Min fremtid på bordet

[Larkin af Stenbjerg]

”Vores egen, naturligvis,” svarede han. Han havde ikke tænkt sig at lade Myrilla rende til Naxen for den slags ting. Han krydsede armene og lagde nakken tilbage mod stolens ryglæn. ”Jeg taler med ham senere. Måske kan der gøres et eller andet.” Man vidste aldrig, om der var noget, der kunne hjælpe dem på vej.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran betragtede Larkin inspicerende mens han lænede sig tilbage. Han vidste det gik broderen på og med den snak han og Myrilla havde haft for nylig i baghovedet, var han heller ikke i tvivl om situationen trykkede hende. Af uvisse grunde havde han dog ikke fortalt Larkin om netop den samtale "Der kan altid være noget man har overset." gav han broderen ret med et lille smil "Bare fordi jeg bukker under for presset, betyder ikke du skal stoppe med at prøve." fortsatte han med påtaget anklage, der dog blev undermineret af det spøgefulde glimt i hans blik.

[Larkin af Stenbjerg]

”Præcis,” medgav han. Han burde nok have brugt mere tid på at udforske de helbredende aspekter af sin Gave i Gudernes By. Så ville han måske have lettere ved at finde på en løsning til deres problem. ”Men vi stopper bestemt ikke med at prøve,” lo han så bekræftende. Han skændtes måske ofte med Myrilla, men i sengen kunne de nu som regel hurtigt blive enige om tingene.

[Kieran af Stenbjerg]

Hans smil blev et grin mens han rystede på hovedet "Nej, Moderen forbyde det. Det ville nærmest være blasfemisk." kommenterede han spøgefuldt, før han rynkede brynene let "Lad mig vide hvis der er andet jeg kan gøre til at afhjælpe situationen." han gjorde en lille pause og fortsatte "Eller når du har nyt fra Trebond." igen en kort pause "Og du har vitterligt ingen indvendinger til mit valg?" han vidste ikke helt om han havde forventet det eller ej.

[Larkin af Stenbjerg]

Han smilede blot skævt af Kierans første bemærkning. Lige nu var der ikke meget andet at gøre end at blive ved med at prøve – og det var jo sådan set ganske underholdende, så på det punkt brokkede han sig ikke. ”Du ved, hvad jeg synes om Trebond,” konkluderede han med et skuldertræk. Lenet var blevet reduceret til at være i hænderne på efterkommerne af en simpel tjener, men uanset hvad holdt det stadig meget betydning for Tortalls historie og dermed prestige. ”Hvis du vil have hende, har jeg ikke tænkt mig at blande mig i det.”

[Kieran af Stenbjerg]

Det trak i hans ene mundvig og blev så et skævt smil mens han nikkede langsomt en enkelt gang "Ja.. og jeg er ikke uenig." det var en samtale de havde haft adskillige gange, og ikke kun om Trebond. Der var adskillige andre slægter, der var kommet nemt til deres indflydelse og omdømme "Men det skal være hende, hvis det skal være nogen." slog han igen fast med et nik "Jeg kan ikke lade dig være den eneste med et hysterisk kvindemenneske at holde styr på. Måske et mere af slagsen vil skabe lidt mere balance." tilføjede han med et glimt i øjnene.

[Larkin af Stenbjerg]

Der var ikke mere at diskutere ved Trebond, så Larkin grinede i stedet lidt. ”Måske vi skal gøre det til en familietradition – at ægte dramatiske kvinder?” foreslog han med et drillende smil. ”Selvom jeg dog tvivler på, at der kommer balance i huset af det.” Man vidste dog aldrig. Måske ville Myrilla falde lidt ned, hvis hun havde en som Prunella i nærheden. ”Nå, det må også snart være tid til middag. Skal vi følges ned?” Han trængte til noget at spise.

out