Varme indendøre

[Illunie af Condia]

Illunie havde ikke mere at sige, så hun lod blot et kærligt smil forme sig om læberne, og hun så på sin mand med et ligeså kærligt, om end et smule uroligt blik. Det ville tage hende lidt tid, at affinde sig helt med tanken om, at Jonathan skulle i krig snart. Hun nød dog hans berøring og hans kærtegn. Det var rart at stå her i hans arme.

Han fik dog hurtigt hendes tanker på andre baner, da han spurgte om Roald. Hun havde også undret sig over, hvor deres søn befandt sig. "Jeg ved ikke hvor han befinder sig. Han er sikkert ved at drille sin barnepige" sagde hun og himlede med øjnene "Man kan kun håbe, at hans pagetid vil forme ham til det bedre. Jeg har prøvet, tro mig" hun kunne dog ikke lade være med at smile lidt. Når alt kom til alt, var Roald en dejlig dreng, og hun elskede ham af hele sit hjerte.

[Jonathan af Condia]

Jonathan klemte øjnene lidt sammen og rystede opgivende på hovedet. ”Han har et halvt år til at få lidt mere ansvarsfølelse. Den fremtidige kronprins bør være et eksempel for de andre pager, præcis ligesom hans mor er eksempel for alle hofdamerne.”

Han hævede begge øjenbryn en anelse og så sigende på hende, før han plante et enkelt, blidt kys på hendes læber. ”Jeg finder ham. Hvis ikke han selv kan holde styr på sine aftaler, så fornemmer jeg at hans barnepige kan.”

Med det – og et muntert glimt i øjnene – løsrev han sig fra sin hustru og forlod værelset, for at fortsætte ind i de samme gemakker, hvor Lianne og Kalasin var gået hen tidligere.

T r å d    a f s l u t t e t