Sommerens komme

[Roanna af Gyldensø]

Roanna vidste utroligt lidt om både børn og hvad mænd egentlig ville have. Hun havde dog nogle helt klare fordomme om begge dele, som hun ikke havde nogen stor grund til ikke at tro fuldt og fast på. Af samme grund nikkede hun blot lidt til kusinens ord.

"Mon ikke han nok skal ville det," svarede hun og trak lidt på skuldrene. "Kommer I til Corus? Når nu... Undskyld. Jeg kan ikke huske hendes navn. Når hans væbner skal gennemgå Prøven?"

[Ravenna af Ravntoft]

Hun nikkede med et smil. Hun burde være i stand til at overtale sin mand. Hun kendte efterhånden hans små svagheder, og det ville nu være rart, at få en stort kuld.

”Vi planlægger at komme til Corus i sensommeren. Lalia skal gennemgå Prøven til vinter,” svarede hun, og fik kuldegysninger ved tanken. Hun var glad for, at hun havde måtte nøjes med skriftlige og mundtlige eksamener på Klosterskolen. ”Hun trænger også til lidt andet selskab, end blot Galeron og jeg.”

[Roanna af Gyldensø]

Roanna så sig lidt rundt. Det var rigtigt, at hun ofte følte sig lidt indsnævret og fanget af Corus, men på den anden side havde hun svært ved at forestille sig hvordan det måtte være at bo et sted som det her. Hun havde trods alt boet i byen i hele sit liv.

"Det kan jeg forestille mig. Ikke, at I ikke er godt selskab," svarede hun og smilede skævt med et lille glimt i øjet. "Men jeg glæder mig til, at du er i Corus. Så kan jeg forhåbentlig se dig noget mere."

[Ravenna af Ravntoft]

Hun lo af kusinens ord. "Lalia er ikke en, der er særlig god til at sidde stille og brodere," sagde hun leende. "Jeg kan sagtens få timerne til at gå. Men jeg kan mærke rastløsheden ulme i hende. Og jeg tror Galeron nyder Ravntoft for meget til, at han lægger mærke til det." Her rystede hun lidt på hovedet af sin egen mand. "Åh, jeg er spændt på at se byen igen. Og jeg har hørt fra Francine, at Henry måske også kommer!"

[Roanna af Gyldensø]

Roanna betragtede sin veninde lidt og trak på smilebåndet. "Så er det godt, at du sikkert kan påpege det overfor ham," bemærkede hun og tog en tår af teen foran sig - kun for at indse at den var for varm endnu.

Hun skar en lille grimasse over det, før det gled over i et smil. "Er det rigtigt? Jeg kan knapt huske, hvornår jeg har set ham... Hvad med Francine?"

[Ravenna af Ravntoft]

Hun lo og nikkede med et skævt smil. "Og det gør jeg. Dagligt. Bare for at drille ham lidt," kommenterede hun og fik smurt sin bolle færdig, hvorefter hun løftede den op til munden og tog en bid. Hun rystede på hovedet til kusinens spørgsmål. "Francine kommer ikke endnu. Der er så mange ting at sørge for på Gyldensø," svarede hun og forsøgte med vilje ikke at nævne faderen igen. "Men det alder til, at han glæder sig til at se Corus. Og jeg forstår ham godt, jeg kan næsten ikke vente med at se haven igen, denne gang klædt i efterårets smukke farver."

[Roanna af Gyldensø]

Roanna sænkede blikket kort over det underforståede i, at Francine havde meget at se til på Gyldensø. Hun vidste, at tabet af onklen fyldte meget og havde fuld forståelse for det. Af samme grund undlod at hun at grave mere i dét emne.

"Det er altid et helt særligt syn."

(Måske luk?)