En god afslutning på dagen

[Davoth Buebygger]

Micah Brygger

Ostara var ved at tage sin slutning, og det betød slutningen på forårsjævndøgnet. Men også slutningen på en arbejdsdag for Davoth. Han havde besluttet sig for at tage på Tågelygten efter sin fyraften. En beværtning han havde besøgt før, og havde følt sig godt tilpas. Livet var muntert og masser af mennesker at bruge sin tid med. Det var en længere tur at gå, men øllet skummede og musikken var livlig, så det var gåturen værd, selvom kulden stadigvæk kunne bide i næsen i de sene aftentimer.

Inde på Tågelygten var humøret som sædvanligt højt, og det smittede af på Davoth, der straks fik et smil på læben ved lyden af latter og munter snak. Han kom ind efter et par forskræmte pager, der var på deres første tur på Tågelygten, men Davoth fik manøvreret sig uden om dem, mens de kiggede forskræmt på hele forsamlingen. Han gik op til baren og satte sig på en ledig stol og fik vinket en fyr, som han ikke havde set i beværtningen før, hen til sig. "Et krus mjød, tak." sagde han til ham, og lagde pengene til sin bestilling på disken, med en hånd ovenpå, indtil han ville få sit krus.

[Micah Brygger]

Micah havde lige knapt været hjemme i Corus i fjorten dage, men det føltes næsten som om han ikke havde været afsted. Hvis ikke det var fordi han havde hovedet og kroppen fuld af oplevelser og en hustru med en pludseligt svulmende mave, ville han sværge på, at de kun havde været et smut til Caynn og tilbage igen.

Han stod midt i al travlheden og elskede det. Da en fremmed gæst vinkede ham til sig, skruede han op for smilet helt naturligt og stoppede foran ham med et let nik. "Og hvilken mjød skal det være? Skovbær? Æble? Brændenælde?" Han så afventende på gæsten. "Vi har både det søde, der syrlige og det lidt mere kradse, Mester."

[Davoth Buebygger]

Han havde godt nok ikke helt styr på beværtningen endnu, men den måde som han bevægede sig på bag ved baren viste at han havde stor erfaring med at skænke øl op til tørstige gæster. Måske havde han haft andre ting at tage sig af de gange han havde været her. "Æble, og jeg må nok hellere holde mig til den søde, så jeg kan holde hovedet klart i morgen." sagde han med et skævt smil. Taks var det bedste træ til en bue, men også det dyreste, så han skulle helst ikke have en dundrende hovedpine. "Jeg har ikke set dig her før, Mester... Brygger? Har du været ude af byen?" spurgte han interesseret. Han gættede på at han måtte være en af Brygger brødrene. Han havde hørt lidt om de tre brødre, selvom han kun syntes at have set de to af dem, så det her kunne sagtens være den tredje.

[Micah Brygger]

Micah nikkede let og dukkede ned med et krus dinglende i den ene hånd, for at skænke op fra en af tønderne. Han stop oprejst overfor gæsten igen få øjeblikke senere og sendte ham et skævt smil, før han trak på skuldrene. "En lille sviptur til Tyra," svarede han muntert. "Ny i håndværkerkvarteret?" Han kneb øjnene en anelse vurderende sammen. Barkede håndflader, lignede en mand, der var vandt til at lave noget for føden. Men alle kendte Micah Brygger i Galopdistriktet og længere ude blandt Corus' håndværkere.

Uden meget tøven, stak den lyshårede Brygger hånden over baren. "Micah Brygger," præsenterede han sig. "Arving til hytten her, om mange år, forhåbentlig." Han smilede muntert med et sigende blik. Så gammel var Mylas ikke endnu.

[Davoth Buebygger]

Han skubbede pengene over disken da kruset kom til ham. Godt nok havde han selv rejst meget, men dog kun indenfor Tortall selv. En enkelt gang havde han lige været over grænsen, men ellers ikke noget eksotisk. "Jeg ankom til Corus for tre måneder siden." sagde han og tog en god slurk af sin mjød, før han fik stukket en næve i sin retning, som han tog imod. Så det var simpelthen den ældste af kroværtens sønner. "Davoth Buebygger." sagde han som svar, så de var på lige fod. "Det er en dejlig beværtning i har her." sagde han som en kompliment og nikkede bagud med hovedet.

[Micah Brygger]

Micah trykkede Davoths hånd og lod dernæst pengene forsvinde ned i bæltepungen. Han smilede tilfredst over komplimenten til Tågelygten og nikkede let. "Tak. Vi er også selv ret tilfredse. Buebygger, siger du? Arbejder du for Paladset"

Han tog sig selv en tår vand fra sit krus og smilede til en mand, der bad om en genopfyldning i sit ølkrus. Han fik det, uden at Micah behøvede at bruge alt for meget af sin opmærksomhed på opgaven.

[Davoth Buebygger]

Micah havde tydeligvis et fermt håndtryk, og nogle overarme der sagde spar to. Det var selvfølgelig noget andet at slæbe rundt på tønder, end at stå og spænde en bue. Mange blev alligevel overrasket over hvor stærke en buebygger kunne være. "Jeg arbejder for en mester der betjener nogle af dronningens riddere. Vist nogle af de ret prominente riddere." sagde han, med et tilfreds smil. Han kiggede sig lidt omkring i kroen og fik øje på en ret køn pige med gyldent hår og fregnet ansigt. Han vidste godt at han var ved at være i den alder hvor han burde finde sig en hustru, og Micah virkede som en god mand, og han vidste efterhånden af erfaring at krofolk havde en god viden om folk. "Hvem er hun? Hun er ret køn." sagde han med et venligt smil, og pegede hentydende med kruset til hende og lavede et nik med hovedet.

[Micah Brygger]

Micahs mine gik fra at være interesseret, til at være temmelig stram. "Hun og hendes kønne ansigt er ikke til for din fornøjelses skyld, Mester," svarede han roligt, men advarende. "Hun har fire brødre. En er våbensmed, en er snedker og de sidste to slæber tunge tønder op fra kælderen her hele dagen."

Han hævede begge øjenbryn en anelse og betragtede den anden mand med et afventende blik. Ella var atten, men hun var stadig hans lillesøster og slet ikke klar til at fjolle rundt med mænd.

[Davoth Buebygger]

Den kølige tone fra Micah fik det til at gå ham koldt ned af ryggen. Advarslen var ret tydelig for ham, så han fjernede hurtigt sit blik fra pigen, selvom hun nu var ret køn. "Jeg undskylder. Det var ikke meningen at... ehm." sagde han. Han vidste ikke lige hvordan han skulle få sig rodet ud af det her, uden at komme i unåde hos værterne. Han kløede sig eftertænksomt i håret, og gjorde sig umage for at lade være med at kigge på hende. Han ville helst ikke møde fire vrede brødre, fordi han havde kigget forkert på deres søster. Han tog en slurk af sin mjød for at have et eller andet at lave. "Det er en rigtig god mjød i laver." sagde han i et forsøg på at redde stemningen. Flot. Du fornærmer arvingen af Tågelygten, fordi han har en køn søster, og du prøver at redde den ved at rose mjøden igen. tænkte han og kunne give sig selv et los i bagen for denne meget akavede redning. Han måtte bare håbe at Micah tog imod undskyldningen.

[Micah Brygger]

Micah bar ikke nag. En venlig advarsel betød ikke, at kunden nu var i hans sorte bog (der var ingen sort bog) og så snart Davoth skiftede emne, spillede et nyt, lettere drillende smil på bryggerens læber. "Træk vejret roligt, Buebygger. Du virker som en fin fyr."

Han blinkede og knækkede let med nakken. "Vi har ingen riddere på Lygten. Der er vist lidt af en uskrevet aftale om, at de ikke kommer her. Til gengæld er der mange pager og væbnere, der bruger deres lommepenge her. Men dem er der vel ikke den store indtjening i, hvis du arbejder for en så dygtig mester. Hvad hedder han?" Blikket var undersøgende. Micah ville vove at påstå, at han kendte langt de fleste mestre, der befandt sig i Corus. Laugene havde styr på hinanden og Bryggerfamilien var respekteret.

[Davoth Buebygger]

Han slå en kort, lav, lettet latter op da han kunne se at Micah ikke tog det så slemt at han havde syntes at hans søster var køn, hvilket hun var, men lige nu måtte han hellere lade søsteren ligge. "Det er Mester Karvak Buebygger. Men man skal jo fange de unge nu hvor de ikke kender så mange endnu. Så husker de én bedre når de har brug for en god bue, når de engang har skabt et navn for sig selv." sagde han med et stort smil. Det kunne godt være at han arbejdede for en dygtig buebygger, men han skulle jo selv få skabt sig en kundekreds, hvis han skulle få skabt sig et navn. Det hjalp meget at stå i skyggen af en kendt mester, men hvis han ikke af og til trådte ud af skyggen, så gav det ingen mening at stå der i første omgang.

[Micah Brygger]

Micah trak på skuldrene. "Det ved jeg ikke noget om," svarede han ærligt og uden at se ud som om det rørte ham. Han smilede afslappet. "Men der sidder tre væbnere dernede, hvis du vil i gang med at fange dem med det samme."

Hans blik spillede muntert. "Hvis du nogensinde laver noget vi jævne folk har råd til at betale, kunne det godt ske, at jeg var interesseret."

[Davoth Buebygger]

Han tog sig en slurk af mjøden og tørrede derefter tilfreds skummet ud af sit ynkelige overskæg. "Nah. Jeg har fri nu. Det må blive en anden dag." sagde han, men kastede alligevel et blik på de tre væbnere. Det kunne være at han tilfældigvis selv blev færdig på kroen, når de også gjorde det, men lige nu ville han passe sin mjød og sig selv.
Han trak op i et stort smil, da Micah spurgte efter en bue til rimelig pris. "Skal det være en jagtbue til fugl eller vildt?" spurgte han, da han regnede med at Micah nok mest ville skulle bruge en bue til jagt. Han vidste ikke hvor meget Mester Karvak ville kræve for en jagtbue, siden han for det meste lavede krigsbuer, men mon ikke at han kunne overtales til at give en rimelig pris?

[Micah Brygger]

Micah kradsede sig i skægstubbene på kæben og så overvejende ud, før han rømmede sig med et lille smil. Han var i den grad en bydreng, som Dina sagde. "Jeg er ikke sikker. Det ville ikke være til mig selv. Min hustru er jægeren i familien."

Han sagde det helt uden skam. Maskuliniteten var ikke påvirket af, at den tykke Bryggerkone, modsat ham, kunne finde ud af at sætte fælder op. Tværtimod smilede han blot skævt. "Der er en forskel, kan jeg regne ud?"

[Davoth Buebygger]

Han drak af sin mjød mens han ventede på at Micah var færdig med at overveje hvad han skulle bruge. Han kunne ikke lade være med at le lidt da han fortalte at han ikke vidste hvad der skulle bruges. Men det var da pænt af ham at prøve at interessere sig i sin hustrus foretagende. "Det kan der være, men det er for det meste til trofæjagt, hvis man vil undgå at skade dyret for meget." Han smilede skævt, og tænkte at han nok ikke skulle gå ind i det tekniske aspekt af buebyggerfaget. "Men hvis din hustru kommer forbi værkstedet, så skal jeg nok overtale mester til at lade mig bygge hende en jagtbue. Så kan hun også sige hvad hun gerne vil have, og hvad hun er vant til at bruge." Han følte sig ret godt tilpas i Micahs selskab. Han var en hyggelig fætter, ligesom resten af de medlemmer af familien han har haft fornøjelsen at snakke med.