Ændrede fremtidsplaner

[Andriana af Masbo]

Til Gareth af Maloris Tinde

Andriana så op mod den grå himmel og tog en dyb indånding. Det havde regnet natten over, hvilket havde efterladt paladsets haver fugtige og friske. Selvom skyerne tydede på mere regn i løbet at formiddagen, var vejret tørt lige nu.
Den unge ridder stak hænderne i sine bukselommer og så rundt. Det var tidlig morgen, så der var kun få mennesker ude - i denne del af haven så det ud til, at Andriana var helt alene. Et lille smil spillede på hendes læber, og hun fyldte endnu en gang lungerne med frisk luft. Svagt fløjtende dumpede hun ned på en bænk, der ikke var alt for fugtig, og trak en halvt gennemført lille træfigur op af lommen. Figuren forestillede en stejlende hest fra mulen til midten af kroppen, hvor den derefter var en klump træ. Andriana fløjtede fortsat og trak en lille dolk fra bæltet, som hun begyndte at snitte i træet med.

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareth var gået ned i haven for at opsøge Andriana, da en mørkhåret ung væbner havde fortalt ham at han ville kunne finde hende der. Den unge mand var mildt sagt en smule forvirret, men den eneste måde han kunne formå at få lidt styr på sig selv var at overbevise sig om at Ridder Masbo umuligt kunne have andet end venskabelige følelser for ham. Alligevel havde han brug for at tale med hende, fordi hans planer havde ændret sig og han havde lyst til at vide hvad hendes var.
Gareth fandt den mørkhårede ridder siddende på en bænk imens hun snittede i et stykke træ og smilede en anelse ved synet. Han satte sig ned uden at spørge om han måtte og så på den lille figur.
"Hvad er du igang med?" Spurgte han med et skævt smil, selvom han egentlig godt kunne gætte hvad det var. 

[Andriana af Masbo]

Fortsat fløjtende fordybede Andriana sig i arbejdet og lagde derfor ikke mærke til den velkendte skikkelse, der krydsede haven for at gøre hende med selskab. I det Gareth satte sig ned, stoppede Andrianas fløjten, og hun så op. Et smil lyste op på hendes læber og hun holdt en pause med dolken for en stund. Da hun løftede figuren op, afslørede hun den halve hest, der nu havde fået et bagben. "Meget originalt," sagde hun med et grin og rystede næsten umærkeligt på hovedet. Det var en meget enkel figur, som hun havde lavet flere gange.

"Tak for sidst," tilføjede hun efter at have sænket træfiguren ned i skødet og så på Gareth. Det havde været noget af en aften, som Andriana ikke ville glemme lige foreløbig - og dansen med Gareth havde været prikken over i'et. Hun var glad for at se ham igen. "Jeg fik aldrig spurgt, hvornår du tager afsted?" Den unge ridder begyndte at snitte igen, da hun havde talt færdig uden at vide, at dette ikke var en af de sidste gange de ville ses lige foreløbig.

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareth nikkede og smilede skævt, det var noget tid siden festlighederne i balsalen så han trak bare på skuldrene.
"Jeg tager ikke afsted alligevel" Sagde han og skar en mindre grimasse. "Min søster skal giftes med Emmet af Vårfos, så vi bliver nødt til at blive her i Corus lidt længere - højst sandsynligt bliver jeg til midvinter" Han vendte blikket mod hendes lille hestefigur og så derefter ud mod haven, som ikke virkede en smule trist i det grå vejr.
"Hvad med dig?" Spurgte han og så på hende med et spørgende blik, mens han kløede sig på hagen.

[Andriana af Masbo]

Andriana så overrasket op. Der gik et øjeblik, før hun mentalt rystede på hovedet og formede et smil. "Tillykke med din søster," sagde hun, og selvom hun blev glad af det, Gareth sagde, kom det ikke rigtig til udtryk - Gareth blev hjemme, men nu tog hun afsted. "Angus og jeg forlader snart Corus. Jeg regner med, at vi rejser nordpå, men vi har ikke fastslået detaljerne endnu," forklarede Andriana og trak let på skuldrene. Hun havde valgt at lade Angus tage del i planlæggelsen af rejsen, så ansvaret kunne fordeles på to sæt skuldre - det gjorde det hele mere overskueligt.

Andriana betragtede Gareth et øjeblik og havde lyst til at udtrykke sin ærgerlse, men holdt inde og begyndte i stedet for at snitte i træhesten igen. Stilheden fra haven trykkede på, men Andriana tog sig ikke af det - det gjorde hende ikke noget, at der var et øjebliks tavshed mellem dem. Det var dog som om, at den korte afstand mellem dem var mere anspændt end normalt - eller var det bare noget, hun fandt på?

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareth smilede flygtigt over Andrianas ord, uden at kunne fremstå helt lykkelig ved tanken om de to menneskers ægteskab. Hans smil blegnede dog over hendes ord og han kunne ikke skjule sin skuffelse.
"Nåeh.. Ærgeligt.." Sagde han og betragtede hende mens hun snittede videre i det lille stykke træ. Han vidste ikke helt hvordan han skulle forsætte samtalen, alting virkede så meningløst hvis hun alligevel skulle væk. Han ville blive ensom når hun tog afsted, de var blevet gode venner i løbet af krigen og nu skulle de skilles igen. Han ville næsten ønske han kunne tage med, han følte sig rastløs her i hovedstaden.

[Andriana af Masbo]

Andrianas blik var fikseret på dolken, og hun tøvede et øjeblik ved Gareths ord. Hans reaktion virkede utilstrækkelig, og hun ønskede næsten, at han åbnede munden igen og sagde noget mere. Men det var nok for meget at forlange, når hun selv gjorde noget lignende: følte flere forskellige følelser på én gang, men undertrykte dem og fremstod neutral.

"Er du skuffet?" spurgte Andriana dog efter lidt tavshed og kunne ikke forhindre et fjoget smil. Hun var ikke vant til at gå i dybden med andres følelser - eller sine egne for den sags skyld - da de oftest viste sig at være mere dystre end muntre, men nysgerrigheden overmandede hende, og hun havde stillet spørgsmålet - hun skulle alligevel væk snart, så hun kunne ikke gøre særlig meget for Gareth, og hvad han følte.

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareth så op da Andriana brød tavsheden og gengældte hendes smil. Han trak på skuldrene og overvejede sit svar et øjeblik.
"Det er jeg vist, men det burde jeg ikke være.. Det ville undre mig hvis i ville blive her i Corus.. Jeg har selv lyst til at tage afsted, men jeg må blive til min søsters bryllup." Sagde han og skar en grimasse, mens han strøg fingrene gennem sit hår.
"Kommer du til at savne mig?" Spurgte han med et flabet smil og puffede let til hende med sin skulder.

[Andriana af Masbo]

Andriana nikkede til hans svar - det var overraskende tilfredsstillende at spørge ind til det og få et mere uddybende svar af Gareth. Hun kunne godt lide tanken om, at hendes afrejse ikke ville være umærkelig.

Masboen så op, da hendes ven puffede til hendes skulder. En uventet rødmen skød op i hendes kinder ved hans ord, og hun forsøgte at skjule det med et grin ned mod sit skød. "Måske," sagde hun, mens en masse tanker fløj rundt i hendes hoved - hvorfor rødmede hun så meget? "Jeg kommer i hvert fald ikke til at savne dine dårlige vittigheder," tilføjede hun og så hurtigt op på Gareth, før hun vendte ansigtet halvt mod sit skød og halvt ud mod haven. Varmen stikkede i hendes kinder, og hun ønskede, at hun kunne lade være med at tænke på, hvor meget hun faktisk ville savne Gareth og hans dårlige vittigheder.

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareth grinede af hendes ord og rystede på hovedet. "Jeg kan slet ikke forstå hvad du mener, jeg laver aldrig dårlige vittigheder." Sagde han og skar en grimasse. Derefter kunne han ikke tilbageholde et smil og lænede sig hen mod Andriana og hviskede ind i hendes øre uden at bemærke hendes rødmen.
"Men jeg kommer til at savne dig Andriana." Sagde han med et lille smil og så på hende med et mildt blik. Derefter rettede han sig op og betragtede hende et øjeblik, inden han vendte blikket mod haven.

[Andriana af Masbo]

Andriana spændte uvilkårligt alle sine muskler, da Gareth lænede sig ind mod hende og hviskede hende i øret. Hvorfor gjorde han det? Med let åben mund gengældte hun forvirret hans blik, men så hurtigt frem for sig igen, da varmen i kinderne tiltog. "Virkelig?" sagde hun og skar en grimasse. Hun forsøgte at tilføje noget vittigt, men forgæves - det ville bare komme til at lyde for dumt.

Efter nogle sekunders tavshed - som føltes som meget længere - åbnede Andriana tøvende munden. "Gareth?" Hun pillede lidt ved knivsæggen og ventede med at se op på sin ven. Hvis ikke han havde lagt mærke til hendes rødmen eller bare ikke kommenteret på den, ville han med garanti gøre det, hvis ikke hun forsøgte at skjule det.

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareth blottede sine tænder i et smil og nikkede. "Ja" Sagde han og så flygtigt på hende inden han vendte sit blik mod haven igen. Hans tanker vandrede mod den kommende tid, søsterens ægteskab, midvinter.. og hvad han ville gøre når han igen var fri til at fuldeføre sine pligter som ridder.
"Ja?" Svarede han hende og så på hende med et smil i mundvigen, mens han betragtede hende undersøgende. 

[Andriana af Masbo]

Andriana smilede nervøst, usikker på om hun skulle sige, hvad hun havde tænkt sig et øjeblik inden. "Jeg . . ." begyndte hun tøvende og fumlede videre med dolken, der pludselig var blevet meget interessant for hende. Hun tænkte sig om, tog en dyb indånding og bestemte sig så for at føre tanken ud i livet.

"Jeg er lidt forvirret," indrømmede Andriana og så endelig op på Gareth - hendes kinder var stadig røde, men det føltes ikke så slemt mere. Desuden ville hun heller ikke være fej og se alle andre steder hen end på netop Gareth, når nu hun talte til ham. "Er du . . . altså - har jeg gjort noget på det sidste, der har fået dig til at ændre mening om mig?" sagde hun og bed sig i læben. Varmen i kinderne truede med at eksplodere endnu en gang, men den unge ridder tvang sig selv til ikke at tænke på det, og hvis det endelig skulle ske, ville hun ikke se væk. Hvad for en slags ridder var man, hvis ikke man turde se sin egen ven i øjnene?

[Gareth af Maloris Tinde]

Gareth så undersøgende på hende mens hun forsøgte at tale og var en anelse bekymret for om der var noget alvorlig galt. Hendes ord gjorde ham ligeså forvirret som hende, men dog var det fordi han ikke var sikker på at han forstod hvad hun mente.
"Ændre mening om dig? Jeg har ikke skiftet mening om dig.. Hvorfor skulle jeg have gjort det?" Spurgte han og så uforstående på hende. Havde han gjort hende vred? Han vidste slet ikke hvad der skete længere, han formåede åbenbart kun at bringe forvirring til de unge kvinder omkring sig. 

[Andriana af Masbo]

Andriana havde aldrig været god til at regne kærlighedens gåder ud, og hun blev derfor kun mere forvirret, da Gareth så aldeles uforstående på hende. Havde det været en fejltagelse af hende at bringe det emne på banen? At han måske så hende som mere end en ven?

Andriana trak på skuldrene. "Nej, altså . . . ikke at du er vred på mig eller synes mindre om mig," sagde hun og gestikulerede lidt med den hånd, hvori hun holdt dolken, "men at du måske synes . . . mere om mig?" Andriana stirrede på Gareth, og det gik op for hende, hvad hun lige havde sagt. Sommerfuglene hvirvlede rundt i hendes mave, men hun frygtede, at det måske meget snart ville stoppe, alt efter hvad Gareths reaktion ville være.