Ude og dræbe drager

[Tristen af Piratklippen]

Alycia af Piratklippen

Tristen og Alycia havde været tilbage på Piratklippen i over en uge nu, og et føltes virkelig skønt. Tristen havde brugt nogle dage på at gå ved kysten og nyde vinden og lede efter perler. Hun ville sikkert ikke blive glad for det alligevel, men Tristen håbede på at han kunne finde en perle, som han kunne tage med hjem til Cierra. Det var dog endnu ikke lykkedes.

I dag havde han besluttet sig for at lave andre ting end vade rundt ved kysten og af den grund trak han i noget praktisk tøj, tog sit sværd og gik så ud af sit værelse og ned ad gangen. % døre længere henne stoppede han op og tøvede et øjeblik. Det var længe siden han sidst havde gjort dette her og nu var tiden inde igen. Hvis bare Alycia ikke var blevet for gammel til at lege de lege. Det havde hun sådan set altid lidt været, men han havde vel lov at håbe.

Han løftede hånden og bankede forsigtigt på, han var ikke helt sikker på hvordan Alycia havde det med det hele.

[Alycia af Piratklippen]

Alycia havde faktisk været i godt humør når ikke lige faderens nye kone var i nærheden. Hun havde gået ture, læst, snakket med den lille og de tjenestefolk hun ikke havde set i måneder og så selvfølgelig fuldt med i det faren lavede. En dag ville det jo være hende der skulle lave det.

Men som det var nu sad hun med en bog i vindueskarmen. Øjnene løb hen over siden og det gav et sæt i hende da der blev banket på. Med en let panderynken så hun op fra bogen. "Kom ind!"

[Tristen af Piratklippen]

Tristen ventede uden for døren indtil han hørte en stemme på den anden side. Et lille smil bredte sig på hans læber og han åbnede døren for at træde ind. Det var ikke tit han var i Alycias værelse og han kom derfor ofte til at kigge rundt på de ting hun havde stående. Der var en masse bøger, selvfølgelig var der det, et par dukker fra da hun var lille og en masse andet pigestads.
efter at være trådt ordentlig ind i rummet kiggede han hen på hende. "Hvordan går det Al?" spurgte han. Det var altid kun på tomandshånd, at han kaldte hende Al, ellers brugte han hendes fulde navn.

[Alycia af Piratklippen]

Hun lukkede bogen da Tristen kom ind på værelset og lagde den i sit skød. Hun smilede til ham inden hun svarede. "Godt.. Hvad skylder jeg æren?" sagde hun med spillende øjne. Benene blev svunget ned fra vindueskarmen så hun ikke skulle vride kroppen for at se ham.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen satte sig på armlænet af en stol i rummet, og studerede sin søster med et lille smil. Der var sket noget med ham gennem det sidste halve år, eller også med hende? han vidste det ikke. Han vidste bare, at hun betød noget andet for ham end hun før havde gjort.
Det glædede ham, at hun havde det godt. Det var gode tegn. Det var jo bla et af målene ved hele turen, at hun skulle blive glad og glemme alt det hjemme. "Jeg ville høre om du vil med ud og bekæmpe drager?" kom det så fra ham med et meget drengen smil.

[Alycia af Piratklippen]

Hun betragtede ham imens han gik igennem rummet og lyste op i et endnu større smil. Så lagde hun hurtigt ansigtet i påtaget seriøse folder "Tristen den slags laver en ordenlig komtesse ikke" og så brød hun ud i grin. "Så selvfølgelig vil jeg det!" sagde hun og sprang ned fra karmen.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen nåede at tænke at han så nok bare måtte klare det selv, lige som da han var barn, men så ændrede hun alligevel mening. Eller også havde hun bare holdt ham for nar for at drille? Tristen forstod det aldrig rigtig helt.
Han smilede dog og rejste sig. "Godt. Jeg tænker vi går ned i nogle af de gamle grotter og befrier...
hmm... en såret ridder fra den store drage." Tristen var altid hurtigt til at digte eventyr på denne måde, men lige i dag var der også noget i det, for at undersøge, hvordan Alycia egentlig havde det. Han var dog meget forsigtig så hun ikke opdagede hans plan.

[Alycia af Piratklippen]

Hun gik nikkende over mod sit skab imens han talte og åbnede det for at finde kappe og støvler frem. De sko hun havde på nu ville ikke egne sig til at gå i grotter og så var hun jo forfærdeligt kuldskær. "Det lyder altså ikke som en særlig god ridder hvis han skal redes af en drage" kommenterede hun smilende og tog kappen på og lukkede spændet.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen fulgte sine søster med øjnene, som hun gik. Det måtte være tegn på hun gerne ville med. Et smil voksede frem. Han fik dog røde øre, da hun nævnte hvilken ridder, der ville få brug for hjælp. "Jeg kunne nævne nogle stykker." kom det vagt fra ham. Han var ikke tryg ved at nævne navnet for hende. "Eller måske er det bare en skat dragen bevogter?" foreslog han i stedet.

[Alycia af Piratklippen]

Hun kunne ikke undlade med at le da broren fik røde øre. "Hvis ikke jeg havde større tiltro til dine evner som ridder ville jeg fortolke dine røde øre som om du kunne bruge hjælp" drillede hun. "Det er dig der føre an, så må du vel bestemme eller vide hvad vi skal på eventyr efter."

[Tristen af Piratklippen]

Han sukkede en smule af hende. Hvorfor skulle hun altid grine ad ham? Desuden havde hun misforstået det hele. Hun ødelagde sikkert det sjove allerede inden de fik startet. Nå det måtte tiden vise. "En skat er fin. Dragen vogter over Silans skat og vi skal forsøge at komme forbi og tage skatten, så vi kan hjælpe alle i byen med at få råd til mad." han nikkede tilfreds med fortællingen. Jo det var en god bund for eventyr. "Er du klar?"

[Alycia af Piratklippen]

Hun rynkede panden. Hun forstod ikke hvorfor han sukkede. Havde hun sagt noget forkert? Hun stivnede ett kort øjeblik da han sagde noget der lød som Silas men rystede det af sig. Den reaktion kom hun ikke langt med. "Så klar som man kan blive når man skal ud og bekæmpe drager"

[Tristen af Piratklippen]

Tristen kiggede hen på hende, hvad var det for en skygge der var at se i hendes øjne? Men før han rigtig nåede at se, var den forsvundet igen. Det var underligt, men satte samtidig også tanker i gang.
Han ville så gerne kunne snakke med sin søster omkring tingene direkte, men anede simpelthen ikke hvordan. Det var alt for personligt. Derfor forsøgte han at drage det ind i deres forelæggende eventyr. Hvert fald det han havde hørt indtil nu. "Godt. Skal vi gå af engen eller gennem skoven?"

[Alycia af Piratklippen]

Hun så tænksom ud. "Hmm... Vi er i bedre dække i skoven men vi kommer hurtigere frem hvis vi går af engen..." sagde hun og så på sin bror. "Skoven. " sagde hun så til sidst og smilede til ham.

[Tristen af Piratklippen]

”Skoven bliver det så” lød det fra ham med et smil. ”Så skal vi være på vagt for vilde dyr” det var nu ikke fordi der var mange af den slags, men det gav da spænding til det hele. Han kiggede på sin søster. ”Er du sikker på at du tør?”