Svaret af Davoth Buebygger on Mar 21, 2015 18:01:03 GMT
Davoth Buebygger 24 årDavoth er en ung buebyggersvend, der har slået sig ned i Corus efter nogle års uddannelsesrejse i Tortall. En hårdtarbejdende og munter ung fyr.
Han kan altid bruge venner blandt borgerlige, og måske nogle soldater og riddere som værdsætter hans arbejde som buebygger.Beri Spurv 12 årSpurv er en forældreløs gadeknægt, der blev optaget i en gøglertrup kort inden rundrejsen startede. Han er nu skjaldelærling, og elsker hvordan han kan følge med alle de riddere.
Til Spurv søger jeg en der kunne være hans far. Spurvs far er en adelig gut, der vil være omkring de 28 år. Hvordan forholdet mellem faren og Spurvs mor var er op til en selv. Ellers søger jeg altid relationer til den lille slyngel i alle samfundslag, da han ikke er en tilbageholdende fyr, og er meget spørgelysten.Stefan Landevejsridder 32 årVagabonden Stefan elsker livet på landevejen, som gør at han er bundet så lidt som muligt. Han elsker at være ude og vandre og møde andre mennesker. Ofte blot observere dem og tænke over hvorfor de gør som de gør.
Stefan har mødt mange mennesker, og kender nok en del borgerlige omkring i landet. Han er en flittig mand når han hjælper med arbejdet, og det kan sagtens være at man kan være stødt på vandringsmanden og han har fortalt historier over lejrbålet.
Stefan er uægte søn af Hertug Emmett af Gyldensø, men det er kun ham og hans afdøde mor der kender til den hemmelighed.
Stefan kan altid bruge venner og bekendte, eller folk som bare gerne vil se hvad vagabonden er for en karakter. Han har også seergaven, selvom han ikke ligefrem skilter med det, så det kan være man kan få en læsning af ham.Alban Sølvtunge 26 årShang Ræven, er som alle fra Shang, en meget flyvsk karakter. Han elsker at tage folk ved næsen, og er en værre drillepind. Han er en listig fyr, som elsker at bruge talens gave til at narre folk i en indbildt sikkerhed, før han slår til.
En godmodig fyr, som elsker at høre historier og samle på dem under sine rejser rundt i verden.
Han kan altid bruge venner, og folk som er trætte af han pis. Han er ikke den nemmeste Shang at omgås, da man aldrig ved hvor man har ham.Thom af Piratklippen 17 årThom er en ung knægt med en del rabiate holdninger. Han mener at Condia-slægten ikke længere er værdige at regere Tortall, men hans ungdoms naivitet stikker meget gennem det, og han er hurtig til at male ting lyserødt. Han er stadigvæk meget styret af sine hormoner, og han har helt klart arvet Løvindens temperament og et talent for at være en dårlig taber.
Thom kan altid bruge venner og fjender, og bekendte fra sin tid som page. Både ældre og yngre personer. Måske nogen som kunne dele hans rebelske tanker?Edwin Bager 40 årEdwin Bager er en godmodig fyr, hvor nogle ubehagelige ting er sket for. Bageren i Fabeldistriktet i Corus lider af alvorlige mareridt og angstanfald efter Scanrakrigen, hvor han var soldat i sine unge dage. Ellers en mand med hjertet det rigtige sted, og en kende overbeskyttende over for sine døtre. Man skal derfor være sikker på at man ikke kommer til at såre nogen af hans døtre, da han kan give nogen ørefigner så det synger i flere uger efter.
Edwin kan altid bruge venner i Corus, og måske også enkelte bejlere til den ældste datter. Familien er også velkommen til at blive skabt, så der er nogen han kan være overbeskyttende overfor.Feliks af Groten 25 årFeliks er et klassisk eksempel på en ung mand, der ikke er blevet voksen endnu. Han foretrækker at gå på jagt og te sig som en uvorn skarnsunge end at påtage sig de pligter man har som en voksen mand og arving til et baroni.
Feliks har uden tvivl formået at skaffe sig nogle fjender på nakken, og nok også nogle andre unge adelige, som ligesom ham hellere vil gå på jagt. Så jeg søger gerne nogen som synes han er et gedigent røvhul, og nogen som kan udgøre hans klike.