Stormende

[Braden af Hamin]

Alois af Jesla

Braden sad mageligt tilbagelænet i en af stuens stole og kiggede ind i ilden. De eneste lyde i huset var ildens knitren og lyden af vinden og regnen. Der var stillet klar med en kande vin og to glas på bordet ved siden af ham. Han ventede tålmodigt på, at hans gæst skulle ankomme. Han var nysgerrig efter at vide, hvad Alois tænkte om den nye væbner Braden havde taget sig. Selv var hab ikke videre imponeret over hende, og hun trængte uden tvivl til noget opdragelsem

[Alois af Jesla]

Det var ikke særlig ofte, at Alois befandt sig i hertugslægten Hamins palæ. Men tiderne skiftede efterhånden så meget, at det også kunne være lige meget. En vogn kørte ham i fornemeste stil op til hoveddøren, som en tjener åbnede. Greven steg ud og gik op af de få trapper til hoveddøren, inden den lukkedes bag ham.

En lakaj tog imod hans kappe og handsker, hvorefter hushovmesteren viste Alois vej til Ridder Bradens værelser. Det var med arrogance og reservation, at han fulgte efter hushovmesteren. En lakaj åbnede døren indtil en lille stue, hvor han fik øje på ridderen. "Ridder Braden," hilste Alois og gav ham et lille buk. Ridderen var trods alt langt under ham på rangstigen.

[Braden af Hamin]

Braden trommede let med fingrene på stolens armlæn. Da døren gik op rejste han sig og bukkede for Alois.
"Deres nåde" det var ikke fordi det huede ham, at han lå langt under greven på rangstigen. "Tag plads" han slog ud med hånden mod den ene lænestol. Han satte sig i sin egen lænestol og hældte vin op i de to glas.
"Hvordan lever min nye væbner op til deres forventninger" han havde snakket med Annabell siden hun havde besøgt greven, men han var spændt på at høre den anden side af historien.

[Alois af Jesla]

Alois lod sig ikke mærke med Bradens buk, i stedet satte han sig til rette i den lænestol, han blev henvist til. Den var ikke lige så god som hans egen, men han måtte jo nøjes, når nu de ikke kunne møde i hans eget hjem.

"Deres væbner," startede han, og holdt en lille kunstpause. "Hun lever langt fra op til mine forventninger. Hun tror ufejlbarlig, at blot fordi hun er væbner, kan hun lægge enhver kvindelig færdighed på hylden." Han fnøs. Det troede alle kvindelige væbnere tydeligvis.

[Iago af Blåhavn]

Med afslappet mine trådte Iago ind i ridderens hjem. Han havde længe overvejet at tale med Ridder Braden om planerne. Ikke fordi han stolede på manden, men fordi han godt havde hørt rygterne om mandens længsler efter at stige i indflydelse og rang.

"Ridder Braden?" Han fulgte efter tjeneren og blev vist ind i stuen. Det selskab, der ventede ham, fik et tilfreds smil over hans læber. "Ridder," hilste han med et lille buk og vendte sig så mod den mand, der var blevet som en broder for ham. "Deres Nåde," fortsatte han i en drilsk tone til Alois.

"Jeg håber ikke, jeg afbryder noget vigtigt?"

[Braden af Hamin]

Braden tænkte kort over Alois ord. Måske burde han gøre mere kvinde ud af Annabell. Ellers skulle Alois sikkert gøre det.
"de har ret" sagde han ganske kort, inden han fortsatte. "Jeg er sikker på, at de har planer om at gøre en kvinde ud af hende?" han havde ikke de store problemer med, at lade Alois gøre hvad han ville med Annabell, han skulle nok selv få lidt sjov ud af hende uanset.

Da døren gik op, formåede han at skjule sin ocerraskelse ved det pludselige besøg. Han havde ikke forventet flere gæster - og nok slet ikke Iago. Ikke desto mindre rejste han sig op og bukkede kort.
"Ridder Iago" hilste han. Hab rejste sig op og trak endnu en stol hen, så den nyankomne ridder også kunne sidde ned.
"Vi var blot ved at snakke om min nyeste væbner." han stak hovedet ud af døren og sendte bud efter endnu et glas, og tog derefter atter plads i lænestolen.

[Alois af Jesla]

Det trak underholdt i Alois' mundevige over Bradens spørgsmål. Langsomt nikkede han. "De kan trygt stole på mig," svarede han. Det var det han gjorde. Lavede uduelige kvinder om til fine nipsting, som en hver mand ville jagte. Og i mellem tiden kunne han more sig med kvinden.

Der blev løftet et øjenbryn, da Ridder Iago kom ind ad døren. Men blikket hos Alois spillede drillende, da det landede på manden. "Ridder Iago," hilste han, men blikket slap ikke et øjeblik broderen. Ikke en gang da Braden rejste sig op og lavede et eller andet. "Som er blevet mit nye projekt," fortsatte Alois. Han havde for længe siden indviet Iago i sit foretagende.

[Iago af Blåhavn]

Samtaleemnet kom ikke bag på ham, men et mørkt bryn hævedes alligevel. Selvom Iago bestemt morede sig over historien fra Alois' interesse, ville han aldrig få ham til at håndtere sin væbner. Det sagde han dog ikke.

I stedet smilede han skævt. "Åh, et nyt foretagende. Stakkels pigebarn," konstaterede han uden skyggen af beklagelse i stemmen, før han tog plads. "Hvad er hendes brist? Doven, upassende, rapkæftet?"

[Braden af Hamin]

Det sitrede svagt i Bradens mundvig, da Iago ville vide Annabells brist. Han kunne pege på op til flere.
"Hun er for rapkæftet og stolt af sig selv, selvom det ser ud til at være nemt at pille af hende. Men hun har omtrent så meget kvindelige færdigheder som en sæk korn" han var ligegæad med, at han måske overdrev Annabells brister en lille smule. "Hendes fader giv mig et godt tilbud for at tage hende som væbner. Men jeg begynder at tro, at det ikke var det værd." Han tog en tår af vinen og rettede sin opmærksomhed mod Iago.
"Men hvad er grunden til, at de har valgt at opsøge mig i dag?"

[Alois af Jesla]

Alois skulle lige til at svare, da Braden i stedet brød ind. Han forholdte sig tavst imens ridderen næsten pralede med sin væbners uduelighed. Han følte en smule afsky over det. Uden at sige et ord, lukkede hans sine fingre omkring stilken på vinglasset og løftede det op til læberne. "Upassende vil være mit bud," kommenterede Alois køligt. Så lænede han sig tilbage i lænestolen, og så til, mens de to riddere talte sammen.

[Iago af Blåhavn]

Blikket havde hvilet på Alois for et svar, men det lod til at ridderen var ivrig efter at nedgøre sin væbner. Det var ikke just noget, han havde forventet. Selvom han havde sine udfodringer med en væbner, ville han da ikke lade andre end væbneren og måske Alois det vide.

Men Iago lyttede med en rolig mine, mens manden talte og vendte så blikket tilbage til kammeraten, da han bød ind. Et lille smil sitrede i hans mundvige. "Kvinder nu om dage er bare ikke, hvad de engang har været. Ellers havde jeg nok ikke været den eneste i lokalet uden en forlovet." Og selv den forlovelse havde han en ting eller tre at sige om.

Det lod dog til at Ridderen ville videre i dagsordenen og et tilfreds smil krusede hans læber. "Det er faktisk ganske heldigt, at Alois er her. Vi ville nemlig gerne tale med dig om Tortalls fremtid og beklagelige nutid."

[Braden af Hamin]

Braden nøjedes med at nikke til Iagos ord. Han havde ikke selv travlt med at få en forlovet, det skabte ikke andet end problemer. Han hævede spørgende et øjenbryn da Iago sagde, at de skulle tale om Tortalls fremtid. Dette kunne meget nemt gå hen og blive interessant.
"sig frem" han placerede vinglasset på bordet og lænede sig lidt frem, så han kunne støtte albuerne på knæet. De havde allerede vækket hans interesse, men som altid var hans ansigt køligt og neutralt.

[Alois af Jesla]

Det havde altid irriteret Alois, at Iago havde været forlovet med en hertugdatter. Uanset hvilken en det nu var. Hans egen lillesøster havde passet langt bedre ind i Iagos tilværelse, og ville være den perfekte pynt hos broderen. Men det var der ikke noget at gøre ved.

Hans blik var rettet et helt andet sted hen nu. "Vi kan ikke alle svælge i hertugdøtre," sagde han underholdt og ganske indforstået til Iago. Han uddybede ikke sine ord for Ridder Bradens skyld, men overlod i stedet ordet til Iago.

"Så trist," kommenterede han teatralsk.

[Iago af Blåhavn]

Iago fnøs underholdt af den tydelige bitterhed i Alois' stemme. Aftalen mellem ham og Tatiana var blevet dannet ikke mere end et par år efter hendes fødsel, så det var ikke noget, han havde haft nogen indflydelse på. Men efter de sidste måneders kaos og ydmygelser, havde han ønsket, forældrene havde valgt kammeratens søster i stedet.

"Direkte tragisk, faktisk," tilføjede han til Alois' kommentar. "Greven og jeg har blot tilbragt flere stunder på at tale om landets forfald, og det kom mig for øre, at De lod til at være af samme overbevisning." Han holdt en lille kunstpause. "Jeg mener.. Efter Dronningens bortgang har landet lidt på flere fronter. Juvelens forsvunden, den kommende kronprinsesses ulykkelige uheld.."

[Braden af Hamin]

Braden trommede lidt med fingrene på sit knæ. Han blev nødt til overveje sine ord grundigt før han svarede.
"Vores land har set bedre tider, det tror jeg ikke den kan herske megem rvivl om" sagde han. Hvir førte denne samtale hen? Det var et farligt emne at sidde og diskutere..
"Jeg går ud fra i har et forslag til, hvordan der kan rettes op på alle disse... problemer?" Han så afventende på de to mænd, nysgerrig egter at vide, hvilke tanker de gik rundt med.