Svaret af Amina Syerske on Aug 27, 2017 14:17:10 GMT
Keon Keglekaster
Det var en solskinnende dag, så Amina valgte at bruge den på at se om, der skete noget spændende i området. Gaderne virkede dog underligt tomme, hvilket de ellers normalt aldrig ville være i det vejr. Amina mærkede hvordan nysgerrigheden begyndte at røre på sig, hvor kunne folk være henne? Forsigtigt gik hun rundt i gaderne til hun endelig hørte nogen snakke, der var kommet gøglere til byen. Amina havde ikke set gøglere siden hun var otte og mærkede straks trangen til at se, hvordan de var.
Hun satte sin ilder Iggy ned på jorden, han havde som så ofte før siddet i nakken på hende, så satte hun i løb med Iggy piblende om benene. Hun sørgede for hele tiden at holde et tempo, så han kunne følge med, men det var heller ikke langsomt.
Til sidst nåede de engen, hvad der var en kødrand af folk der kiggede på gøglerne, der netop var ankommet og skulle til at slå lejr. Amina maste sig igennem små huller mellem folk, så hun til sidst stod i forreste række. Undervejs fik hun tømt nogle enkelte lommer for deres værdigenstande. Hun endte lidt ovre ved den en side, det gjorde dog bestemt ikke noget. Foran hende, nogle meter fremme, stod en ung gøgler med et stort krøllet mørkt hår, travlt igang med at arbejde.
Det begyndte at tynde lidt ud i folk, da der var gået en times tid eller to, og Amina fandt en lille høj, hvor hun fortsat kunne sidde og kigge på gøglerne. Hendes øjne var bestemt ikke mætte ende. Der var smukke klare farver over det hele, folk der alle så lidt anderledes ud, dyr af forskellig art; mest heste dog. Dem kunne Amina nu godt undværre og så var der ham, den unge gøgler som var den første Amina havde fået øje på. Hendes øjne blev ved med at falde tilbage på ham, bare for hele tiden at se, hvad han foretog sig.