Rundvisningen

[Roanna af Gyldensø]

Det gav et lille sæt i Roanna, da ridderen lagde en hånd mod hendes skulder. Det var ikke fordi, at fysisk kontakt var komplet fremmed for hende, men det skete ikke ofte med folk, som hun kendte så lidt som ridderen ved siden af sig. Det distraherede hende i et øjeblik og forsinkelsen var svagt mærkbar i svaret.

"Ah. Ja. Det gjorde De vist," lød det, som et lille smil voksede frem igen. Hun rakte ud efter dørhåndtaget. "Ikke desto mindre er vi fremme," tilføjede hun dog og åbnede døren. Duften af ældende bøger ramte med det samme og hun lukkede øjnene et sekund, nød det og trådte så helt ind.

[Neilan af Viksø]

Neilan smilede ned til hende, da hun svarede. Så fjernede han sin hånd og lod hende åbne døren ind til det store bibliotek. Han fløjtede lavmælt, da han fulgte efter hende indenfor, og sørgede for at lukke døren så lydløst som muligt. Han var ikke i tvivl om, at der nok sad arbejdende folk i de små nicher rundt omkring i biblioteket.

“Hvor plejer De at finde bøger til Deres studier?” Spurgte han roligt, mens han betragtede de første reoler med bøger og skriftruller.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna havde ikke for alvor haft nogen med på rundvisning før og hun var netop ved at overveje det næste skridt, da Neilan selv var så hjælpsom at foreslå det. Hun drejede kort hovedet og så op på ham med et smil, før hun nikkede med hovedet i den rigtige retning.

"Den her vej. Det er ikke den sektion, der fylder mest eller har fået den mest centrale plads," svarede hun med en dæmpet latter og viste vejen mod nogle støvede reoler i en fjern ende af biblioteket. "Har De tilbragt megen tid på biblioteker, ridder Viksø?"

[Neilan af Viksø]

Neilan så i den retning hun hentydede til, og fulgte derefter med hende. Hans støvler gav mere genlyd end hendes, og han var ikke i tvivl om, at folk lagde mærke til det. Men det var godt nok svært at gå stille i ridderuniform og støvler.

Han rystede på hovedet ved hendes spørgsmål. “Det kan jeg ikke påstå. Som ung tilbragte jeg kun den tid på biblioteket, som min pagetræning krævede. Og efterfølgende har det kun været som tilskuer en gang eller tre,” svarede han, uden at kunne det præcise antal på, hvor mange gange han havde betrådt et bibliotek.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna var mindst lige så bevidst om lyden af Neilan, som han selv var - langt mere end hun havde været udenfor biblioteket. Hun rystede dog følelsen af at det fik folk til at kigge af sig og fokuserede i stedet på at høre de lavmælte ord.

"Jeg kan heller ikke forestille mig, at der kan være meget tid til det med det liv De leder. De har været udsendt meget, ikke...?" spurgte hun og skottede op mod ham. Hun vidste det ikke, men der var en følelse omkring ham, der fik hende til at tro det.

[Neilan af Viksø]

Neilan nikkede, mens han fulgte Roannas bevægelser ned gennem gangen. Han forsøgte virkelig at larme så lidt som muligt. Og han tænkte, at han nok skulle undskylde bagefter.

"Hvis der blot er noget, som lugter af en udsendelse, så må jeg nok indrømme, at jeg tilbyder mig selv med det samme," han trak let på skuldrene. "Jeg har også være ridder i... Mange år," sagde han i et drillende toneleje uden at komme ind på, hvor mange år han efterhånden havde på sine skuldre.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna afslørede tænderne i et smil og hævede et enkelt nysgerrigt øjenbryn. "De får det til at lyde som om, at det er meget hemmeligt tal," kunne hun ikke lade være med at svare drillende, men også med en reel interesse.

"Uanset ville jeg nyde at høre nogle af de spændende fortællinger, som De uden tvivl må have - en dag."

[Neilan af Viksø]

Neilan lo lavmælt over Roannas drillende svar. "Det er kun hemmeligt, fordi jeg kan mærke, der sidder et ganske klog hoved på Deres skulder, som desværre nok også kan regne," han blinkede til hende.

"Og jeg vil med glæde fortælle Dem om dem. Gerne over et glas vin," han var ikke den, der skulle afvise en smuk komtesse, som gerne ville høre en ældre ridder fortælle om sine eventyr.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna kunne ikke lade være med at le og hun rømmede sig lidt, som hun fik kvalt lyden inden det kunne nå at forstyrre nogen. "Tror De at det ville afskrække mig fra Deres selskab?" spurgte hun og så op på ham med et spillende blik.

"Det tvivler jeg selv på. I hvert fald ville jeg med glæde høre Deres historier over et glas vin - uanset alder."

[Neilan af Viksø]

Denne gang lod Neilan sin hånd strejf Roannas overarm, mens hans blik hvilede ned på hende. "Så vil jeg fortælle Dem, at jeg har været ridder i toogtyve år til midvinter," sagde han lavmælt. Så måtte hun selv regne ud, hvor gammel det gjorde ham.

"Hvad skal De i aften?" Spurgte han så. En mulighed for at invitere hende på et glas vin i lidt mere private omgivelser ville han ikke gå glip af.

[Roanna af Gyldensø]

Endnu engang overraskede det hende, da han rørte ved hende, men modsat hvad al etikette dikterede, trak hun sig ikke væk. Til gengæld hævede hun øjenbrynene lidt over svaret, men som lovet, så lod hun sig ikke skræmme væk af det. Tværtimod, kunne hun ikke lade være med at more sig og det afslørede de mørke øjne.

Hun fik dog ikke kommenteret på det, før han var fortsat og selvom hun tog sig et øjeblik til at tænke over det, så vidste hun godt at hun allerede havde taget beslutningen med det samme. Med hovedet let tiltet, blottede hun tænderne i et smil. "Jeg ville sige, at jeg har en aftale med bøgerne, men det kunne også være at drikke et glas vin med Dem...?"

[Neilan af Viksø]

Det trak i Neilans mundvige, da han så det underholdte blik i Roannas mørke øjne. Det morede ham, at hun morede sig. Det nød han til fulde. Især at hun hverken gispede eller trak sig væk, når han rørte ved hende.

"Vi kan sagtens inddrage en bog, hvis det endelig skal være?" Foreslog han drillende, men kunne mærke, at hun havde taget sin beslutning. Ellers ville hun aldrig have svaret ham på den måde. "Jeg sover for tiden i slægtshuset, der kan vi tale sammen i biblioteket?" Så blev det i det mindste ikke en aften uden bøger for hende.

[Roanna af Gyldensø]

Roanna fnøs muntert. "Jeg tror en enkelt friaften fra bøgerne kunne være tiltrængt," svarede hun og blottede tænderne, som hun så på ham halvt over den ene skulder. Hun trådte ned langs en række af reoler og vendte kort blikket mod bøgerne.

"Det ville ikke genere Deres familie at få besøg?"

[Neilan af Viksø]

Neilan fortsatte med at smile, da hun svarede. "Det tror jeg, at De har ret i," kommenterede han. For mange støvede bøger kunne umuligt være sundt for et menneske. Frisk luft og et godt glas vin var langt sundere, hvis man spurgte ham.

Til hendes spørgsmål rystede han på hovedet. "Min familie har sjældent noget imod besøg. Nærmere tværtimod. Vi holder meget af selskab," svarede han med et skuldertræk. Hans fader var aldrende, og tilbragte alligevel mest sin tid i sine egne gemakker. "Og min fætter, Baronen, er i Viksø."

[Roanna af Gyldensø]

Det burde ikke komme på tale, at hun ville besøge ridderen uden anstandsdame, men fordi hun var så vant til at færdes sammen med sine universitetsvenner - og i øvrigt så sig selv som ligeværdig med enhver mand - at hun knapt tænkte over det.

"Jamen, så kan jeg ikke afslå Deres tilbud, ridder Viksø," konstaterede hun og sendte ham et skævt smil, før hun vendte sig med reolen. "Det er ved de her hylder, jeg tilbringer den meste af min tid."

Afsluttet