Intro
På denne side finder du en detaljeret oversigt over de
forskellige kampenheder, der findes i Tortall. Det er
en blanding mellem information og overskuelighed, så
derfor er ikke alt nævnt heri.
Siden er et opslagsværk, så det er derfor ikke meningen, at du skal læse alt heri, førend du giver dig i kast med at spille. Læs de relevante afsnit, når du skal bruge dem.
Spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om og hvis der er noget, som du godt kunne tænke dig en uddybning til, så send en PM til Gudinden og så vil vi overveje at udvide den.
Siden er et opslagsværk, så det er derfor ikke meningen, at du skal læse alt heri, førend du giver dig i kast med at spille. Læs de relevante afsnit, når du skal bruge dem.
Spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om og hvis der er noget, som du godt kunne tænke dig en uddybning til, så send en PM til Gudinden og så vil vi overveje at udvide den.
Ridderen
En ridder er en adelig mand eller kvinde. Det er ikke en titel der kan arves, men en man gør sig fortjent til efter at have gennemført sammenlagt otte års træning som page og væbner, og har overlevet Prøvelsen. Det er stadig meget udbredt at adelige familier sender deres ældste sønner til Corus for at blive riddere.
Ridderen har brugt 8½ år af sit liv på at blive det, vi i dag ville kalde en elitesoldat. Det er ikke noget nogen kommer let til. Pagetiden er hård, anstrengende og fritiden er begrænset.
Det er træningsmestrenes ansvar at holde øje med, at de pager, der kommer igennem, ud over at bestå deres prøver også er mennesker, der er i stand til at opretholde de ridderlige dyder.
Riddertræningen består typisk af fire år som page i Paladset i Corus, fulgt af fire et halvt år som væbner. Enten ved paladset eller under en ældre ridder. Efter fire et halvt år som væbner anses man som kvalificeret, eller i hvert fald berettiget, til Ridderskabsprøvelsen, der foregår ved Midvinter hvert år.
Selve Prøvelsen består af et rituelt bad, hvor væbneren modtager instruktioner fra to riddere om ridderskabets love og ansvar. Den kommende ridder skal derefter tilbringe natten alene i selvfordybelse eller meditation. Ved daggry bliver den kommende ridder ført ind i Prøvelsens Kammer. Det er forbudt at tale eller lave nogen unødig støj hele natten og under selve Prøvelsen. Inde i Kammeret bliver den kommende ridder udsat for en række tests, både fysiske og psykiske før Kammeret bestemmer, om vedkommende har hvad der skal til for at være ridder af Tortall.
Når Prøvelsen er overstået og væbneren har overlevet, bruger denne resten af dagen på at komme sig og hvile ud før vedkommende samme aften bliver slået til ridder af regenten, med en let berøring af et sværd på begge skuldre og på panden.
Det er forbudt at snakke med nogen andre om hvad der skete mens man var i Prøvelsens Kammer.
I midten af sidste århundrede blev en væbner slået ihjel af kammeret, fordi det bedømte ham helt og aldeles ude af stand til at ære sit ridderløfte. For at komme igennem prøvelsens kammer, må man have en vis fleksibilitet i sin person, der kan tåle at blive bøjet, målt og vejet.
At være ridder er ikke noget, der tages let på. En stor del af rigets riddere er arvinger til lener, som bruger deres lærdom til at lede lenets mænd i eventuelle kampe imod udødelige, pirater, røverbander etc. De, der ikke har lener at lede, tjener kronen og kan til enhver tid blive udsendt med en anden hærenhed. Riddere har lært at lede andre, selvom nogen selvfølgelig har bedre lederegenskaber fra naturens hånd.
Det er dyrt at være ridder og en ridder uden eget len at bestyre og få penge fra må have en anden indtægtskilde. Store heltedåder er få og sjældne, men belønnes godt. En ridder, der tjener kronen, modtager et vist månedligt beløb som kompensation, der er til at leve for.
Typiske udsendinger for riddere i aktiv tjeneste er grænsepatrulje eller udsending til områder med røverbander. Mange unge riddere ønsker at blive posteret ved grænsen til Scanra, hvor der altid sker et eller andet. Scanranske røverbander har hærget her i flere hundrede år med større eller mindre intervaller.
Ridderen har brugt 8½ år af sit liv på at blive det, vi i dag ville kalde en elitesoldat. Det er ikke noget nogen kommer let til. Pagetiden er hård, anstrengende og fritiden er begrænset.
Det er træningsmestrenes ansvar at holde øje med, at de pager, der kommer igennem, ud over at bestå deres prøver også er mennesker, der er i stand til at opretholde de ridderlige dyder.
Riddertræningen består typisk af fire år som page i Paladset i Corus, fulgt af fire et halvt år som væbner. Enten ved paladset eller under en ældre ridder. Efter fire et halvt år som væbner anses man som kvalificeret, eller i hvert fald berettiget, til Ridderskabsprøvelsen, der foregår ved Midvinter hvert år.
Selve Prøvelsen består af et rituelt bad, hvor væbneren modtager instruktioner fra to riddere om ridderskabets love og ansvar. Den kommende ridder skal derefter tilbringe natten alene i selvfordybelse eller meditation. Ved daggry bliver den kommende ridder ført ind i Prøvelsens Kammer. Det er forbudt at tale eller lave nogen unødig støj hele natten og under selve Prøvelsen. Inde i Kammeret bliver den kommende ridder udsat for en række tests, både fysiske og psykiske før Kammeret bestemmer, om vedkommende har hvad der skal til for at være ridder af Tortall.
Når Prøvelsen er overstået og væbneren har overlevet, bruger denne resten af dagen på at komme sig og hvile ud før vedkommende samme aften bliver slået til ridder af regenten, med en let berøring af et sværd på begge skuldre og på panden.
Det er forbudt at snakke med nogen andre om hvad der skete mens man var i Prøvelsens Kammer.
I midten af sidste århundrede blev en væbner slået ihjel af kammeret, fordi det bedømte ham helt og aldeles ude af stand til at ære sit ridderløfte. For at komme igennem prøvelsens kammer, må man have en vis fleksibilitet i sin person, der kan tåle at blive bøjet, målt og vejet.
At være ridder er ikke noget, der tages let på. En stor del af rigets riddere er arvinger til lener, som bruger deres lærdom til at lede lenets mænd i eventuelle kampe imod udødelige, pirater, røverbander etc. De, der ikke har lener at lede, tjener kronen og kan til enhver tid blive udsendt med en anden hærenhed. Riddere har lært at lede andre, selvom nogen selvfølgelig har bedre lederegenskaber fra naturens hånd.
Det er dyrt at være ridder og en ridder uden eget len at bestyre og få penge fra må have en anden indtægtskilde. Store heltedåder er få og sjældne, men belønnes godt. En ridder, der tjener kronen, modtager et vist månedligt beløb som kompensation, der er til at leve for.
Typiske udsendinger for riddere i aktiv tjeneste er grænsepatrulje eller udsending til områder med røverbander. Mange unge riddere ønsker at blive posteret ved grænsen til Scanra, hvor der altid sker et eller andet. Scanranske røverbander har hærget her i flere hundrede år med større eller mindre intervaller.
Den
Kongelige Livgarde
Livgarden er en del af den tortallanske
hær og har hovedkvarter på paladset i Corus. De er er mere egnede til
hurtig udrykning end den resterende hær, men ikke helt ligeså hurtige
og adrætte som Dronningens Ryttere. Livgarden kan spores helt tilbage
til det tredie århundrede M.T., men blev først for alvor en effektiv
kampstyrke da Sir Raoul af Gyldensø overtog kommandoen og indførte
adskillige ændringer. Før Sir Raouls tid, var Garden mere for syns
skyld end egentlig nytte.
Garden består af tre kompagnier, hver med hundrede mænd. Hvert kompagni bliver ledet af en kaptajn, der rapporterer til Kommandanten af Livgarden. Hvert kompagni er yderligere delt op i ti delinger af ti mand. Hver deling ledes af en sergent og består derudover af to korporaler og syv regulære soldater. Livgarden har derudover mindst én bannerfører, men detaljerne om disse medlemmers rang er uklare.
For at blive optaget i Livgarden skal man være en dygtig rytter og ugift. Man kan tidligst blive optaget når man er fyldt 16 år. Optagelsen foregår ved en optagelseprøve som bliver afholdt når en hvis portion mænd mangler, når dette sker, vil det blive annonceret. Medlemmer der ønsker at gifte sig, må forlade Garden. Den eneste der det er tilladt at gifte sig og stadig beholde sin position, er kommandanten selv, der ligeledes er uddannet ridder, modsat Gardens andre medlemmer. Når man bliver optaget i Garden må hver mand selv sørge for at have to egnede heste. Garden er ansvarlig for at erstatte heste der tabes i kamp.
Medlemmerne af Livgarden er udelukkende mænd og adelige - oftest yngre sønner af landets adelsslægter, hvor en ældre søn allerede har valgt riddervejen. Dog har der aldrig været et eksplicit forbud mod kvinder i Livgarden skrevet ned. I praksis virker det mere som en uskreven regel. Før Sir Raouls tid som kommandant, bar Livgarden hvide uniformer, men under hans kommando blev de upraktiske hvide uniformer, i stedet skiftet ud med uniformer i mørkeblå og sølv - Tortalls officielle farver.
Garden består af tre kompagnier, hver med hundrede mænd. Hvert kompagni bliver ledet af en kaptajn, der rapporterer til Kommandanten af Livgarden. Hvert kompagni er yderligere delt op i ti delinger af ti mand. Hver deling ledes af en sergent og består derudover af to korporaler og syv regulære soldater. Livgarden har derudover mindst én bannerfører, men detaljerne om disse medlemmers rang er uklare.
For at blive optaget i Livgarden skal man være en dygtig rytter og ugift. Man kan tidligst blive optaget når man er fyldt 16 år. Optagelsen foregår ved en optagelseprøve som bliver afholdt når en hvis portion mænd mangler, når dette sker, vil det blive annonceret. Medlemmer der ønsker at gifte sig, må forlade Garden. Den eneste der det er tilladt at gifte sig og stadig beholde sin position, er kommandanten selv, der ligeledes er uddannet ridder, modsat Gardens andre medlemmer. Når man bliver optaget i Garden må hver mand selv sørge for at have to egnede heste. Garden er ansvarlig for at erstatte heste der tabes i kamp.
Medlemmerne af Livgarden er udelukkende mænd og adelige - oftest yngre sønner af landets adelsslægter, hvor en ældre søn allerede har valgt riddervejen. Dog har der aldrig været et eksplicit forbud mod kvinder i Livgarden skrevet ned. I praksis virker det mere som en uskreven regel. Før Sir Raouls tid som kommandant, bar Livgarden hvide uniformer, men under hans kommando blev de upraktiske hvide uniformer, i stedet skiftet ud med uniformer i mørkeblå og sølv - Tortalls officielle farver.
Dronningens Ryttere
Dronningens Ryttere, ofte bare omtalt som "Rytterne", er en militær enhed under den tortallanske krone. Rytterne er en form for kavaleri og blev grundlagt af Dronning Thayet. Hendes mål var at yde beskyttelse til de mere ufremkommelige egne af Tortall, håndhæve loven og lære de lokale at forsvare sig selv. Deres hovedkvarter ligger i Corus, mellem paladset og Den Kongelige Skov.
Dronningens Ryttere anses for at være irregulære tropper. De optager både mænd og kvinder - uanset social klasse og rang - og bruger ponyer som ridedyr. Rytterne er opdelt i mindre kampenheder kaldet grupper. Hver gruppe består af seks til ni mænd og kvinder med mindst ét medlem, som har Gaven. I dag er der femogtyve Rytter-grupper. Hver gruppe har et nummer, men de fleste grupper tager et alternativt navn og det bruges i lige så høj grad til at kende dem fra hinanden. Rytternes uniformer består af bukser, en brun tunika og ridestøvler, samt et emblem med Rytternes mærke - en karmoisinrød, stejlende hest på bronzebaggrund. Kommandantens mærke er omkranset af en guldring.
Kommandanten er den overordnede ansvarlige for Dronningens Ryttere. Under Kommandanten er en næstkommanderende, der oftest også har rang af Gruppekaptajn. Hver gruppe er ledet af en Gruppekaptajn og har dertil også en Gruppenæstkommanderende. Træningsmesteren har ansvaret for nye rekrutters træning. Hestemesteren er ansvarlig for Rytternes ponyer, inklusiv at indkøbe dem og instruere rekrutterne i deres pasning og pleje. Positionen er besat af en civil ekspert, som oftest har en assistent. Derudover har Rytterne også i deres rækker healere (til både mennesker og dyr), skræddere, saddelmagere, beslagsmede og andre civile, der alle er med til at oplære rekrutter og bruge deres viden og evner til at hjælpe Dronningens Ryttere.
For at blive optaget blandt Rytterne, skal man være mindst femten år, i god form, ved godt helbred, ugift og uden børn. Man skal have gode reflekser og være i stand til at læse og skrive. Hvis man ikke kan læse eller skrive, får man midlertidig ansættelse et sted på paladset, indtil man har lært det. Det er ikke et krav at kunne ride før man søger optagelse.
Optagelse og træning af nye rekrutter starter hvert år i marts i Rytternes hovedkvarter. Hver rekrut bliver forsynet med to ponyer, som de selv vælger fra den tilgængelige besætning. Træningen involverer morgen- og eftermiddags-træning og om aftenen akademiske lektioner, meditation og praktiske gøremål. Træningspensummet omfatter giftstoffer, medicin, spiselige planter, sporing, jagt, terræn, kartografi, kamptaktik, våbenlære, våbenløs kamp, veterinærmedicin, feltmedicin, og magisk træning for de der har Gaven.
Rekrutterne deltager hver sommer i en træningslejr et skiftende sted i Tortall. Efter dette fordeles de ud i nye ryttergrupper og påbegynder deres prøve-år. Klarer de det næste år uden problemer, optages de som fuldbyrdede medlemmer og tilknyttes permanente grupper.
Rytterne arbejder ofte sammen med Livgarden og hæren. Deres små enheder og det faktum at de bruger ponyer, frem for heste, gør at de kan komme frem i mere ufremkommeligt terræn og gør dem ideelle at bruge som spejdere.
Dronningens Ryttere anses for at være irregulære tropper. De optager både mænd og kvinder - uanset social klasse og rang - og bruger ponyer som ridedyr. Rytterne er opdelt i mindre kampenheder kaldet grupper. Hver gruppe består af seks til ni mænd og kvinder med mindst ét medlem, som har Gaven. I dag er der femogtyve Rytter-grupper. Hver gruppe har et nummer, men de fleste grupper tager et alternativt navn og det bruges i lige så høj grad til at kende dem fra hinanden. Rytternes uniformer består af bukser, en brun tunika og ridestøvler, samt et emblem med Rytternes mærke - en karmoisinrød, stejlende hest på bronzebaggrund. Kommandantens mærke er omkranset af en guldring.
Kommandanten er den overordnede ansvarlige for Dronningens Ryttere. Under Kommandanten er en næstkommanderende, der oftest også har rang af Gruppekaptajn. Hver gruppe er ledet af en Gruppekaptajn og har dertil også en Gruppenæstkommanderende. Træningsmesteren har ansvaret for nye rekrutters træning. Hestemesteren er ansvarlig for Rytternes ponyer, inklusiv at indkøbe dem og instruere rekrutterne i deres pasning og pleje. Positionen er besat af en civil ekspert, som oftest har en assistent. Derudover har Rytterne også i deres rækker healere (til både mennesker og dyr), skræddere, saddelmagere, beslagsmede og andre civile, der alle er med til at oplære rekrutter og bruge deres viden og evner til at hjælpe Dronningens Ryttere.
For at blive optaget blandt Rytterne, skal man være mindst femten år, i god form, ved godt helbred, ugift og uden børn. Man skal have gode reflekser og være i stand til at læse og skrive. Hvis man ikke kan læse eller skrive, får man midlertidig ansættelse et sted på paladset, indtil man har lært det. Det er ikke et krav at kunne ride før man søger optagelse.
Optagelse og træning af nye rekrutter starter hvert år i marts i Rytternes hovedkvarter. Hver rekrut bliver forsynet med to ponyer, som de selv vælger fra den tilgængelige besætning. Træningen involverer morgen- og eftermiddags-træning og om aftenen akademiske lektioner, meditation og praktiske gøremål. Træningspensummet omfatter giftstoffer, medicin, spiselige planter, sporing, jagt, terræn, kartografi, kamptaktik, våbenlære, våbenløs kamp, veterinærmedicin, feltmedicin, og magisk træning for de der har Gaven.
Rekrutterne deltager hver sommer i en træningslejr et skiftende sted i Tortall. Efter dette fordeles de ud i nye ryttergrupper og påbegynder deres prøve-år. Klarer de det næste år uden problemer, optages de som fuldbyrdede medlemmer og tilknyttes permanente grupper.
Rytterne arbejder ofte sammen med Livgarden og hæren. Deres små enheder og det faktum at de bruger ponyer, frem for heste, gør at de kan komme frem i mere ufremkommeligt terræn og gør dem ideelle at bruge som spejdere.
Drabantkorpset
Drabantkorpset er den fungerende byvagt i
Tortalls større byer, deriblandt Corus. Korpsets formål er at håndhæve
lovene og bevare freden i byerne. Det blev oprettet i 127 M.T. af Kong
Baird III. Det er en civil og ikke en militær styrke.
Profossen er øverste autoritet blandt drabanterne, men posten er mest af alt en administrativ stilling, som en given adelsmand får tildelt af regenten. Profossens primære opgave er at føre tilsyn med drabanterne i sin egen by. Hver by med et drabantkorps har sin egen profos, men de står alle til ansvar for profossen i Corus.
En drabant kaldes i lægmandstale en Hund og en rekrut en Hvalp. En drabantgård er en Kennel og cellerne til indsatte fanger kaldes Bure.
Hvert distrikt har sin egen drabantgård med en fast gruppe drabanter. Hver drabantgård har derudover forskelligt personale fast tilknyttet, inklusiv en eller flere magikere. Dagen er delt ind i tre vagtperioder og hver af dem bliver superviseret af en vagtsergent.
Dagvagten er fra 9 om morgenen til 5 om eftermiddagen og er den mest rolige af det tre. Aftenvagten er fra 5 om eftermiddagen til 1 om natten. Her er de bedste drabanter på arbejde, da der er mest mistænksom aktivitet. Nattevagten er fra 1 om natten til 9 om morgenen og her har de værste drabanter og drukkenboltene ofte vagt, da de kan gøre mindst skade.
Drabanter patruljerer i makkerpar og rekrutter under træning hægtes på et erfarent par.
Det første år af en ny rekruts træning består af teori og kamptræning og de bor sammen i barakker hele dette år. I løbet af denne tid lærer rekrutterne bl.a. forhørsmetoder (inkl. tortur). Rekrutterne udsættes endda for milde former for afhøring som en del af deres træning. Ved årets ende får de tildelt et distrikt og en vagt, som de skal varetage sammen med et par af erfarne drabanter. Kamptræningen fortsætter gennem fire års gadeerfaring. Disse fire år består af et prøveår som rekrut samt de første tre år som færdig drabant.
Drabanternes uniform er sort og består af en tunika, knæbukser og støvler. I bæltet har hver drabant en pung, en vandflaske, dolke, en knippel og snore af ugarvet læder, beregnet til at pacificere fanger. Rekrutters tunika er kantet med hvidt bånd. Mange drabanter, især de med aftenvagter i Nedre By, vælger at føje mere til standardudstyret med fx en beskyttende halskrave i enten læder eller brynje, kraftige handsker eller lignende.
Profossen er øverste autoritet blandt drabanterne, men posten er mest af alt en administrativ stilling, som en given adelsmand får tildelt af regenten. Profossens primære opgave er at føre tilsyn med drabanterne i sin egen by. Hver by med et drabantkorps har sin egen profos, men de står alle til ansvar for profossen i Corus.
En drabant kaldes i lægmandstale en Hund og en rekrut en Hvalp. En drabantgård er en Kennel og cellerne til indsatte fanger kaldes Bure.
Hvert distrikt har sin egen drabantgård med en fast gruppe drabanter. Hver drabantgård har derudover forskelligt personale fast tilknyttet, inklusiv en eller flere magikere. Dagen er delt ind i tre vagtperioder og hver af dem bliver superviseret af en vagtsergent.
Dagvagten er fra 9 om morgenen til 5 om eftermiddagen og er den mest rolige af det tre. Aftenvagten er fra 5 om eftermiddagen til 1 om natten. Her er de bedste drabanter på arbejde, da der er mest mistænksom aktivitet. Nattevagten er fra 1 om natten til 9 om morgenen og her har de værste drabanter og drukkenboltene ofte vagt, da de kan gøre mindst skade.
Drabanter patruljerer i makkerpar og rekrutter under træning hægtes på et erfarent par.
Det første år af en ny rekruts træning består af teori og kamptræning og de bor sammen i barakker hele dette år. I løbet af denne tid lærer rekrutterne bl.a. forhørsmetoder (inkl. tortur). Rekrutterne udsættes endda for milde former for afhøring som en del af deres træning. Ved årets ende får de tildelt et distrikt og en vagt, som de skal varetage sammen med et par af erfarne drabanter. Kamptræningen fortsætter gennem fire års gadeerfaring. Disse fire år består af et prøveår som rekrut samt de første tre år som færdig drabant.
Drabanternes uniform er sort og består af en tunika, knæbukser og støvler. I bæltet har hver drabant en pung, en vandflaske, dolke, en knippel og snore af ugarvet læder, beregnet til at pacificere fanger. Rekrutters tunika er kantet med hvidt bånd. Mange drabanter, især de med aftenvagter i Nedre By, vælger at føje mere til standardudstyret med fx en beskyttende halskrave i enten læder eller brynje, kraftige handsker eller lignende.