Lad mig vise dig mit hus

[Christine af Jesla]

"Undskyld ja, Dem" Hun blev en anelse flov over at have tiltalt ham forkert, og så endda helt uden selv at have bidt mærke i det.
Han virkede heldigvis ikke til at blive sur over det, det var kun godt.

Hun kiggede op på ham. De måtte hellere komme videre, selvom hun havde lyst til at blive længere i biblioteket "Ja. Jeg vil med glæde se resten også" Hun tog igen fat om hans arm og fulgte med ham. Mens hun tænkte, hvad præcis det var for nogle krav han havde til hende og ægteskab. Bare hun nu ikke havde glemt nogen af dem.

[Hayden af Gyldensø]

Han nikkede og viste hende de to stuer og køkkenet. Latrinet undlod han. Det var trods alt ikke noget, der var værd at vise for en dame. Han forklarede hende, at det naturligvis ikke ville være hende, som skulle lave maden. De var ikke borgerligt rakkerpak. Han fortalte, hvordan han havde to tjenere og en husholderske til at tage sig af alt det praktiske og hvordan hun ville skulle stå for menuen og holde øje med husholderskens indkøb.

Ovenpå viste han hende de tre gæsteværelser og til sidst også det værelse, som de sammen skulle bo i, når brylluppet var overstået. De stod stadig i soveværelset, da han vendte sig mod hende og smilede venligt. "Så.. Hvad synes De?"

[Christine af Jesla]

Hun havde virket meget interesseret og var kommet med små kommentarer under hele rundturen, som fortalte, at hun var nysgerrig og forholdsvis rolig omkring en dag at skulle bo her.
Rundturen havde ikke kun givet hende et indblik i huset, men som håbet også lidt et indblik i, hvem han var og ikke mindst vagt endnu flere varme følelser for ham.

Nu stod de så her, i soveværelset. Foran hende var den seng hun snart skulle dele med ham. Dette værelse skulle snart være hendes, hun skulle dele det med ham. Tanken var underlig, ikke ubehagelig, bare underlig, Måske var det derfor hun stod så længe bare og kiggede rundt. Efter lang tid fangede hun igen hans blik og hun fandt et smil frem. "Her er flot."

Han var virkelig sød og han virkede til virkelig at ville hende det bedste. Faktisk var det ligefør hun glædede sig til at skulle flytte ind her. Hun smilede "Alting er lige som det skal være. Jeg vil glæde mig til at komme og bo hos Dem." Hun var ikke så usikker på om hun kunne klare opgaven. Hun havde trods alt set Cahaya klare lignende opgaver hjemme hos dem.

[Hayden af Gyldensø]

Han nikkede af hendes svar og smilede igen. "Det glæder mig. Jeg glæder mig også." Han stod et langt øjeblik og så hende ind i øjnene, inden han rettede ryggen og førte hende ud af soveværelset og nedenunder igen. "Det bliver noget af en omvæltning," sagde han - nærmest til sig selv. "Jeg har ikke boet sammen med nogen, siden før min pagetid." Han talte tydeligvis ikke tyendet med i dén ligning.

[Christine af Jesla]

Hun kiggede undrende på ham. Havde han boet alene siden før sin pagetid? En lille rynke fandt vej ned mellem hendes bryn. Der måtte være et eller andet hun havde misforstået. Han kunne da ikke have boet alene. Pager er kun ganske unge. Hun rystede dog tanken af sig. Den blev så dog hurtigt erstattet af en anden. "Hvis De har boet alene så længe... Det må have været ensomt, Så må De da have kigget Dem rundt efter en kone før. Har De ikke? En at dele det med?" Det andet lød ærligt talt for ensomt og trist.

[Hayden af Gyldensø]

Hendes spørgsmål fik ham til at trække på skuldrene. "Man vænner sig til det. Det er såmænd slet ikke sikkert, at det vil være let for Dem at bo sammen med mig. Måske har jeg udviklet nogle sære vaner." Han smilede en lille smule drillende, men der var også alvor bag smilet.

[Christine af Jesla]

Mon det betød at der havde været andre før hende? Det var ikke til at kunne sige, og uanset så skulle deres bryllup stå om en månedstid. Hun kiggede dog mere indgående på ham, med et lille skævt smil "Hvilke sære vaner?" Det var meget godt lige at være dækket ind, så hun ikke blev overrasket, når først de boede sammen. "Måske er det heller ikke let så for Dem at skulle til at dele Deres hus?" spurgte hun så mest i dril men også for lige at forventningsafstemme.

[Hayden af Gyldensø]

Han trak på skuldrene igen. "Det er jo svært at vide, førend De fortæller mig, at det er en sær vane," svarede han, igen drillende. "Ja måske," svarede han til hendes næste spørgsmål. "Det vil tiden vise. Måske viser det sig i stedet at være rart. Hvem ved." Han trak på skuldrene igen og viste hende ind i en af stuerne, før han sendte en tjener af sted efter te og kage til dem og anstandsdamen.

[Christine af Jesla]

Christine grinede lidt igen. Han var sød som han fortalte tingene på en let drillende måde. Det kunne hun bestemt godt lide. "Det kunne da godt være, at De havde sære vaner, som at gå baglæns i seng, spise dessert før hovedret eller hver søndag drikke te mens de spiller klaver" Foreslog hun grinende og kom derved til helt at sænke de facader hun ellers måske havde haft om at være høflig og efter bogen.
Til hans anden kommentar samlede hun sig lidt igen. "Jeg håber da sandeligt at vi får det rart sammen." Ellers kunne et helt liv godt blive meget lang tid.

[Hayden af Gyldensø]

Han hævede et bryn af hendes beskrivelse af sære vaner og vidste ikke helt om han skulle le eller græde af hendes naivitet. Han endte dog med at smile og ryste lidt på hovedet. "Vi kan jo ikke vide det, førend vi har prøvet det," sagde han i stedet. "Er der noget, De gerne vil, at jeg har sørget for at have i huset, til når De skal flytte ind?"

[Christine af Jesla]

Christine blev stille og overvejede hans forespørgelse. Var der noget hun ønskede her, til når hun flyttede ind. Det gjorde hende næsten trist, at hun ikke kunne svare. "De har allerede tilbudt at anskaffe nogle af de bøger jeg gerne vil læse. Hvad mere kan jeg tillade mig at kræve?" Spurgte hun. Næsten mere henvendt til sig selv end til ham.
Hun tænkte længe over spørgsmålet, det var svært. Hun havde ikke på den måde før overvejet hvad hun gerne ville have. Hun endte med at trække på skuldrene "Alt der har betydet noget for mig før har været kjoler og smykker. Så jeg tror ikke jeg kan komme på noget, nej." Sagde hun så og kiggede ned på sine fødder en smule flovt.

[Hayden af Gyldensø]

Han holdt et suk tilbage og undlod at fortælle hende, at han jo netop havde lovet, at hun ikke skulle mangle noget. Der kom dog også et svar i sidste ende og han smilede igen, mens teen kom ind. "Måske kommer der noget til Dem, når først De er flyttet ind," svarede han med endnu et smil og rakte hende fadet med småkager.

[Christine af Jesla]

Siden klosterskolen havde Christine øvet sig på ikke at være en forkælet lille gås som fik alt hun pegede på, og nu virkede det mest af alt til, at hun igen var endt i en situation hvor hun ville blive forkælet. Han mente det altså virkelig det med at hun ikke ville komme til at mangle noget.
Hun tøvede lidt, tog imod en kage fra fadet han rakte til hende. "Måske.. Hvis De kan holde til det,
vel at mærke, kunne jeg godt tænke mig et klaver." Hun havde aldrig været nogen musikalskmester, men det var hyggeligt og hun kunne godt lide musik og dans. Måske kunne hun lære det, hvis bare hun havde et klaver at øve sig på. Det føltes dog som en meget stor ting og spørge om.

[Hayden af Gyldensø]

Hun kom alligevel på noget og han nikkede en enkelt gang. "Jeg skal se, om jeg kan finde et," svarede han og noterede sig mentalt, at det skulle stå i den østvendte stue, som var langt væk fra både soveværelset og biblioteket. "Hvor langt er De kommet med brylluppet?" spurgte han så og nippede til sin egen te.

[Christine af Jesla]

Christine kunne næsten ikke tro det. Ville han virkelig give hende alt hun spurgte efter? Lige nu virkede det hvert fald bestemt som om han ville forsøge.

Det glædede hende at han spurgte ind til brylluppet. Hun havde heldigvis også været igang næsten siden aftalen var blevet lavet. "Jeg er nået et godt stykke. Jeg er ved at have styr på maden, udsmykningen også. Cahaya har lovet at hjælpe mig med kjolen. Så der er ret godt styr på det." Fortalte hun stolt. De burde måske egentlig snart få sendt invitationerne ud, så folk kunne nå at sætte dagen af til det.