I ly af tågen

[Miri Iskandar]

Benek Varrasra

Lyden af tænder, der brød skindet på et æble blev hurtigt overdøvet på den larmende markedsplads. Langs de mange vogne og stande, gik en kvinde iført et falmet, rødligt skørt, der sikkert engang havde været smukt, men som nu kun kom til sin ret, når benene under det bevægede sig. Viltert, farverigt hår var samlet i en tyk fletning og varmen i luften - på trods af tågen - tillod en mængde af hud på overkroppen bar, som man aldrig ville se ved hoffet i Corus.

Det var ikke usædvanligt at se den mørkhårede skikkelse der udgjorde Tyvenes Dronning på markedspladsen. Hun købte sjældent noget, men alligevel bemærkede hun, hvordan nogle varer syntes at mangle. Krigen havde stoppet importen af forskellige særvarer, hvis forhandlere oftest havde tunge punge. Det var tydeligt at se, ud fra det Siri fik ind fra sine piger. Sigøjneren brød sig ikke om en krig, selv de små folk kunne mærke.

Mulighederne var dog ikke helt blevet dem afskåret, og kvinden stoppede kort, tog endnu et bid af æblet med armene halvt over kors og betragtede med et underholdt smil, hvordan en lille spirrevip snog sig uset ud gennem mængden.

[Benek Varrasra]

En mørkhåret mand stod ved urtekræmmerskens bod og så tålmodigt til mens hun rodede i en kurv fuld af små æsker i bark. Alle var de forsynet med en lille mærkat og overraskende sirlige bogstaver fortalte om indholdet. Netop denne sirlighed havde fået ham til at vælge den ældre kvindes bod frem for de mange andre der falbød samme varer og nu ventede han på at få de urter han havde spurgt efter. Lange måneder på landevejene tærede på lageret, også selvom han altid prøvede at være dækket ind til lange perioder. Hvis der var nogen steder man kunne få ting, var det dog i det store byer, og Corus var ingen undtagelse.

En næsten umærkelig følelse, lidt som en kælen kat der strøg sig omkring benet på ham, fik ham til at sænke blikket og se ned. En lille, beskidt hånd forsøgte at løsne snøren på den pung han havde hængende i bæltet, og ville sikkert være sluppet afsted med det, hvis ikke manden han prøvede at lette for mønter, var mere årvågen end det fleste. Hurtigere end knægten kunne nå at reagere lukkede Benek hånden omkring det tynde håndled og trak den lille lommetyv frem hvor han kunne se ham "Har du tabt noget, Mester Fingernem?" hans stemme var rolig og egentlig ikke anklagende, men de mørke øjne glimtede advarende.

[Miri Iskandar]

Den lille dreng fór sammen i forskrækkelse, over at være blevet opdaget. Han åbnede munden for at tale, men kun en lille pibelyd fandt vejen frem af angst for, hvad der nu skulle ske.

Et kort stykke derfra, fangede situationen Siris opmærksomhed. Hun genkendte knægten, men ikke manden der holdt fast i ham. I et splitsekund rynkede hun på øjenbrynene, før hun tørrede det væk til fordel for et beklagende smil. "For mig ser det ud som om, han ikke forsøgte mere end at holde din hånd. Jeg har tilfældigvis mødt hans far, og I to har visse ligheder. En ærlig fejl, enhver kunne have begået." Tyvedronningen lod hovedet falde på sned, med et smil stadig spillende om læberne.
Drengen var ikke sen til at tilslutte sig, med et ængsteligt blik og svagt rystende stemme. "Jep, Mester. 'n fejl. Ku' du ikk' slip', så jeg ku' find' min far." Kvindens blik fæstnede sig på den lille skikkelse og hun sendte ham et smil, før det vandrede opfordrende tilbage til den mørkhårede mand.

[Benek Varrasra]

Benek hævede brynene utålmodigt da knægten ikke svarede lige med det samme. Måske naturligt nok, men han slap ikke det tynde håndled selvom drengen forsøgte at vride sig fri "Nå? Er du stum også eller kun langfingret?" han åbnede munden for at sige mere men blev afbrudt af en kvindestemme og løftede hovedet. Han lagde ikke skjul på ikke at tro på den ellers tilforladelige forklaring og fnøs med et skævt smil "Og du er måske tilfældigvis hans tante, eller søster måske?" sarkasmen var tydelig, men han var mere underholdt end vred. Han behøvede ikke selv slå sig på lommetyverier for at klare sig, men han var ikke uvant med at gå sulten i seng.

Han så ned på knægten igen uden dog at slippe, så på den mørkøjede kvinde med et glimt i øjnene og satte sig så på hug overfor knægten "Jeg er ingens far, men hvis du lover at holde i hånd med en med en tungere pung end min en anden gang, så lover jeg du ikke går sulten i seng i dag." han havde slækket grebet lidt, men ikke nok til at drengen ville kunne slippe væk hvis han prøvede "Hvordan lyder det?"

[Miri Iskandar]

Siri genkendte ikke manden, og hun var ellers god til at huske ansigter. Hun hævede øjenbrynene og smilede skævt over spørgsmålet, men gav ham intet andet svar end det. Hun så gerne efter ungerne, men hvis hun involverede sig i alt, lærte de aldrig at slippe udenom selv. Et skub i den rigtige retning, det tilbød hun dog gerne.

Opmærksomt fulgte hun udvekslingen mellem de to. Det ultimatum manden stillede var lige så uventet for hende, som det tydeligvis var for knægten. Et tenderende imponeret smil trak tyvedronningens læber op. Synet var en glimrende gave til at bedømme om folk talte sandt eller ej, og da hun betragtede manden nøje, var der intet der fortalte hende at han løj.

Drengen kneb derimod øjnene sammen, i et klart forsøg på at gennemskue om det virkelig kunne passe. Udsigten til et måltid mad syntes dog at afgøre situationen og han endte med at nikke langsomt. "Jep, Mester. Du ka' stole på mig, Mester."

[Benek Varrasra]

Benek blev siddende på hug foran drengen og holdt hans blik fastmens han lod ham tænke grundigt over tilbuddet. Han var ikke naiv nok til at tro knægten aldrig igen ville stikke hånden i den forkerte lomme, men i det mindste for en dag eller to kunne han forhindre det. Hvis drengen så en anden gang gik efter en uopmærksom rigmand der ikke ville mærke nogle manglende mønter, var det også en god sidegevinst. Antydningen af et smil fik de små rynker ved hans øjne til at blive tydelige da drengen besluttede sig "Godt." han slap drengens håndled, spyttede i sin håndflade og rakte i stedet hånden frem mod ham som om de lige havde lavet en handel i en af torvets mange boder "Mænd trykker hånd for at forsegle aftaler." oplyste han drengen der et øjeblik så forvirret ud. Så skævede han op til kvinden "Måske din tilfældige bekendte tilfældigvis har lyst at gøre os selskab?"

[Miri Iskandar]

Tyvedronningen så underholdt til, som knægten blev instrueret i kunsten at lave aftaler. Hun var umiddelbart ikke sikker på, at det var noget han havde været udsat for før. Drengen endte dog med at gøre manden kunsten efter, lettere akavet og trykke den større hånd. Dog blot for at tørre hånden af i sin beskidte bluse umiddelbart efter.

Siri trak sig et halvt skridt tilbage, uden at have intentioner om at blande sig yderligere. Knægten var ikke i vanskeligheder og hendes tilknytning til ham var ikke større, end at hun ikke havde mere at sige i sagen. At hendes tilstedeværelse dog ikke var glemt, det havde hun ikke regnet med og ganske naturligt gik hun i stå, da flere ord blev rettet mod hende.

Hun fandt manden med blikket, og blev egentlig først nu opmærksom på, hvor ganske nydelig han så ud. Spørgsmålet fik hende dog til at hæve øjenbrynene og hun havde halvt åbnet munden for at afslå, da knægten kom hende i forkøbet. " Komn 'u, Der's Majes- ... Siri... H-hed... Jeg men'..." Knægten slog i et øjeblik knuder på egen tunge og skævede tenderende nervøst fra den mørkhårede kvinde, til manden på hug. Siri afbrød ham, før han kunne nå at sige mere, med en skuldertrækning og et afslappet smil. "Hvorfor ikke?"

[Benek Varrasra]

Benek rejste sig ikke, men gav drengen fordelen ved at være i øjenhøjde med ham. At han derved også var en del mindre intimiderende var ganske bevidst. Han gav den lille, beskidte næve et fast tryk og nikkede tilfreds før han selv tørrede hånden diskret i bukserne og så op på kvinden der havde taget drengen i forsvar. Han troede stadig ikke nogen af forklaringerne over en dørtærskel, men situationen morede ham nok til at plante en permanent antydning af et smil i hans mundvig.

Drengens famlende ord, eller måske nærmere tiltale fik ham til at hæve et øjenbryn og en munter lyd undslap ham "Majesirihed.. det er noget af et navn du har dig." hvad drengen rent faktisk havde forsøgt at sige, eller nærmere ikke sige kunne han ikke udlede. I stedet rejste han sig i en langsom, glidende bevægelse der for det skarpe øje måske ville afsløre lidt af hvor adræt han var "Har du en kort udgave af det, eller er det enten eller?"

[Miri Iskandar]

Det afslappede smil forsvandt ikke, som manden gentog de famlende ord fra knægten. Hans nervøsitet var ikke afspejlet på tyvedronningens ansigt. I stedet fulgte hun opmærksomt manden med blikket, som han i en glidende bevægelse kom på benene. Det var først nu hun rigtigt kunne tage besyv af ham, og hvad hun kunne se, var ganske imponerende. "Siri."

Hun blottede tænderne i et smil og lod hovedet falde lidt på skrå. "Drengen er Orem." Hendes blik fæstnede sig kort ved den mindre skikkelse, som nikkede bekræftende. Siri smilede til ham, før hendes blik var tilbage på... Velgøreren. "Og dit navn?"

[Benek Varrasra]

Beneks blik gled ned over Siri helt af sig selv før det fandt hendes ansigt igen. Det vurderende blik var ikke kun for at beundre hendes nydelige skikkelse, men fortalte ham flere ting om hende uden at han behøvede spørge. Som at hun var i rimelig god form. De næsten usynlige muskler afslørede at hun nok ikke sad stille ret længe af gangen. Han var dog ikke sikker på hendes alder. Hun virkede ældre end han umiddelbart ville skyde hende til.

Knægten han flyttede blikket til var tynd, og beskidt, men så ellers rask ud, selvom næsen løb "Siri og Orem.. der tilfældigvis kender hinanden." han kunne ikke lade være at koge bare lidt mere på den lille spøg før han mødte den mørkøjede kvindes blik igen "Navnet er Benek." ingen efternavne, ingen titler - det passede ham glimrende. Han så på drengen igen "Jeg er sikker på du ved hvilken bod der har det bedste. Har jeg ret?"

[Miri Iskandar]

Et muntert fnys undslap Siri og hun hævede begge øjnebryn sigende i et øjeblik. "Enten er alt tilfældigt, eller også er intet." Ordene var kryptiske, uden hun rent faktisk bekræftede noget, men uden at der alligevel ar megen tvivl om, hvordan virkeligheden hang sammen.

Hun løftede hagen lidt og fugtede læberne en enkelt gang. "Benek." Siri smagte på navnet og nikkede så en enkelt gang, før hendes blik også rettede sig imod Orem. Drengen nikkede uden tøven og pegede en beskidt finger mod en mindre bod et kort stykke væk. "Gaml' Maud har de bedst' muslinger i hele byen, jep."

[Benek Varrasra]

Beneks bryn trak sig lidt sammen og et langt øjeblik betragtede han Siri vurderende før han nikkede en enkelt gang ”Meget filosofisk.” han blottede tænderne i et spøgefuldt smil og nikkede igen da hun gentog hans navn ”Til tjeneste.” han så ned på drengen igen og drejede hovedet for at se i den retning den tynde finger pegede ”Jamen så står menuen på gamle Mauds muslinger i dag. Før an.” opfordrede han og slog ud med den ene hånd for at få drengen til at gå foran.

Selv ventede han til også Siri begyndte at gå og fulgte så trop ved siden af hende. Der var noget ved hende. En selvsikker og lidt mystisk udstråling der gjorde hende mere interessant end udsigten til muslinger ”Det er ikke nu jeg skal fortælle ham, at jeg egentligt ikke bryder mig om muslinger, vel?” han nikkede mod knægte et par skridt fremme der hjemmevant maste sig gennem mængden og smilede skævt.

[Miri Iskandar]

Siri hævede kun øjenbrynene som svar, med et underholdt smil spillende over læberne, før hendes blik fæstnede sig på Orem, der bevægede sig væk. Hun vidste dog udmærket selv, hvilken bod der var tale om, så behovet for at skynde sig efter var ikke ligefrem overvældende stort. Hendes blik vandrede kort til den fremmede mand, Benek, som gik ved siden af hende. Han var ikke overvældende høj, men for hende, var det stadig et stykke af betydning.

En munter lyd undslap hende over hans ord, og hun afslørede instinktivt tænderne i et skråsikkert smil, der skinnede op i de mørke øjne. "Så er det kun fordi, du ikke har smagt Mauds endnu," pointerede hun med et spillende blik og et sikkert ansigtsudtryk. "De er berømte i hele Corus. Hvis du ikke har hørt om dem, kan du ikke være herfra." Hun havde ikke i et øjeblik været i tvivl om, at han ikke var født og opvokset i byen, og konstateringen var kun et indpakket spørgsmål.

[Benek Varrasra]

Benek smilede skævt og hævede brynene over Siris påstand og selvsikre smil ”Med så god en anbefaling er jeg villig til at lade det komme an på en prøve.” han vendte ansigtet væk og fandt Orem med blikket et stykke foran i mængden og rystede på hovedet ”Det har du ret i.” han rynkede brynene lidt og overvejede kort før han så på hende igen og fortsatte ”Jeg er født i Galla.” det faktum at han havde boet over det halve af sit liv i Maren undlod han at lægge frem lige med det første. Alting taget i betragtning var det ikke usandsynligt at de fleste tortallanere ville se skævt til ham af den grund ”Men jeg har været mange steder før Corus.

[Miri Iskandar]

Siri smilede, så tænderne i et øjeblik kom til syne. "En mand der ikke er bange for at revurdere sine meninger? Imponerende." Der var noget drillende i hendes blik, der afslørede at hun ikke var dybt alvorlig. Med det sagt, havde hun dog også ofte oplevet at det modsatte var tilfældet.

Hendes blik var rettet mod Orem, da Benek besvarede hendes usagte spørgsmål og det hun fik at vide, gjorde hende ikke umiddelbart mindre nysgerrig. Hendes øje var skarpere end de flestes, og det var ikke svært at se, at han ikke just var en almindelig rejsende. Det var dog nemmere at lade som om, at det var tilfældet end at begyndte at gætte på, hvad der ellers bragte ham til hovedstaden. "Ingen trang til at ligge for anker?"
Det var en følelse hun kendte udmærket fra sig selv.