En aften på Støvlekatten

[Junimi af Trebond]

Til: Kade Graver

Junimi trådte ind af døren i Støvlekatten og satte sig ved baren, hvor hun bad kroværten om et krus øl. I aftenens anledning var hun iført en kjole i pænt stof, som dog ikke åbenlyst stemplede hende som adelig. Hun havde fået mere end nok af adelslivet for et par dage og søgte i stedet selskab hos de borgerlige.

Hun var efterhånden begyndt at være en smule rastløs. Hun var ikke kommet tilbage til Tortall for at sidde på sin flade og vente. Hun var kommet for at være til nytte. Hun fnyste irriteret ned i sit krus og tog en lang tår. Det eneste hun havde lavet siden hun ankom var at træne.

Hun sukkede stille. Hun havde forsømt en hel masse. Hun havde ikke tjekket op på nogen af sine kontakter eller sat sig ind i situationen i Corus endnu. Men hun havde jo ikke behøvet at gøre nogen af de ting, hvis hun var blevet sendt videre ind i krigen, som hun havde forventet.

Hun tog endnu et langt drag af kruset. I aften skulle hun i hvert fald bare slappe af og glemme alt om krig og spionage.

[Kade Graver]

aften var glædet stille frem og selv om Kade var træt efter arbejde havde han alligevel slæbt sig hen på en støvlekatten for at møde sin far, han havde sendt den yngste af sine sønner hen på duen for at aflevere en besked. Kade hadede når hans bror kom ned i den del af byen han hørte ikke til der og det var blandt andet en af de ting han ville tale med sin far om.

Kade skubbede døren op og så straks sin far sidde ved et bor, han gik der hen og satte sig ned "du ville tale med mig " begyndte han. Brian så misfornøjet på sin søns påklædning ( løse bukser og løs bluse i dyb rød)  "kunne du i det minste ikke havde taget noget ordenligt på" hvæsede han. Kade sukkede nu begyndte det " det er mit kostume jeg havde ikke tid til at skifte du sagde det hastede" hans stemme var stram og irrirteret, hans far knyttede hænderne og "ja det gør det jeg vil have du skal holde op med det tidspille og få dig et rigtigt job et som vi ikke behøver at skamme os over " dettte blev sagt med et tonelege lidt under at være råben. Kade rejste sig op og vendte sig væk den bemærkning behøvede ikke et svar, men da han skal til at gå griber hans far fat i han " du vender ikke ryggen til mig knægt" råbte han, nu havde flere gæster i kroen øjnene vendt mod optrindet, kade vred sig løs "røre mig ikke og du sender ikke Dan ned på duen igen han er kun 8 og høre ikke til der, og gå så" hvæsede han højt nok til folk omkring kunne høre det, Brian så sig om og bestemte sig til ikke at starte noget her "det er ikke forbi knægt jeg skal nok få dig rettet ind en gang" sagde han på vej ud.

Kade sukkede og gik op til baren han hoppede op på disken og bestilte en øl og noget der var en del stærkere. suk han var altid så drænet efter den slags optrin og der havde været en del, manden bag disken smilede forstående "det skal nok gå Danser han kan ikke fange dig alligevæl hvis du virkelig vil slippe væk" Kade lo og smilede det var rat at nogen ville opmuntre ham og det var jo ikke første gang hans far og ham havde haft skænderier på katten.

[Junimi af Trebond]

Junimi var ikke speciel opmærksom på den unge mand, der kom ind på Støvlekatten. Hun registrerede blot, at han tydeligvis var en af de dansere, man kunne finde her i byen. Hun undrede sig kort over, om han mon havde danset i denne del af byen. Efter hendes erfaring fandt man dem næsten kun i Nedre By. Hun rystede mentalt på hovedet og vendte igen opmærksomheden mod sit krus, som nu var halvt tomt.

Hendes opmærksomhed var dog ikke flyttet ret længe, da der kort efter brød et skænderi frem ved et bord, som hun kunne skimte ud af øjenkrogen. Hun noterede sig, at det var den unge danser og en mand, som efter kropssproget at dømme, kunne være et familiemedlem. Sandsynligvis drengens far. Hun var lige ved at rejse sig og lægge sig imellem, da manden tog fat i danserens arm, men inden hun nåede det, viste det sig, at danseren kunne klare sig uden hjælp og hun sank helt tilbage i stolen igen. Denne gang vendte hun dog ikke opmærksomheden væk fra den unge mand, men fulgte interesseret med i, hvad han foretog sig herefter. Der var krummer i ham, det var helt sikkert.

Hun nikkede venligt til ham, da han satte sig ved siden af hende ved baren og hun lyttede interesseret til hans samtale med kroværten. Noget kunne tyde på, at det langt fra var første gang, de to havde den type sammenstød. Hun løftede sit krus og nikkede kort til ham. "En skål for ungdommeligt mod." Hun tog endnu et langt drag af kruset, før hun henvendte sig til ham igen. "Danser du her i nærheden?"

[Kade Graver]

Kade glippede med øjnene da der blev talt til ham, drejede hovedet rundt til han fik øje på kvinden der sad på stolen ved siden af, han smilede let og løftede kruset og satte fødderne op på den stol han burte have sat sig på før han svarede " skål og nej ikke rigtig jeg danser lidt længere nede i lagende men de har noget godt øl her" han løste sit kunstfærdige opsatte hår og brugte fingrende som en kam før det igen blev vævet ind til en fletning, "jeg kunne godt have klædt om der hastede jo alligevel ikke" mumlede han let for sig selv.
Kade drejede sig lidt mere om mod kvinden og rakte hånden frem " stormdanser bliver jeg kaldt og du er " men måtte hellere være høflig man viste aldrig hvilke folk man mødte kvinden kunne jo være noget vigtigt som f.eks. loven eller noget endnu farligere tøjet var i hvert  fald i god stand.

[Junimi af Trebond]

Junimi smilede til den unge mand og derefter til kroværten. "Ja, øllet kan man ikke beklage sig over." Hun noterede sig, at han havde bekræftet, at han ikke arbejdede her, men sandsynligvis i Nedre By og vendte derefter igen opmærksomheden imod sit krus. Hun hørte hans lave kommentar og blev mod sin vilje en smule interesseret igen.

Da han rakte hånden frem, tog hun den og gav den et fast tryk. "Junimi." Hun undlod at nævne sit fulde navn. For det første ville han sandsynligvis ikke snakke med hende, hvis han vidste, hun var adelig og for det andet lod det ikke til, han forventede det. Trods alt havde han ikke engang givet hende sit rigtige navn, men kun sit kunstnernavn.

Hun betragtede ham igen i hans farverige tøj og kunne ikke lade være med at spørge. "Hvorfor finder du dig i, at din far taler til dig på den måde?" Hun var oprigtigt interesseret. Han virkede som den type knægt, der sørgede for at gøre sig usynlig eller løb væk, hvis han oplevede en behandling, som den hun lige havde overværet. "Hvorfor stikker du ikke af til én af de andre byer eller måske endda til Galla?"

[Kade Graver]

Kade lod sine grønne øjne hvile på kvinden hvor meget skulle han mon fortælle hmm, han kløede sig i baghovedet og knep mistænksomt  øjnene sammen, men smilede så et lille smil og bestemte sig for at svare hvad skade kunne det gøre " hm der er flere grunde" han tog en slurk øl før han fortsatte "nok mest fordi mine søskende og mor stadig har brug for mig" han slog lidt ud med den ene hånd "og så er der mit job ved ikke hvor mange andre der vil ansætte en mandlig danser uden at forvente noget andet også" han rystede på hovedet nej det var smartest at blive her "og så er der jo også mine venner de er få men gode, og hvorfor jeg finder mig i det ja det er så prisen jeg betaler for at blive" han smilede skævt for sig selv og kikkede så ned på kvinden igen han håbede det var svar " hvad med dig hvad bringer dig til denne fine kro og så alene" et drillende glimt kunne nu ses i hans øjne.

[Junimi af Trebond]

Junimi nikkede forstående og tog endnu en slurk af sin øl og gav tegn til kromanden om at fylde op igen. "Det forstår jeg godt. Det er ikke let at forlade sin familie." Tankerne kredsede kort om den tid, hun havde tilbragt på Kobberøerne med sin bedstemor og hvor svært hun havde haft det, den første tid. "Alting er forandret, når man kommer tilbage." Der sneg sig en snert af ellers glemt vrede med ind i stemmen og hun kiggede ned i bardisken for at skjule sine øjne et øjeblik.

Hun ønskede ikke at dvæle ved fortiden og slog i stedet over i en mere løssluppen tone. "Tja, jeg er her for at drikke øl og måske finde falde i en hyggelig samtale." Hun besvarede hans blik uden at blinke. "Men du er faktisk ansat et sted? Det må betyde, du er dygtig til at danse?" Hun lod diskret - eller næsten i hvert fald - blikket glide fra hans ansigt, hele vejen ned af ham, for derefter igen at vende tilbage til ansigtet, hvor de grønne øjne lyste imod hende. Han var faktisk meget attraktiv, denne Stormdanser.

[Kade Graver]

Han nikkede til hendes svar han kunne dog kun forestille sig hvor svært det var at være væk fra et sted for så at komme tilbage, han havde aldrig forladt byen. Kade lod sig ikke mærke med at hun lige måtte kikke væk vi havde vel alle lig i lasten.

da hun svarede på hans spørgsmål var det nok det han havde forventet hun ville sige men man kunne jo aldrig vide. han lo ad hendes næste udtalelse " tja det kan man vel sige, jeg er i hvert fald ansat ja, og fisker du efter navet på mit arbejdssted" spurgte han. han så godt at hendes blik vandrede og han løftede det ene bryn og smilede skævt, han kunne ikke helt holde sig fri for at føle sig lidt simret at hun over hoved ville se til hans side og så tale med ham.

[Junimi af Trebond]

Hun var taknemmelig for, at han lod hendes bemærkning løbe uden at kommentere yderligere på den. Taktfuld var han også. Hun noterede sig mentalt, at hun vist skulle drikke det næste krus lidt langsommere. Hun opførte sig mere løssluppen end normalt. Alligevel smilede hun  til ham, da han svarede på hendes spørgsmål. "Tja, hvis jeg vidste, hvor du arbejdede, så kunne det jo være, jeg kom ned og så dig danse en aften." 

Junimi blev lidt overrasket over sit flirtende svar og bestemte sig for, at det vist var på tide at dreje samtalen ind på en mere sikker rute. "Hvad laver du så, når du ikke optræder, Stormdanser?" 

[Kade Graver]

Kade lo højt " det kan jeg godt se" han bukkede sig ned mod hende og fortsatte i en lavere stemme " jeg arbejder på Den Dansende Due" han rettede sig op igen og tænkte sig om et øjeblik hvordan skulle han dog svare på det næste spørgsmål han kunne jo ikke ret godt sige sandheden men et eller andet skulle han jo sige " hmm jeg laver mange ting men nok ikke meget forskelligt fra andre der har fri fra arbejde, men bruger meget til på at øve mig" så det måtte være sikkert nok hun kunne da næppe finde noget underligt i det svar han gled ned fra bordet og satte sig ordenligt på stolen ved siden af og tog et par slurke fra sit krus han sukkede glad det var lige hvad der skulle til en godt øl til at dulme nerverne.

[Junimi af Trebond]

Da Stormdanser lænedes sig frem imod hende, blev Junimi en smule rød i kinderne. Hun var godt klar over, hun selv havde startet flirteriet og hun var også smigret over, at han tilsyneladende uden problemer hoppede med på den vogn, men hun måtte hellere sørge for, det ikke udviklede sig for meget i den retning.

Hun blev en smule overrasket over, at han arbejdede på Duen. Der var flere kroer i Nedre By og så vidt hun vidste, var det kun de bedste dansere, som fik ansættelse ved Tyvekongens hof. "Virkelig? På Den Dansende Due?" Hun afslørede med vilje ikke, hvor bekendt hun var med kroen. Det var aldrig en god idé at vise sine kort. Men hun var også blevet en smule ædru ved hans ord. Hun havde aldrig haft en meddeler på Duen før og hun kunne mærke, hvordan hendes små imaginære fingre greb ud efter muligheden. Måske skulle hun fortsætte flirten med denne spændende Stormdanser.

Hun lænede sig lidt frem og svarede med et drillende grin. "Ja, jeg er sikker på, at en krop som din ikke kommer af sig selv." Hun overspillede sin beruselse bare lidt, men han var virkelig også meget flot. Da han satte sig ned, hilste de på hinanden med deres krus, og Junimi tog en forsigtig tår, som stod i skarp kontrast til den hastighed, hvormed hun havde drukket tidligere på aftenen.

[Kade Graver]

Kade lagede hovedet tilbage og lo højt og drejede sig om mod hende "ja virkelig, den er et fint abejdssted med mange interasante mennesker" han løftede det ene øjenbryn da hun fortsatte og kikkede ned af sig selv, var der noget særligt ved hans krop den lignede en dansers ikke den store forskel fra de andres med undtagelse af den lille forskel mellem mand og kvinde. "tja jeg tror den krever arbejde men ved det faktisk ikke jeg har danset siden jeg var 9" svarede han.
han kikkede gennem rummet noget han altid gjorde det var smartest at holde sig opdateret med hvem der nu lige var i kroen, han fik øje på et par folk han kendte og hilste pænt hvor efter han igen vente blikket mod junimi han lagede mærke til hun ikke konsumerede sin øl med samme ildhu som hun havde gjort tidligere hvilket ikke helt hang sammen med hendes tilsyneladende beruselse eller det mente Kade i hvert fald. " er øllen blevet for varm" spurgte han uskyldigt

[Junimi af Trebond]

Junimi betragtede den unge mand med interesse i blikket. "Jeg er sikker på, der er fyldt til randen med interessante mennesker dér." Hun smilede stort og fortsatte. "Jeg har dog aldrig selv været der. Jeg har bare hørt mange historier."

Hun var en smule forbløffet over danserens tilsyneladende overraskelse ved, at nogen kunne mene, han havde en flot krop. Det havde været ment som en kompliment, men han havde tilsyneladende ikke opfattet det. Han var måske ikke så vant til at få den slags. I stedet for at svare på hans kommentar, lod hun kortvarigt stilheden falde imellem dem, mens hun tog endnu en lille slurk af sin øl. Ud af øjenkrogen så hun, hvordan han lod sit blik glide over lokalet og hun smilede lidt ved indvendigt. Han var vist vant til at passe på sig selv.

"Den er faktisk lidt lunken ja." Hun smilede til ham og svingede væsken forsigtigt rundt i kruset. Hun skrev sig bag øret, at han havde hurtige opfattelsesevner og at hun ikke skulle lade være med at spille komedie igen.

[Kade Graver]

Kade smilede kryptisk "det er nok ikke lige stedet for en lady" ikke at han rent faktisk troede hun var adelig men hvem kunne ikke lide at blive forvekslet med en sådan. da hun svarede på hans spørgsmål om øllen nikkede han "lad mig give en så" han gjorde tegn til manden bag baren, gav ham pengene da manden kom med øllen, han rystede på hovedet til mandens spørgsmål om hvorvidt han selv skulle have fyldt op. det gik jo ikke at blive beruset når man ikke kendte de folk man var blandt " er du da interesseret i duen for hvis så kan jeg godt tage dig der hen en dag men det er et specielt klientel" han viste ikke om han kunne få hende der fra igen med alle hendes værdier  hvor de brugte være nemlig i hendes taske, men han kunne da for søge.

[Junimi af Trebond]

Junimi påtog sig rollen som smigret bypige og fnisede tøset af hans bemærkning, dog uden hverken at be- eller afkræfte hans kommentar. Hun brød sig ikke om at lyve, hvis han nu en dag skulle opdage, at hun rent faktisk var adelig, men der var heller ingen grund til selv at gøre ham opmærksom på det. Hun tog imod hans tilbud om en frisk øl og skålede med ham, da den dukkede op. Mentalt mindede hun sig selv om at holde øje med, hvor meget han drak, i tilfælde af, han havde planer om at lette hende for hendes pung senere. Man kunne aldrig være helt sikker med dem, der kom på Den Dansende Due.

Hun smilede dog oprigtigt, da han fremsatte sit tilbud. En aften på Duen? Så blev det vist ikke mere spændende. "Det vil jeg da rigtigt gerne. Det lyder simpelthen så spændende at skulle besøge det sted, som man har hørt så meget om."