Tidløse toner

[Skylar af Kystskov]

Svaret bekræftede kun hendes fordomme og Skylar nikkede straks. Selvfølgelig. Nu troede hun sikkert bare, hun var en blødsøden sydlænding. "Ja, kulden og sådan," svarede hun lettere kejtet uden egentlig at have nogen forstand på norden ud over sin tid på klosterskolen.

"Det er lækkert." Krus blev stillet foran dem og sammen med resten af bordet skålede de, før hun tog en tår. Ikke at hun normalt drak, men hun ville ikke være mere vattet end nødvendigt over for en så meget yngre pige.

[Teodorie af Nørland]

Teo havde alt for travlt med selv at virke erfaren til at se, at Skylar heller ikke opførte sig som en, der ofte skyllede vin eller stærkere sager ned. Hun brummede sin enighed til konstateringen, før hun løftede kruset og skålede med alle andre. Da hun drak var det ikke forsigtigt, for hun ville ikke virke tøvende, men hun havde til gengæld lidt problemer med, at finde en maske, der kunne passe, som hun endelig fik sunket stadset og klarede halsen lidt. Det var væsentligt stærkere og mere parfumeret end forventet.

"Det er godt nok sødt," fik hun frem, efter et øjeblik, før hun kørte en hånd over mundvigene, hvor det føltes som om der var en rest. "Kan du... Lide dit?" Hun rømmede sig lidt igen.

[Skylar af Kystskov]

Sødmen i væsken fik det næsten til at synge i tænderne og det krævede lidt ikke at skære en passende mine. I stedet lod hun tungen stryge over underlæben. Hm, måske det ikke var så slemt. Når man ikke tænkte over den let brændende fornemmelse i halsen.

Skylar rømmede sig. "Ja, det er.." Hun smilede og vidste ikke helt, hvordan hun skulle beskrive det. "Lige det, jeg havde brug for." Smilet var prøvende. "Hvad med dig?

[Teodorie af Nørland]

Teo rømmede sig en anelse, forsøgsvis diskret, før hun mødte Skylars blik helt og smilede skævt, så tænderne var synlige. "Jeg kan godt lide det," svarede hun lidt tamt, inden hun drak igen og denne gang fik det ned helt uden at klare halsen.

Det var ikke den sidste tår og blev heller ikke det sidste krus. To af dem røg ned, før hun rejste sig op, svagt usikker på benene, og konstaterede at hun blev nødt til at gå, hvis hun skulle nå til sin ridderherres byhus uden at komme i problemer. Hun støttede sig lidt til bordet og smilede fjoget til Skylar, som hun fik møvet sig ud fra bordet.

[Skylar af Kystskov]

Væsken havde fået det til at snurre ganske let i fingerspidserne og for første gang nogensinde var Skylar i tvivl om, hvorvidt hun ville kunne spille viola i sin tilstand, da Teodorie kom på benene.

Uden helt at have en plan, kom hun selv op at stå og smilede mindst lige så fjoget tilbage til væbneren. "Umm.. Har du lyst til at følges?" Der var alligevel et stykke tilbage til paladset og selskab bare noget af vejen ville være at foretrække. Især dét selskab.

[Teodorie af Nørland]

Teo blinkede lidt over tilbuddet, men nikkede så ret selvfølgeligt. Der var få ting hun havde mere lyst til i det øjeblik end at blive ved med at plapre med Skylar om alt og intet. Hun bød sin arm ud, som en ridder ville byde sin frue, med hvad hun mente som et muntert indslag.

"Lad mig endelig eskortere nådigfrøkenen," svarede hun drillende, selvom hun ikke rigtig vidste hvor Skylar skulle hen. Hun selv skulle jo kun til Højager.

[Skylar af Kystskov]

Skylar grinede fornøjet og tog imod armen, før hun vinkede til vennerne ved bordet. Så snart de var kommet videre, var de dog hurtigt glemt, og blikket var i stedet på et sæt store blå øjne umiddelbart til hendes højre side.

"Jeg er glad for, du kom forbi i dag." Hun smilede til hende og åbnede døren, holdt den så væbneren kunne komme ud. Kulden nev allerede nu lidt i toppen af kinderne. Så fulgte hun efter ud i mørket.

[Teodorie af Nørland]

Teo var godt og varmt klædt på, men gøs alligevel lidt, som de kom udenfor. Hun huskede på, at Skylar ikke var godt nok klædt på og stoppede op, et par skridt fra kroen. "Vil du med ind under min kappe igen?"

Blikket var sikkert nok, selvom hun følte sig en smule usikker på benene. Var det vinen? Hun havde aldrig rigtig drukket før. Alligevel endte hun med at komme frem med et: "Jeg elskede det."

[Skylar af Kystskov]

Selvom Skylar kunne mærke kulden mod armene, frøs hun slet ikke. Vinen, den gode stemning og væbnerens selskab havde gjort hende varm helt ud i tæerne. Alligevel nikkede hun. "Jo, tak som byder."

Deres arme rørte hinanden og berøringen sendte stød ud i hende. "Det er jeg glad for. Jeg ville elske at se dig igen."

[Teodorie af Nørland]

Teo havde glemt hvordan det føltes, når kappen sluttede sig tæt om dem begge to og deres kroppe rørte hinanden. Det var som om følelsen var mere påtrængende nu end den havde været tidligere. Til gengæld var hun selv mindre genert. Det var besværligt at gå og gnubbe armene op af hinanden og hun sneg i stedet sin egen omkring Skylar. Det hjalp hende også med at gå mere sikkert. Da hun var mindre - og jo også flere år yngre - var hendes arm også under den rødhåredes og sneg sig omkring til hendes modsatte side.

Hendes mellemregion hoppede lidt over nærkontakten, af en eller anden grund. Skylars ord fik det også til at hoppe og Teo så op på hende med store øjne. "Det er altså rigtig sødt sagt," svarede hun. "Du er rigtig sød, Skylar. Må jeg godt kalde dig det?"

[Skylar af Kystskov]

Hyperbevidst om nærheden tog det hende ikke længe at opdage, hvor væbnerens hånd var på vej hen og Skylar var ikke sen til at følge trop. Armen lagde sig om pigens skikkelse og den varme fornemmelse i kroppen voksede støt.

Tungespidsen gled ud mellem læberne og fugtede dem. "Sød eller Skylar?" spurgte hun med et lille grin og nikkede så uden at vente på et rigtigt svar. "Selvfølgelig må du det. Du er også rigtig sød."

[Teodorie af Nørland]

Teo lagde ikke rigtig mærke til det, men hendes blik var røget ned til Skylars læber, som tungespidsen lige var stukket frem. Det blev der et øjeblik, før hun løftede det ved latteren og hendes kinder antog en dyb farve. Hun så væk og ned, men det trak lidt i hendes mundvige alligevel.

"Jeg kender ikke rigtig nogen, der er ligesom dig," plaprede hun af sig, denne gang uden at se på rødtoppen.

[Skylar af Kystskov]

Skylar smilede og rystede lidt på hovedet. "Det tror jeg nu ikke på. Jeg er et ret normalt menneske." Altså hendes forældre havde da tit sagt, hun var speciel, men det var sådan noget forældre var påkrævet at mene om deres børn.

"Men tak, tror jeg." Hun kastede et stjålent blik til siden på pigen, tøvede et kort øjeblik og strøg så ganske forsigtigt hendes side med tomlen i en bevægelse, der sagtens kunne have været tilfældig.

[Teodorie af Nørland]

Teo så kort op på Skylar alligevel, selvom hendes kinder stadig føltes varme. Hun var ret sikker på, at hun bildte sig ind, at den anden pige havde rørt hende, andet end hvad man ellers bare gjorde, men hendes mund føltes lidt tør, også da hun forsøgte at fugte læberne.

"Alle jeg kender er væbnere, nærmest," konstaterede hun. "De er ikke så meget... Røre-agtige..."

[Skylar af Kystskov]

Røre-agtige? Hun måtte fnise, selvom hun ikke rigtig vidste, hvad det betød. Noget ved nærheden gav hende mod til at trække væbneren lidt tættere.

"Gør det dig ukomfortabel?" spurgte hun nysgerrigt. I så fald burde hun nok ikke have søgt tættere. Men det virkede ikke som om væbneren fandt nærheden ubehagelig.