden han tog sin dolk po af bæltet og skar æblet over og gav hesten den ene halvdel. ” hvad skal du lave nu ?” spurgte han og smilede til hende. Han skulle selv hjælp til men ville meget hellere snakke med Falda. Det havde været nogen dage siden de sidst snakkede. ” skal vi ridde en tur ?” spurgte han sukker sødt. ” så kan vi ridde ud og se på ting sammen ?” spurgte han smilende og så på hende, hans ene fortand vippede når han talte, den var ved at falde ud, men Randel var ikke glad for at de blev hevet ud, han synes det gjorde så ondt når det skete, han ville bare gerne have den faldt ud af sig selv.

[Falda af Kongsborg]

Falda kunne godt lide sin lille nevø, nok mest fordi han slet ikke mindede om sin far. Hendes bror. Jerel havde altid været lidt kedelig i kanten, og noget af en stivstikker. Hun var glad for, at det i det mindste ikke var smittet af på Randel. "Da jeg var på din alder, da måtte jeg slet ikke ride længere," fortalte hun, og betragtede ham, mens han skar æblet over i to halve stykker. "Det kommer an dag Randel, det er jeg sikker på. Intet menneske er perfekt, slet ikke os der forsøger at være det," sagde hun med et trøstende smil, og lod endnu engang hånden rode rundt i hans mørke lokker.
Falda trak på skuldrene, da Randel spurgte, hvad hun nu skulle lave. Der var endnu et stykke tid til, at der var aftensmad, og hun havde ikke nogle særlige pligter at tage sig af. Og Teron kunne klare sig selv uden hendes selskab. Så hun havde ikke noget imod at tage en ridetur med sin lille nevø. Han virkede som om, at han trængte til lidt familiært selskab. "Lad os gøre det. Hent du din hest, og mød mig her," sagde hun med et smil, og gav ordre til, at hendes hest skulle sadles endnu engang.