Danne fortet og nyheder

[Marylin af Drotvig]

Til: Liam af Drotvig og Masbo
Sted: Marylins kammer

d. 25.11. 524 M.T.

Marylin var på sit værelse, hvor hun var ved at pakke de sidste ting hun skulle have med til Danne fortet. Hun havde fået gjort alt det andet klar til de skulle afsted. Men man kunne aldrig vide sig sikker. Især hvis hende Ridder Francine pludselig skulle finde på at have flere opgaver til hende. Derfor nød hun også denne rolige stund.

[Liam af Drotvig og Masbo]

Liam havde gået rundt og følt sig rastløs det meste af dagen, han havde da haft sine sædvanlige gøremål, men han havde ikke formået at holde fokus på de ting han var blevet sat til. Han vidste ikke hvad denne rastløshed skyldtes, men hvad endnu værre var; han vidste ikke hvordan han kunne slippe af med den.
Da han havde været færdig med de gøremål han var blevet sat til havde han blot gået rundt uden et formål. Normalt kunne han finde på op til flere ting som han kunne få tiden til at gå med, men intet af det hjalp den dag.
Til sidst havde han besluttet sig for at sætte kursen mod Marylins værelse for at se om hun tilfældigvis var der. Det var efterhånden et stykke tid siden han havde snakket meed sin søster, de havde jo hver især ting de skulle passe, men forhåbentligt kunne han få lidt tid til at gå med at snakke med hende.

[Marylin af Drotvig]

Derfor kom det også som en overraskelse, da det bankede på hendes normale dør ud til gangen. Det var sjællendt at der var nogen som skulle have fat i hende. Hun lagde sværet fra sig som hun var i gang med at pudse og gik hen og åbnede og blev lige så overrasket da hun fik åbnet døren. På den anden side stod hendes bror Liam. Der gik et millisekund før hun fik sagt noget. "Hej Liam, hvad bringer dig her?" Hun åbnede døren noget mere så han kunne komme ind på værelset.

[Liam af Drotvig og Masbo]

Liam stod lidt og trippede indtil Marylin åbnede døren. Han vidste ikke hvad han skulle gøre hvis hun ikke var på værelset, han vidste ikke hvordan han ellers skulle jage rastløsheden bort.
Da Marylin langt om længe åbnede døren smilte han skævt til hende. 
"Må man nu ikke besøge sin søster uden at have en grund til det?" spurgte han mens han så på hende med et såret blik. Det sårede blik var dog kun skuespillet, og det holdt kun et par sekunder indtil smilet igen fandt vej til hans læber. Da hun åbnede døren noget mere trådte han roligt ind på værelset.

[Marylin af Drotvig]

"Jo bestemt jeg forventede bare ikke at få gæster." Så sandt som sagt. Liam var nok den i verden hun havde ventet mindst at se. Hun skyndte sig hen for at fjerne sværdet som hun havde lagt på sengen så Liam havde et sted at side hvis han ønskede at sætte sig ned. "Dejligt at se dig. Jeg kan byde på et glas vand?" Hun forventede ikke rigtig at han ville have noget, men det var altid godt at byde på noget når man sådan fik gæster. Hun stak kort hovedet ind i Francines værelse for at se om hun var der. Det var hun ikke.

[Liam af Drotvig og Masbo]

"Livet er jo også så fuldt af overraskelser" sagde han med et skævt smil. Han lod blikket glide rundt på værelset, det var utroligt så forskellige de var, hans værelse var fyldt med bøger og papirer. Hans blik faldt kortvarigt på sværdet på sengen, og bare evd synet af det mærkede han en lille smule uro. Han havde endnu ikke lært fuldt ud at acceptere at hans søster skulle være ridder, og han tvivlede på om han nogen sinde kom til at acceptere det fuldt ud. Da sværdet blev fjernet fra sengen satte han sig ned og rystede på hovedet som svar på om hun kunne byde på et glas vand.
"Hvordan går det Mary? er det hårdt at være væbner?" spurgte han med et lille smil.

[Marylin af Drotvig]

Da han takkede nej til et glas vand, satte hun sig på en stol overfor ham. Og lænede sig tilbage. Det var helt rart at sidde ned bare lidt. Hun smilede stort og grinte let. "Det går meget godt. Jeg skal endelig ud, som du måske nok også har hørt. Til Danne Fortet helt nede ved Tyra. Det bliver fantastisk." Det lyste ud af øjnene på hende ligesom når små børn får deres midvinter gaver. "Jeg vil sige at det ikke er mere hårdt end det plejer at være. Lige nu har vi bare travlt." Igen kunne hun henvise til den forstående tur, men lod være. Hun vidste at det var svært for ham at hun skulle være ridder og det var nok ikke letter at hun skulle så langt væk fra Corus, til en grænse med potentiel kamp. "Hvad med dig? Kiggede undersøgende på ham, det så ud til at der var noget som nagede ham, men hun var ikke helt sikker.

[Liam af Drotvig og Masbo]

Liam forsøgte at blive ved med at smile til Marylin da hun sagde at hun skulle til Dannefortet, men han kunne ikke skjule at hele hans mine blev en smule bekymret. Han vidste godt at hun skulle afsted, men han var ikke helt glad for tanken.

"Jeg tror aldrig at jeg helt vænner mig til at du drager afsted til fjerne, og potentielt farlige, dele af verdenen" sagde han med et lille smil. Han gjorde virkelig hvad han kunne for ikke at pylre om Marylin, det var jo trods alt ikke noget nyt at hun ville være ridder, men hun var hans lillesøster og han følte at det var hans pligt at beskytte hende.

"Jeg skal faktisk selv til Danne Fortet.. Med min lærermester Rikash" sagde han uden at kigge på hende. Han vidste ikke helt selv hvordan han havde det med at han skulle afsted, han havde det fint med at han så stadig kunne passe lidt på Mary.. Men, han havde ingen interesse i at blive krigstroldmand, så han kunne ikke helt se hvad han skulle tage afsted for.

[Marylin af Drotvig]

Marylin havde for længe siden vænnet sig til at hendes bror ikke brød sig om våben og sværd. Lige siden de var helt lille var det tydelig at Marylin var den som legede uden for i træerne og legede med sværd og banditter og røver. Og hun havde altid syntes at Liam var en smule kedelig på det område. Hun nikkede. "Det ved jeg." Det var ikke så meget andet at svare til det. Hun var jo godt klar over det.

Først så hun lidt undrende ud, derefter lyste hun op i et stort smil. "Det siger du ikke. Det bliver da hyggeligt." Hvor efter hun begyndte at tænke lidt nærmere over det. "Altså det er noget du gerne vil eller? Altså jeg tænker på, du har vel heller ikke noget valg?" Marylin mente at have hørt at det var som med troldmænds lærlinge på samme måde som med væbner, men hun var ikke helt sikker.

[Liam af Drotvig og Masbo]

Liam sendte hende et ganske lille smil. Selvfølgelig vidste hun det, sådan havde det altid været, helt fra de var små havde han ville beskytte hende. Men uanset hvor meget han prøvede kunne han aldrig helt beskytte hende, hverken da de var yngre eller nu, han var ganske enkelt ikke i stand til det.
Hendes reaktion på hans nyheder overraskede ham en hel del. Han havde ikke forventet at hun ville blive sur, eller sige at han ikke skulle tage afsted.. men at hun ligefrem blev glad for det? Han kunne dårligt nok selv se hvad godt han kunne gøre ved grænsen, bortset fra at passe på Marylin
selvfølgelig.
"Hvis jeg ønsker at Rikash skal forblive min lærermester har jeg ikke meget valg, og det er vores forældres ønske at han forbliver min lærermester, så på det punkt har jeg ikke meget valg" Han var ikke utaknemmelig over at hans forældre havde sørget for at han kunne blive Rikash' lærling.. men han havde foretrukket at få en healer som lærermester..

[Marylin af Drotvig]

Marylin nikkede, så havde hun forstået det korrekt. "Ved du hvad i skal lave der nede så?" I løbet af sin tid på væbner skolen havde hun lært at at troldmænd kunne være gode, endda rigtig gode at have med. Men det kunne jo ske at de havde en mere specifik opgave der nede.
Indvending rystede hun dog lidt på hovedet af hendes forældre, at sætte Liam sammen med en kriger troldmand var underligt, især når de alle vidst at healing var hans præference og det desuden lå til familien at healing var deres stærke område, ligesom med Marylins egen gave. Hun håbede at hun selv en dag kunne lære at udnytte hendes gave mere end hun gjorde nu.

"Er du så klar til at sove i telt og lave mad over bålet?" Hun grinede stort over til Liam, hun syntes på en måde at det hele var lidt en joke at han skulle med.

[Liam af Drotvig og Masbo]

Liam tænkte sig lidt om og trak så på skuldrene, han anede ikke hvad han skulle lave ved grænsen. "Jeg har ikke fået særlig meget af vide.. Jeg vil nødigt snakke dårligt om Rikash, for han er sikkert en dygtig magiker, men nogle gange tror ejg næsten at han glemmer at han har fået en lærling" sagde han og grinte kort. Han havde næsten med det samme lært at Rikash var en lidt speciel mand, og en lidt forvirret mand, men ud fra hvad han havde hørt var han en rigtig dygtig magiker.
"Du tvivler måske på at jeg vil kunne klare mig langt væk fra universitetets komfort?" igen grinte han kort. Han var ikke typen som brugte meget tid på at sove i telt eller lave mad over bål. "Det bliver en udfordring, men jeg bliver jo nødt til at prøve det før eller siden" sagde han med et skævt smil.

[Marylin af Drotvig]

Marylin nikkede og tænkte at han nok havde ret. Egentlig havde hun heller ikke fået så meget at vide endnu. Marylin havde hørt et lygte eller to om den unge Salmalín. Det gjorde hende ikke noget, distræte folk kunne også være gode folk, dog lød det lidt uheldigt at han glemte at han havde en lærling. Hun håbede at Liam ville klare sig.

Marylin trak ligegyldigt på skuldrene, men inden i grinede hun højt. "Det ved jeg ikke, jeg glæder mig bare til at opleve dig i naturen med dit telt." Hun kunne ikke holde den ligegyldige maske og måtte smile stort til ham. Hun kunne godt lide sin storebror Liam, selvom han til tider var lidt ynkelig, så var han stadig hendes bror.

[Liam af Drotvig og Masbo]

Liam smilte lidt til hende. Han havde for lang tid siden opgivet håbet om at han skulle have noget specielt til fælles med Mary, derfor syntes han også at det var dejligt at han kunne sidde og snakke med hende om en tur som de begge to skulle på, hvem vidste om det nogensinde ville ske igen?
"Det er vel efterhånden også på tide at jeg oplever naturen helt tæt på" sagde han og smilede skævt.
Han så lidt på MAry, han var ikke sikker på hvordan det ville gå når de nu begge to skulle afsted. Jo, det ville da sikkert blive hyggeligt, men det var lang tid siden at han havde tilbragt et længere stykke tid sammen med Mary, og selvom der var mange andre som også skulle afsted var der nok ikke nogen tvivl om at de ville komme til at gå meget op og ned af hinanden..

[Marylin af Drotvig]

Marylin svarede ikke hun sad blot og smilede og kiggede vurderende på Liam. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle snakke med ham, det var så længe siden at de havde været børn sammen og set var så sjældent at de så hinanden. Han var hendes bror, men på en måde også så ukendt. Hun afbrød tankerne med et spørgsmål. "Hvordan går det ellers?" Hun smilede til ham og sad letter urolig fordi hun ikke havde noget hun kunne lave med sine hænder. Det var en lidt uvant situation. Hun skævede til sværdet, men vidste at Liam ikke ville bryde sig om det hvis hun fortsatte der hvor hun havde sluppet.