Langhåret labyrint

[Skylar af Kystskov]

Teodorie var smuk. Selv uden smilet var hun det, men nu.. Var hun ikke allerede forelsket i væbneren, var det nok sket der.

"Det er bedre end ret fint, det her," rettede hun hende mildt og strøg tommelfingeren over hendes tinding. "Og du må gerne sove, hvis det er det, du vil." Skylar ville bare gerne være i hendes nærvær.

[Teodorie af Nørland]

Teo løftede sin egen hånd og lagde den blidt på Skylars arm, som hun trak en anelse mere på smilebåndet.

"Jeg ville hellere kysse med dig," konstaterede hun lavmælt, som om hun fortalte en hemmelighed. Det gjorde hun måske også, men det var en de begge kendte nu.

[Skylar af Kystskov]

Smilet blev omgående større. Så lagde trak hun forsigtigt benet væk fra under Teos hoved og lagde sig ned ved siden af hende. Den ene hånd fandt vej til hendes kind.

"Det kan godt arrangeres," konstaterede hun med et skævt smil og flyttede sig tættere på, så hun kunne nå pigens læber.

[Teodorie af Nørland]

Hele Teos krop summede en smule af forventning og det blev ikke bedre af, at hun kunne mærke Skylar hele vejen fra hvor hun startede til hvor hun sluttede.

Da de kyssede var det på en eller anden måde helt anderledes end tidligere, fordi de lå ned, fordi det var tæt, måske også fordi Skylar havde spillet for hende. Teo var ikke sikker på alle grundene, men hendes mellemgulv hoppede og dansede og hun gav sig helt hen i nærheden og slap en dæmpet lille lyd imod de bløde læber.

[Skylar af Kystskov]

Skylars fingre krummede sig om stoffet, der dækkede Teos liv, som hånden havde sneget sig ned til. Lyden var simpelthen så perfekt og så fin, at hun ikke kunne andet end selv at sukke hengivent mod hendes læber.

Så brød hun kysset. Hendes åndedræt føltes allerede tungere.

[Teodorie af Nørland]

Det kildede i tæerne. Hvorfor kildede det i tæerne? Teo var et øjeblik helt forvirret over den tanke, før det mere eller mindre føltes som om hun ikke kunne tænke. Der var en hånd ved hendes liv, læber imod hendes, en varm krop lige foran hende. Overvældende.

Hun brød kysset for at tage en dyb indånding og stirrede lige ind i de mørkeste øjne, da hun åbnede sine egne.

[Skylar af Kystskov]

Skylar huskede ikke, hvornår hun havde været så tæt med nogen, men det føltes rart. Rigtigt. Og det gjorde hende en lille smule svimmel.

Hun snappede lidt efter vejret, da deres læber slap hinanden. "Du har virkelig bløde læber," mumlede hun betaget og slækkede taget om hende lidt. I stedet kærtegnede hun hende blidt i siden.

[Teodorie af Nørland]

Teo vidste slet ikke hvad hun skulle sige til sådan en kompliment. Hun havde jo tænkt på Skylars kys inden de overhovedet havde kysset. Nu var hun bare lidt fortumlet og smilede dumt. I stedet for også at sige noget dumt, endte hun med at flytte sig det lille stykke og kysse sydlændingen igen. Det var bedst. Og rart. Og noget andet, som hun heller ikke rigtig havde ord for.

Hendes egen hånd efterlignede Skylars nogenlunde, for hun virkede til at vide hvad hun lavede. Den gled over hendes hofte og hev hende instinktivt lidt tættere på.

[Skylar af Kystskov]

Skylar havde bestemt ikke forudsæt Teodories næste træk, men det var også en af de ting, hun fandt tiltrækkende. Det var evigt forbavsende og fascinerende at være i hendes selskab.

Der kom dog ingen indvendinger fra hende, da hun mødte Teos læber igen. Denne gang forsøgte hun at bevæge læberne blødt mod hendes. Hånden gled om på hendes lænd, trak hende et umuligt stykke tættere.

[Teodorie af Nørland]

Det var varmt. Og rart. Og ufattelig tæt. Teodorie sukkede lavt imod Skylars læber og hendes ben flettede sig ind imellem rødtoppens, som de lå der på det lille leje, hvor der alligevel kun var rum, hvis man lå helt op og ned af hinanden.

På et eller andet tidspunkt i deres lille dans, blev hun træt af at balancere på siden og skubbede let til Skylars skulder, før hun selv fulgte efter, møvende sig rundt på den begrænsede plads. Kysset var brudt, men intensiteten ikke rigtig, selvom det var lidt halvklodset og hun kom til at le, som hun forsøgte at finde en måde at ligge på, over Skylar, tæt på de indbydende læber.

[Skylar af Kystskov]

Et lille, beslutsomt ben møffede sig ind mellem hendes og Skylar besværede kysset en smule ved at smile tåbeligt over det. Og så blev hun væltet om på ryggen. Heldigvis fulgte væbneren med og hun tog sig selv i at tænke, at hun da håbede, hun var mere elegant i kamp. Sammen grinede det, og sommerfuglene dansede videre i hendes mave.

Med en smule mere erfaring i bevægelserne, vendte hun dem rundt en gang mere. Højden gav hende mulighed for at gøre det, Teodorie nok havde håbet på, og hun lagde forsigtigt det ene ben mellem væbnerens.

"Hej du," hviskede hun med et skævt smil, før hun brød den lille afstand, der havde været mellem deres læber, igen.

[Teodorie af Nørland]

Teo plejede ikke, at føle sig klodset, men gjorde det i den grad i sit forsøg på at tage hensyn til Skylar. Da hendes forsøg kun landede hende selv på ryggen, ansigt til ansigt med den søde sydlænding, rødmede hun en smule.

"Hej," mumlede hun selv, lidt betuttet, før bløde læber var ved hendes igen og fortrydelsen gled i baggrunden.

Hendes hænder fandt deres vej om på Skylars ryg og den ene dvælede over hendes lænd i lang tid, før hun tøvende lod den glide et kort stykke længere ned, uden anden forklaring end at det føltes rigtigt.

[Skylar af Kystskov]

Skylars hånd fandt vej hen over væbnerens mave og et øjeblik følte hun sig helt selvbevidst over den blødhed, der var at finde omkring hendes egen. Musklerne var tydeligt at mærke, selv igennem stoffet, og hun søgte i stedet ud mod hendes side.

Det virkede helt rigtigt, især med Teodories vandrende hånd. Skylars fingre søgte op, tøvede lidt, og fandt så ind over den begyndende blødhed ved hendes bryst.

[Teodorie af Nørland]

Det var helt mystisk på mange måder. Ikke mindst fordi Skylars krop var helt blød og varm. Teo var ret kantet, tæt og formet af konstant træning. Ikke ligefrem nogen eftergivende pude, at ligge ovenpå.

Da rødtoppen gjorde en hel del mere end bare, at ligge der, forlod en gispende lyd Teo, som stivnede lidt. Kunne man det? "Hvad laver du?" Hendes mumlen var temmelig langt fra panisk, som den lød tæt på Skylars læber.

[Skylar af Kystskov]

Skylar trak sig en smule tilbage og måtte hive efter vejret, da hun endelig gjorde det. Teos reaktion havde fået hende til at trække hånden lidt ned igen.

"Jeg... Umm, jeg rører ved dig," mumlede hun rødmende og studerede de blå øjne. "Kunne du ikke lide det?"