En vennesag

[Natalie af Vårfos]

"Rygterne?" Jo hun havde da hørt lidt rundt omkring, men ikke noget, som hun havde fundet foruroligend. Hun var derfor meget spændt på hvad det kunne være? De eneste rygter hun ellers rigtig havde fulgt med i, var dem om ham og hendes søster, og dem kendte hun rimelig godt. "Hvilke rygter taler De om, Deres Nåde?"

[Alois af Jesla]

Alois rystede undskyldende på hovedet, men kunen godt lide den lette forvirring, som han kunne se i hendes blik. "Jeg skulle ikke have nævnt dem, jeg troede blot, at De havde haft muligheden for at tale med Ridder Iago om dem," svarede han, men kom stadigvæk ikke med det fyldestgørende svar, som Natalie nok ønskede fra ham.

[Natalie af Vårfos]

Hvad var det, for nogle rygter han talte om? Hun havde ikke rigtig hørt andre en hvad der var om så mange andre riddere og så dem om Iago og hendes søster. Kunne det være dem han omtalte? Men det ville være dumt, selvfølgelig kendte hun til dem. "Jeg render normalt ikke med rygter Deres Nåde, men hvis det er noget De mener jeg bør vide, så vil jeg gerne høre det?"

Der gik et øjeblik, så slog en tanke ned i hende. Hvis Greven lyttede til rygter, så kendte han måske også til rygter om hende? Det håbede hun sandelig ikke. I ren frygt drak hun lidt mere af sin vin.

[Alois af Jesla]

Igen fangede Alois' blik Natalies læber, der nippede til vinen endnu en gang. Havde hun overhovedet nogen selvindsigt i, hvordan hun fremførte sig i andres selskab? En stemme bagerst i hans hoved mente, at det måtte være et klart nej.

"At løbe med rygter ville også være en forfærdelig ting at gøre, når man er forlovet med en kommende hertug," kommenterede han henkastet. "Ridder Iago bryder sig slet ikke om rygter, slet ikke når disse omhandler folk der står ham nær. Så som hans forlovede."

[Natalie af Vårfos]

"Jeg kunne aldrig finde på at løbe med rygter Deres Nåde." Hun strøg en lok hår om bag øret og gav greven et lille smil. Nej rygter var hun ikke meget for , de ødelagde folk og var sjældent helt sande.

Alois' næste kommentar fik hende til at se chokkeret op, og hun måtte synke engang, før hun kunne tale. "Har De hørt nogen rygter om mig?" Bare han ikke havde... for pokker hvor hun håbede, at han ikke havde hørt nogen.

[Alois af Jesla]

Alois havde sine tvivl omkring Natalie. Hun var en kvinde, og derfor et væsen, man absolut ikke kunne stole på. Mest fordi det lå i kvinders natur at løbe med rygter. Sådan var det bare. "Ellers kunne det godt gå hen og blive ganske ubehageligt, for en kvinde i Deres position," nøjedes han med at bemærke køligt.

Ved hendes chokerede ansigtsudtryk, kom der et triumferende smil frem på hans smalle læber. "Burde jeg det?" Spurgte han krypisk, uden at svare direkte på hendes spørgsmål.

[Natalie af Vårfos]

Hun stod et øjeblik og overvejede om det han netop kom med skulle forstås som en trussel eller som en venlig hjælp. Hun kunne ikke vurdere det. Hun ville dog gerne snart ud af denne samtale, som hun følte var gået galt fra start af og blev mere og mere ubehagelig.

Hans spørgsmål fik hende til at ryste på hovedet. "Nej Deres Nåde. Det tror jeg bestemt ikke De burde." Hun håber da hvert fald så sandelig ikke der gik rygter om hende, som hun ikke kendte til.

[Alois af Jesla]

Stilheden fra Komtessen var ganske afslørende. Og Alois vidste, at han havde gjort sit indtryk på hende. Han havde med andre ord ikke brug for at bruge yderligere tid på den tåbelige kvinde, der måske en dag kunne kalde sig hertuginde. Hvis hun holdt så længe...

Han sendte hende et smil, der absolut ikke så særlig ventligt ud. "Det glæder mig," bemærkede han, inden en lyshåret og noget barmfager kvinde kom hen til dem, og stillede sig nok ganske upassende tæt på Aois. Han nød naturligvis intimiteten.

[Natalie af Vårfos]

Samtalen blev kun mere ubehagelig, som de fortsatte, og Natalie ønskede sig inderligt, at hun aldrig havde fået den ide at tale med ham. Omvendt fik hun et nyt og mere mild syn på Ridder Iago, som hun nu næsten syntes virkede helt venlig, ved siden af.
Hun smilede til han kommentar. "Jeg tror jeg trænger til lidt frisk luft, her er lidt tæt. Vil De have mig undskyld?" Hun fik lige afsluttet sætningen, da en lyshåret kvinde kom hen mod dem og stillede sig frygtelig tæt på Greven. Natalie nejede høfligt for begge, før hun gik ud på terrassen.

Tråd afsluttet