Hvad fremtiden bringer

[Ravenna af Ravntoft]

Galeron af Ravntoft

"Nådigfrue? Lille Emmett er lagt ind i sin seng, han sover trygt," lød det fra en ældre kvinde, der fik Ravenna til at se op fra sit brevskriveri. Hun smilede venligt til den amme, som Galeron havde sørget for, skulle passe deres søn. "Tak," svarede hun og lagde fjerpennen ned. Brevet var alligevel færdigt. "Er min mand hjemme?" Spurgte Ravenna så og et lille nik fra ammen var svar nok. Lidt efter trak ammen sig tilbage.

Nådigfruen rejste sig op fra sin plads ved vinduet i en af de små stuer, og forlod stuen i jagten på sin mand. En lyd indenfra Galerons arbejdsværelse afslørede hans tilstedeværelse, og hun skubbede langsomt døren op. "Min elskede," lød hendes blide stemme i døren, inden hun trådte indenfor.

[Galeron af Ravntoft]

Galeron så op ved lyden af sin hustrus stemme og smilede varmt, mens han rettede sig op fra sin foroverbøjede stilling over skrivebordet "Undskyld jeg gik så tidligt.." startede han ud, gik rundt om skrivebordet og hen hvor han kunne lægge en arm omkring hendes liv og plante et let kys mod hendes pande "Du sov så tungt at jeg ikke ville vække dig." han havde været meget væk den sidste uge, og havde lidt dårlig samvittighed over det, men der havde været en del at se til nu de var i hovedstaden.

[Ravenna af Ravntoft]

Ravenna lukkede forsigtigt døren bag sig, mens Galeron kom hen til hende. Hun smilede op til ham og lagde hovedet lidt tilbage, mens hun placerede sine hænder på hans brystkasse. "Bare rolig," sagde hun blidt og rødmede lidt, da han kyssede hende på panden. "Du har jo haft travlt." Hun forstod godt, at hendes mand havde travlt. Sådan var det, når man endelig kom til Corus. "Jeg ville bare se dig, nu hvor du var kommet hjem."

[Galeron af Ravntoft]

Han gav ikke slip på hende, men lagde i stedet også den anden arm omkring hende "Lidt for travlt måske.." brummede han og så varmt ned i hendes kønne øjne "Jeg skal ikke mere i dag, så du har mig lige indtil i morgen." lovede han og gav hende et lille klem, før en diskret rynke trak hans bryn sammen "Der er faktisk også noget, jeg gerne ville tale med dig om."

[Ravenna af Ravntoft]

Ravenna lod sin ene hånd glide op over hans brystkasse, til den ramte hans ene kind. Hun strøg en tommelfinger over hans hud. "Og Emmett sover til middag," fortalte hun. De ville altså være alene i et stykke tid. Hun løftede overrasket sine øjenbryn og så op på ham. "Der er vel ikke sket noget alvorligt?" Spurgte hun bekymret. Hendes mørke øjne undersøgte straks hans ansigt, der som var alvorligt.

[Galeron af Ravntoft]

Han rystede på hovedet med et beroligende smil og slap hende med den ene arm, for at føre hende med sig mod døren med den anden "Overhovedet ikke.. eller, jo, man kan vel godt kalde det alvorligt, men ingen er syge, døde eller kommet til skade." fortsatte han roligt og gav igen hendes side et klem "Men lad mig fortælle mens vi spiser.." han så spørgende på hende og stoppede et øjeblik ude i gangen mellem husets mange rum "Med mindre du allerede har spist frokost?" han havde ikke og var ved at være godt sulten.

[Ravenna af Ravntoft]

Hun blev lidt roligere, da han fortalte, at der ikke var tale om sygdom eller skader. Men hun havde stadigvæk en lille rynke i panden, da han førte hende ud på gangen. Til hans spørgsmål smilede hun med rødmende kinder. "Klokken har for længst passeret frokost for dig," lo hun drillende og tænkte på det tidspunkt Galeron var stået op. Så stillede sig på tå for at kunne placere et blidt kys på hans kind. "Men der er ved at blive dækket op," fortalte hun og lod sin arm glide rundt omkring hans brede overkrop. Mens de gik ned ad gangen, hvilede hun hovedet mod hans skulder.

[Galeron af Ravntoft]

Han smilede tilfreds da hun endnu engang beviste, at hun kendte ham lidt for godt efterhånden, ikke at han beklagede sig overhovedet "Du er fantastisk." brummede han tilfredst og flyttede armen op omkring hendes skulder det sidste stykke til spisestuen, hvor han satte sig på sin sædvanlige plads "Husker du min ven, Baird?" han var faktisk i tvivl, om hun nogen sinde havde mødt ham.

[Ravenna af Ravntoft]

Hendes kinder antog en rødlig farve igen, da Galeron roste hende, og hun fulgte glad med ham ind i spisestuen. Hun satte sig ned overfor ham, og lagde en serviet i skødet, mens han talte. Da han havde stillet sit spørgsmål, så hun op med en rynket pande. "Jeg tror ikke, at jeg har mødt ham," svarede hun med et undskyldende smil. "Det var ham du besøgte for et par dage siden, ikke sandt?"

[Galeron af Ravntoft]

Han fulgte hendes eksempel med servietten mens han nikkede "Jo, nøjagtigt ham. Vi mødtes under krigen.." smilet blev skævt "Den mest habile skakspiller jeg har mødt herfra til Maren." han gjorde et lille ophold i sin forklaring, mens tjenestepigen fyldte vin op i bægeret foran ham og vand i glasset ved siden af det "Han foreslog mig, at jeg kunne søge en stilling som underviser på væbnerskolen efter Midvinter, når Lalia ikke længere er mit ansvar." han rakte ud efter sit bæger, og førte det til læberne, selvom han holdt blikket på sin hustru henover dets kant.

[Ravenna af Ravntoft]

Hun vidste stadigvæk ikke, hvem Ridder Baird var, men hun tvivlede ikke på, at Galeron nok en dag ville introducere hende, når muligheden bød sig. Imens lyttede hun i stilhed til sin mand, der talte. Og midt i at række ud efter sit glas med vand, standsede hun i bevægelsen, forbavset over ordene der forlod den lyshårede nordboers mund. "Åh," sagde hun, ganske enkelt overrasket. "Og hvad tænker du om det tilbud?"

[Galeron af Ravntoft]

Han drak, satte bægeret fra sig og trak på skuldrene "At jeg ville tænke over det.. og tale med dig." han smilede skævt og sukkede let "Det er ikke noget jeg har overvejet.. før nu" indrømmede han videre og lænede sig igen lidt tilbage, da pigen vendte tilbage, og satte en tallerken med mad foran ham "Men nu den er der, så må jeg indrømme, at den tiltaler mig." han lagde hovedet lidt på sned og så spørgende på sin hustru "Hvad mener du om den mulighed?"

[Ravenna af Ravntoft]

Hun ville ikke afbryde ham, mens han talte, så hun sad blot med hænderne i skødet og smilede blidt. Og afventede en pause, der kom efter endnu et spørgsmål. "Hvis du gerne vil, så er det da en udmærket mulighed," svarede hun og løftede den ene hånd op, for at lægge den oven på hans. "Vi har endnu ikke så mange pligter i Ravntoft og..." Hun gav hans hånd et klem i stedet for at fuldføre sin sætning. "Jeg synes, du skal gøre det."

[Galeron af Ravntoft]

Han havde lige taget gaflen i den ene hånd, da Ravenna lagde sin over den anden. Han gik i stå midt i bevægelsen og så granskende på hende et langt øjeblik, før endnu et varmt smil fandt vej hen over bordet til hende "jeg har nogle måneder endnu at tænke i.." begyndte han og smilet blev skævt et øjeblik "´Jeg har nok aldrig overvejet mig selv som underviser, ikke på den måde. At være nogens ridderherre er én ting, men.." han vendte sin hånd under hendes og gengældte det lille klem "Det ville betyde, at vi i en ubestemt periode havde vores faste base her, og ikke på Ravntoft." han slog ud med hånden der stadig holdt gaflen, for at indikere huset de nu var i, og hele Corus med det.

[Ravenna af Ravntoft]

Hun lagde hovedet let på skrå og så på ham med sine mørke og blide øjne. "Du er en god ridderherre, og underviser. Jeg er sikker på, at du også vil kunne undervise et yngre publikum," sagde hun og gav ham endnu et klem, inden hun trak hånden til sig og selv tog bestikket i sine hænder. "Jeg tror, det vil være godt for os, at være i Corus lidt mere." Hun smilede igen undskyldende. "Jeg holder meget af Ravntoft, men vi har vist en tendens til at... Nyde hinandens selskab lidt for meget," denne gang blev rødmen i hendes kinder kraftigere. "Hvis vi ikke skal ende med at blive eneboere, så skal vi også bruge tid sammen med andre. Hvad med at invitere Ridder Baird til middag?"