Skåret over samme læst

[Cynthea af Macay]

Glaisdan af Prinshold

Et øjeblik havde Thea frygtet, at Aric ikke ville nå hjem til midvinter, men så sen på natten, at det næsten var morgen, var han og følget ankommet tilbage til deres hjem i Corus. Deres midvinter sammen havde mildest talt været idyllisk og hun følte sig let, da hun trådte ind i Prinsholds smukke entré.

"Min broder venter mig," informerede hun lakajen om og skænkede ellers ikke manden megen opmærksomhed, da først han havde taget imod hendes kappe. I stedet søgte hun ind i den af pejsestuerne, hun altid havde foretrukket, da hun stadig boede i det prægtige hus.

[Glaisdan af Prinshold]

Glaisdan var en travl mand, men ikke mere end at han tog sig tid til de vigtige ting i livet. En af dem var at se sin lillesøster og da han fik besked om, at hun var ankommet til huset, tørrede han med det samme fjerpennen af, lukkede blækhuset og forlod det arbejdskammer han havde fået indrettet til sig selv i byhuset.

Ulasteligt klædt i midnatsblå rober, trådte han ind i pejsestuen og smilede et moderat smil ved synet af sin frodige lillesøster. "Thea," hilste han med en sjælden varme og gik hende i møde med rolige skridt. "Du stråler som altid."

[Cynthea af Macay]

De blågrå øjne studerede roligt de kendte omgivelser i pejsestuen, da lyden af skridt nåede hende, og Thea drejede roligt rundt om sig selv."Glas," hilste hun som en af de få, der jævnligt benyttede sig af hans kælenavn.

Smilet lyste hendes ansigt op, da hun nåede ham. "Du er alt for venlig." Hun lænede sig ind til et kram og lod hænderne glide ned over hans overarme. "Du ser ud til at have det godt?"

[Glaisdan af Prinshold]

Det eneste menneske Glaisdan lod komme tæt nok på til en omfavnelse var uden tvivl Cynthea. Han gengældte den og lod hende inspicere sig, da han rettede sig op i sin fulde højde igen. "Godt, som altid," svarede han roligt og lod en hånd finde det øverste af hendes synlige mave.

"Hvordan har min nevø det?"

[Cynthea af Macay]

Cynthea nikkede. "Godt," konkluderede hun varmt og gav hans arme et solidt klem, før hun lod hænderne falde igen. Mundvigene trak op i et nyt smil.

"Han har det godt. Han vokser sig stor og stærk til den dag, han skal imponere sin far og onkel." Hun lagde selv en hånd på maven og gik hen mod det bløde.

[Glaisdan af Prinshold]

Glaisdan så tilfreds ud over svaret. Både fordi han glædede sig over barnets velbefindende, men også fordi at det liv, der voksede i hans søster, lige nu stod til at være arving til Prinshold efter ham selv. Foruden arving til Macay. Det ville formentlig forandre sig en dag, men han fandt alligevel en hvis ro i tanken. Modsat tanken om selv at skulle avle en arving.

"Det er godt," svarede han derfor og tog selv plads, efter hun havde sat sig og han havde tilbudt en hånd til at komme ned. "Og hvad med dig?"

[Cynthea af Macay]

Cynthea tog imod hånden til at komme ned. Hendes balancepunkt var en anelse forskudt for tiden, men heldigvis for hendes stand, var hun konstant omgivet af hjælpende hænder.

"Jeg har det som altid," svarede hun roligt og glattede folderne i skørtet. "Jeg håber at kunne genoptage mine studier, når jeg har bragt Turo til verden." Det burde kunne lade sig gøre ved siden af hendes nye ansvar som hertuginde.

[Glaisdan af Prinshold]

Glaisdan nikkede langsomt til hendes ord, accepterende. Kvinder hørte ikke hjemme alle steder, men Cynthea var på mange måder en undtagelse for ham og hvis det bragte hende glæde, så var det, hvad hun skulle.

"Og din mand? Jeg stoler på, at han stadig behandler dig, som han bør?" fortsatte han sin egen, lille opsummering af hele hendes liv.

[Cynthea af Macay]

Glaisdans accept havde længe været lige så vigtig for hende som deres fars og hun smilede ved hans reaktion. "Aric er den eneste, jeg kunne se mig sammen med, og ligeså Macay det eneste len, jeg ville tage mig af ud over Prinshold," fortalte hun oprigtigt.

"Og du? Overvejer du at tage dig en hustru?" Blikket blev vågent, som hun studerede ham.

[Glaisdan af Prinshold]

Glaisdan accepterede hendes ord med den faste overbevisning om, at hun aldrig kunne drømme om at fortælle ham noget, at der ikke var sandheden. "Det glæder mig," svarede han, selvom han i virkeligheden ikke selv kunne forestille sig, hvordan det var at have det med et andet menneske, som hans lillesøster tydeligvis havde det med sin mand.

Påmindelsen var en bitter smag i munden på ham, forstærket af hendes spørgsmål. Smilet falmede lidt og hans ansigtstræk blev næsten lige så hårde som den marmor, som Prinshold var kendt for. "Hertugen har taget det på sig selv at arrangere en forlovelse," svarede han, tydeligvis ikke imponeret, hvilket den kølige omtale af deres far da også understregede.

[Cynthea af Macay]

Cynthea smilede, selvom hun godt vidste, det måtte ligge langt fra Glaisdan. Tidligere havde hun heller aldrig troet, at hun nogensinde ville ende med en mand, hun elskede og respekterede som Aric.

Smilet falmede. "Hvem har han valgt?" spurgte hun og vidste godt, at ingen af dem ville bryde sig om at sætte ham i en sårbar situation ved at sætte ord på den medlidenhed, hun følte for ham.

[Glaisdan af Prinshold]

Glaisdan havde en bitter smag i munden bare ved tanken, men samtidig vidste han også at det var et nødvendigt onde. Han havde ikke tid i sit liv til at tage sig af et kvindemenneske, men han vidste også at han ikke ville få fred, før han havde givet sin accept overfor Guderne og dermed havde sikret sit len en fremtidig hertuginde.

"Charlotte af Hamin," svarede han og formastede sig kun lige til ikke at sige navnet med komplet ligegyldighed. "Jeg kender intet til hende, udover hendes slægt, men hertugen skulle efter sigende være tilfreds," konstaterede han i det samme, rolige tempo han altid talte i - og så selvom der lå mere under overfladen. Han vidste udmærket, at han havde andre standarder end sin far.

[Cynthea af Macay]

Navnet frembragte straks et ansigt. Ikke bare havde de gået på klosterskole samtidig, men pigen var også deres kusine. Ikke at det var unormalt.

"Charlotte er et fornuftigt valg," forsøgte Thea at berolige ham. "Jeg kender hende fra klosterskolen og selvfølgelig universitetet. Hun er både kløgtig og køn." Men selvfølgelig var det ikke hans eget valg, og selvom andre måske ikke ville kunne se det, havde hun bemærket broderens modvilje.

[Glaisdan af Prinshold]

Glaisdan var ikke ubevidst om familierelationen mellem de to familier, men han havde ingen reelle minder om pigebarnet. Han beskæftigede sig som regel ikke med at bide mærke i uinteressante komtesser og han havde ingen grund til at tro, at hun ville interesse ham mere end andre før hende havde gjort.

"Hm," svarede han indledende på lillesøsterens ord. "Måske," svarede han endelig, uden for alvor at være investeret i om hun var nogle af delene. Der var reelt kun én ting, han gik op i. "Forstår hun, hvordan det forventes at en hertuginde opfører sig?"

[Cynthea af Macay]

Hvorfor Cynteha havde brugt sin tid på at beskrive komtessen, vidste hun egentlig ikke. Glaisdan havde aldrig vist nogen form for interesse i den kvinde, han en dag skulle have som hustru, og hun mistænkte, at ikke en eneste af kandidaterne ville kunne stille ham tilfreds.

"Så vidt jeg forstår, hjælper hun nogle af de mere fortabte komtesser," svarede hun roligt og rettede lidt på sig. Selvom at være med barn var en velsignelse fra Mithros, var det ikke det mest behagelige, hun havde været udsat for.

Så sukkede hun lavmælt. "Hun lader endda til at være bedre til det end jeg til tider." Aldrig havde hun troet, at hun skulle være personen, de sladrede om ved hoffet.