Svaret af Gudinden on Mar 31, 2015 22:13:41 GMT
Rundrejsen år 526 M.T.
Rundrejse! Dronningen skal ud at møde sit folk! Folket skal møde hende! Lenerne skal i spil! Det bliver helt igennem fantastisk!
De af jer der ikke kender bøgerne ud og ind sidder nu måske og tænker; "Hvad er det her rundrejse for noget?". Jo, ser du. Det er en tur regenten tager rundt i hele landet for at vise ansigt og selv gøre sig bekendt med sit land på ny. I bøgerne finder en sådan rundrejse sted i forbindelse med Dronning Lianokamis forældres forlovelse. Den daværende regent, Kong Jonathan gjorde dette, både for at se sit kongerige, men også for at præsentere Tortall for dets nye kronprinsesse og omvendt.
Den allerførste rundrejse blev arrangeret af Roald d. I for at sikre, at Tortalls lener forblev loyale. Han sørgede for at de lener han besøgte betalte alle omkostninger. På den måde havde de ikke engang råd til et lommetørklæde når han drog videre, og endnu mindre råd til at rejse en hær. De senere grunde til rundrejser, har været knap så offensive. x)
Vi glæder os allerede, og er en lille smule hyper på alle mulighederne for spil der åbner sig op og alle de mennesker der får muligheden for at være med ingame.
I admin-staben har vi selvfølgelig talt lidt sammen allerede og indså, at det her i år 526., er nøjagtigt tyve år siden, Dronning Lianokami blev kronet. Det må da siges at være en værdig grund til en rundrejse og det ville desuden nok være Dronningens sidste chance for en sådan.
Men vi vil gerne høre jeres tanker omkring sådan et arrangement? Synes du det er en fantastisk ide? Er det lige til skraldespanden? Har du et andet forslag til en grund? Noget du synes skal foregå på rundrejsen? Et sted der bare skal på ruten? Eller noget helt sjette? Lad os høre det hele og vær med til at forme Rundrejsen 526. <3
For at kunne komme hurtigt videre med planlægningen, lukker og låser vi tråden her for posts på søndag, så dine tanker skal være postet inden da.