Aftenro [R]

[Falda af Kongsborg]

Teron af Kongsborg
15. maj år 526

Rundrejsen var i fuld gang, og de havde tidligere på morgenen forladt Harise for at drage videre. Aftenen var nu faldet på, og teltene var for længst blevet slået på på lejrpladsen. Falda havde fået indtaget sin aftensmad, og havde nu trukket sig tilbage for aftenen. Hun var en smule træt efter dagene i Harise, hvor der var sket en masse interessante ting, som hun havde deltaget i. Og steder hun havde set.

Hun sad på en stol foran et spejl, mens en af hendes tjenestepiger børstede hendes hår igennem. Hun vidste ikke helt, hvor Teron befandt sig her til aften. Hun havde ikke set ham efter aftensmaden, men det var ikke unormalt, når man tænkte på hvilken mand han var. Hun håbede dog, at han kom til hende inden hun faldt i søvn.

[Teron af Kongsborg]

Det var rart at være på farten igen. Dog kunne han godt tænke sig lidt ro for sig selv. Det ville blive et langt år omgivet af så mange mennesker. Han savnede lidt ensomheden på lensborgen. Mon ikke han kunne vænne sig til folkemængden efter nogle uger? Efter aftensmaden var han dog draget udenfor teltlejren for at få lidt ro for sig selv. Han nød den stille aften. Der var noget over åben himmel og den frie natur som beroligede ham mere end noget andet.

Efter et stykke tid var han dog vendt tilbage. Han skulle ikke have at vagten han var passeret skulle bekymre sig om baronens helbred. Han gad ikke at skabe alt for meget postyr for en lille aften gåtur. Efter lidt tid kom han hen til deres telt. Han skubbede teltdugen til side og trådte ind til sin hustru der så ud til at gøre sig klar til at gå til ro. "Endnu ikke gået til ro, min kære?", spurgte han og gik hen og gav hende et kys på kinden og mens han rettede sig op blinkede han en enkelt gang til tjenestepigen med et charmerende smil.

[Falda af Kongsborg]

Falda nød at få børstet sit lange og mørke hår, og derfor sad hun med lukkede øjne og nød de blide tag, som tjenestepigen tog med børsten. Det virkede så beroligende på hende efter at hun havde været social hele dagen med de andre, som var med på rundrejsen. Det krævede lidt mere energi fra hende end ellers, da hun ikke var vant til at være omgivet af flere hundrede mennesker om dagen.

Da teltdugen rørte på sig, og hun hørte en komme ind ad den, åbnede hun øjnene og tjenestepigen stoppede med det samme sit foretagende. Falda sendte sin mand et kærligt smil. "Jeg håbede, at jeg nåede at se dig inden," svarede hun med et muntert blik i øjnene. Hun tog sig ikke af sin mands flirten med andre kvinder. Det var ikke dem der var gift med ham. Hun var. Og det blev hun ved med at være. "Du kan gå nu," sagde hun og sendte et smil til tjenestepigen, der efterfølgende forlod teltet. Hun rejste sig op fra den stol hun havde siddet på, g lagde armene omkring halsen på sin mand. "Du dufter af frisk luft. Har du været ude at gå?" Spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet en anelse på skrå.

[Teron af Kongsborg]

Han var glad for sin hustru. Hun var smuk og tilgivende. Af og til gav hendes tilgivende gemyt ham dårlig samvittighed. Han var ikke altid retfærdig mod hende, men det resulterede også blot i at han holdt mere og mere af hende. Det kunne godt være at han jævnligt charmerede sig ind hos andre kvinder, men hans hjerte var kommet til at tilhøre Falda.

Han smilede og lagde sine hænder om livet på Falda. "Du ved hvordan jeg har det med for mange mennesker. Jeg kommer til at føle mig som en fugl i et bur." Han kyssede kort hendes læber og sendte hende det samme skæve gavtyve smil han havde sendt tjenestepigen. Det drengede glimt havde aldrig forladt de store runde øjne, som de iagttog sin elegante hustru, der var moder til tre dejlige unger.

[Falda af Kongsborg]

Falda smilede bekræftende. Jo, det vidste hun godt. Og hun havde det lidt på samme måde. Og hun elskede den måde, han altid sammenlignede sig selv med en fugl. Det var en del af hans uendelig charme, som hun elskede så højt. Kysset virkede alt for kort, men det gjorde hende ikke noget. Der var chancer for mange flere kys i fremtiden.

Hun så ind i hans drengede øjne, og selv om de nu var blevet forældre, og havde været gift i 15 år, så virkede det som om, at de slet ikke var blevet voksne, når de var sammen. Hun følte stadigvæk, at hun havde mødt ham for første gang, og havde besluttet sig for, at det var ham der skulle være hendes mand. "Vi vænner os nok til det, med tiden," sagde hun og kyssede ham hurtigt på kinden, inden hun lagde hovedet mod hans bryst. "Bliver du her i aften?" Spurgte hun genert og rødmede en anelse.

[Teron af Kongsborg]

Det var nu også rart at have en kvinde som var så medgørlig. Nogen gange følte han ikke at han fortjente Faldas kærlighed. Han undrede sig ikke over sin svogers misbilligelse til deres ægteskab, men nu var Jerel altså også noget af en stivstikker, efter sin egen mening. Han nød varmen fra Falda ind mod ham. Han strøg kærligt hendes ryg.

Han prøvede at fange hendes blik da hun stillede ham et spørgsmål, ved at sætte en hånd under hendes hage og løfte hendes blik op mod ham. Han sendte hende et skævt smil. "Når du nu spørger så pænt," sagde han drillende inden han kyssede hende igen og trykkede hende lidt tættere ind mod sig.

[Falda af Kongsborg]

Falda rødmede ikke mindre, da Teron blidt løftede hendes hage, så deres øjne mødtes. Hun bed sig selv i underlæben, og slog blikket ned ved hans drillende svar. Hvordan kunne han stadigvæk få hende til at føle sig som en skolepige? Hun lod ham trykke deres kroppe tættere ind mod hinanden, og hun nød at mærke varmen fra hans krop ind mod sin. Det virkede så beroligende, selvom de befandt sig i en lejr sammen med nærmest resten af verden.

Da hun igen kiggede på på ham, spillede der sig et smil på hendes læber. "Skal jeg hjælpe dig med at klæde dig af?" spurgte hun og lagde igen hovedet på skrå. Det var en vane for hende at gøre sådan, når hun havde stillet et spørgsmål. Normalt var det efterfulgt af et granskende blik, men det blik brugte hun sjældent overfor sin mand. Hun følte ikke, at hun havde brug for det.

[Teron af Kongsborg]

Han kunne lide når han fik Falda til at rødme. Det glædede ham meget at hun viste at han stadigvæk havde sin ungdoms charme i behold. Han kunne ikke lade være med at glæde sig over hendes forslag. Den friske luft havde gjort ham godt, og det virkede hvert fald på hans virilitet. "Du er så eftertænksom," sagde han med en munter tone inden han kyssede hende lidenskabeligt. Hun var stadigvæk lige så smuk som han huskede hende da de første gang blev præsenteret for hinanden.

Hans kyndige fingre begyndte erfarent at hjælpe sin hustru selv med at klæde sig af, nu hvor hun var så venlig at ville hjælpe ham med det. At gøre gengæld var da det mindste når hun valgt at give ham en så glædelig og kærkommen overraskelse.

[Falda af Kongsborg]

Falda kiggede drillende op på ham, da han kommenterede, at hun var eftertænksom. Det var bestemt ikke det, hun følte sig lige nu. Hvis hun tidligere havde virket træt, så var hun det i hvert fald ikke længere. Hun følte sig fuldkommen vågen og bevidst omkring det, hun var ved at foretage sig.

Det lidenskabelige kys gjorde hende svimmel af glæde, og da kysset blev brudt for at de kunne få luft, kom der en lav, men kælen stønnen over hendes læber. Hendes hænder begyndte øvet at glide hen over hans brystkasse, mens hun skubbede hans tøj til siden. Da Teron med behændige hænder havde hjulpet hende ud af sin tynde natkjole, var der kun amuletten omkring hendes hals tilbage. Med et blik på Teron, tog hun den selv over hovedet, og lagde på natbordet. Så begyndte hun igen at afklæde sin mand, der havde lidt mere tøj på, end hun havde haft for lidt siden.

[Teron af Kongsborg]

Han lod blikket glide over Falda da hun stod foran ham i al sin nøgne pragt og smilede skævt. Han kyssede hende igen men hjalp hende med at komme ud af sit tøj. Der var væsentligt flere lag at skulle få skrællet af. Dog kom det af til sidst og fremskridtet blev kun afbrudt af nogle insisterende lidenskabeligt kys.

Da han endelig selv kom af med sit eget tøj trak han Falda med hen til sengetæpperne og hjalp hende med at komme ned at ligge. Han lagde sig først selv ved siden af hende. Han lagde en hånd bag hendes nakke og trak hende ind til et kys mens han kærtegnede hendes lår med den anden hånd.

[Falda af Kongsborg]

Falda var ikke en af de kvinder, der var generte over deres egne kroppe, når hun stod overfor en mand. Hun havde været gift med den samme mand i 15 år efterhånden, og født tre børn. Så han kendte hende krop bedre end nogen anden, udover hende selv. Hun gengældte kælent hans smil og fulgte velvilligt med hen til sengetæpperne.

Det bløde underlag under dem, fik det til at gyse i hendes krop, og hun lod sin kroppe ligge tæt op ad hans. Hun mærkede hånden på sit lår og kørte sin højre hånd op i hans hår, mens den anden bevægede sig om på hans ryg. Hun trykkede sin krop ind mod hans, og brød et af de mange lidenskabelige kys. Hun lod sine læber vandre ned over hans hals og ned ad hans mave.

[Teron af Kongsborg]

Nærheden påvirkede ham tydeligt. Han havde aldrig haft problemer med sin egen virilitet, og det var heller ikke et af tidspunkterne hvor der var problemer. Han kendte Faldes følsomme punkter, og han lod også sine hænder kærtegne dem, men hun kendte så sandelig også hans krop. Det afbrudte kys gav ham mulighed for at sukke tilfreds,og han lod sig falde lidt tilbage. "Der er ingen der kender mig så godt som dig, min kære," sukkede han. Han håbede bare ikke at nogen havde tænkt sig at skulle have audiens med ham nu. Det ville han ikke kunne koncentrere sig om. Hans fokus var på det samvær der var mellem ham og sin hustru.

[Falda af Kongsborg]

Falda betragtede sin mands ansigt, og smilede kærligt over det udtryk han havde i ansigtet. De kendte hinandens kroppe ud og ind, og det gjorde det aldrig kedeligt, når de var intime sammen. Hun huskede tydeligt natten efter deres bryllup. Hun var akavet og nervøs. Og han havde masser af erfaring. Heldigvis kom de igennem natten. Og mange flere efterfølgende. Ved hans kommentar slog hun en perlende latter op. "Jeg har haft en god lærermester," sagde hun, og sendte ham et sensuelt blik, mens hun kærtegnede hans krop der, hvor hun vidste hans krop ville reagere.

[Teron af Kongsborg]

Hans tunge åndedræt vidnede tydeligt om Faldas kundskaber, og at hendes handlinger havde indflydelse på hans krop. Han skulle dog ikke være den eneste der nød godt af det intime samvær. Han gjorde det til en dyd at også give kvinden nydelse. Han tog fat i Faldas skuldre og fik rullet dem rundt så han var på toppen, og sendte hende et lystent blik og et varmt smil. Han kyssede hendes hals og kærtegnede hendes ene bryst. Den anden hånd placerede han bag hendes nakke. Varmen fra hinandens kroppe gjorde det muligt at holde majnattens kulde på afstand, så han slet ikke ænsede den.

[Falda af Kongsborg]

Falda trak vejret dybt og tungt, mens hun tilfredsstillede Terons krop på en måde, som kun hun kunne. Det gjorde hende glad helt indeni, når de havde disse stunder sammen. Hun blev overrasket, da Teron lige pludselig tog fat om hendes skuldre og byttede deres roller om. Hans berøringer sendte en strøm af velvære igennem hendes krop, og hun kunne snart ikke holde til mere. Hun lagde ikke mærke til, at nattens mørke efterhånden var begyndt at lægge sig udenfor. Hun var kun til stede her og nu.