Afgørelsen

[Christine af Jesla]

Hayden af Gyldensø

Hayden havde banket på hos Jeslas dør. Det betød at han nu ville spørge efter Christines hånd i ægteskab. Hendes hjerte sad helt oppe i halsen og hun var frygtelig nervøs.
Samtalen var lang, eller sådan føltes det hvert fald for Christine. Hvor lang den egentlig var havde hun mistet tælling af. Det var svært at finde ro og hun gik frem og tilbage hele tiden, forsøgte at sætte sig med en bog, men hun kunne ikke samle sig om at læse. Så prøvede hun med broderi, men efter at have rettet fejl nr. 5 på kort tid opgav hun også dette. Hun forsøgte at sætte sig til at tegne, men det havde aldrig været hendes stærke side, og var det bestemt heller ikke nu.

Tiden snøvlede sig afsted og Christine blev mere og mere frustreret. Måske skulle hun forsøge at planlægge bryllup, men det var også dumt, hvis nu det blev et nej. Hun endte med at ligger på sofaen og lave små lyde med munden.

Så endelig hørtes døren og hun satte sig straks op, så hun så fin og fornem ud. Hun greb ud efter det første indenfor rækkevidde, broderiet, som hun så forsøgte at starte på, så det synede af, at hun havde været igang hele tiden. Alt hendes fokus blev dog brugt til at lytte og nålen var derfor stille i hendes hånd.

[Hayden af Gyldensø]

Hayden havde sendt et brev til Grev Jasson allerede dagen efter, at hun havde sagt ja til hans tilbud. De havde udvekslet korte breve og havde aftalt et personligt møde i dag. Han havde ikke set Christine, men gik blot ind til samtalen med et roligt sind. Dette holdt sig hele vejen igennem og da han kom ud, så han ganske selvtilfreds ud. De var begge kommet fra bordet i forvisning om, at de havde forhandlet en god aftale hjem og det var en god fornemmelse at have i maven.

Han takkede Greven for mødet og bad om lov til at tale med Christine et øjeblik, inden han forlod huset. Dette blev godkendt og han fulgte en tjener ind i en stue, hvor hun sad med et eller andet håndarbejde. "Komtesse," hilste han og bukkede for hende. "Jeg håber, De har det godt?"

[Christine af Jesla]

En tjener kom ind i stuen efterfulgt af Hayden. Christine lagde straks broderiet fra sig og prøvede at aflæse på ham om alt var gået som det skulle. Det var svært at se, hun endte derfor med at neje for ham "Ridder Hayden." Hun smilede til ham. Selvfølgelig var det gået godt. Det måtte det da være. "Jeg har det ganske fint tak" Hun ville ikke stå der og fortælle hvor spændt hun egentlig var.

Det virkede dog ikke til han lige uden videre sagde noget og hun endte derfor med at spørge ham "Hvad med Dem?" Startede hun dog ud for at holde orden i tingene. "Hvordan gik mødet?" Bare det nu var gået godt. bare alt var som det skulle være.

[Hayden af Gyldensø]

Han kunne næsten mærke i luften omkring hende, hvor nysgerrig hun var og det morede ham ærligt talt lidt, at han vidste noget, som hun ikke vidste. I sidste ende endte han dog med at smile og give hende et svar. "Din bror og jeg er blevet enige om betingelserne. I løbet af den næste uge burde vi have en aftale klar."

[Christine af Jesla]

Hun kiggede afvendtende på ham. Hvilke betingelser? Hun havde sådan en lyst til at spørge, men var egentlig lidt usikker på om det var passende. Hvor meget var hun mon egentlig værd? Og endnu vigtigere. Hvad skulle der helt præcis ske nu?
Hun kiggede på ham med et lille usikkert smil "Var det svært at blive enige?" spurgte hun så. Det havde føltes som om de var derinde i evigheder, så de måtte vel have snakket en del. Hayden sagde absolut ikke meget, hvilket virkelig gik hende på. Hun vidste ikke hvad hun skulle tænke og tro.

[Hayden af Gyldensø]

Han trak på skuldrene og rystede på hovedet. "Ikke sværere end forventet. Der er jo mange aspekter, der skal tages hensyn til." Han drillede hende stadig lidt og så hen på sofaen, hun havde siddet på for et øjeblik siden. "Skal vi sidde?" Så kunne de trods alt tale lidt sammen.

[Christine af Jesla]

Det var ikke meget han fortalte. Måske var han alligevel blevet skuffet over resultatet. Nej Det kunne det ikke være. Men noget var der. Christine brugte hver en muskel på at finde ud af det, men lige lidt hjalp det. Han tilbød dem at sætte sig og hun fulgte straks hans anvisning. Det var sjovt, for de var jo faktisk i hendes hjem, det burde være hende der klarede den slags.
Hun kiggede spørgende på ham og åbnede munden, men blev så i tvivl og endte med at måtte lukke den igen. Hvad skulle hun gøre eller sige?

[Hayden af Gyldensø]

Han morede sig stadig over hendes frustration og lod hende sidde og kæmpe i flere minutter, mens han blot selv var stille. For første gang, mærkede han en trang til at have hende tættere, end de havde kunnet gøre indtil nu. Hun var hans nu. Eller.. Så godt som.. Og han fandt, at han ønskede at undersøge, hvad han havde forhandlet sig frem til.

Da han syntes, hun havde lidt længe nok rakte han dog en hånd over og strøg hende over kinden med ru fingre. "Spørg nu bare," drillede han med et lille smil.

[Christine af Jesla]

Hvorfor skulle der gå så lang tid? Der burde være regler for at sådanne ting skulle siges med det samme. Han så ud til at more sig, hvilket kun gjorde hende flov. Så bad han hende til sidst spørge om det hun ville spørge om, hvilket kun fik hende til at rynke brynene lidt sammen. "Hvad blev... Er De tilfreds?" fik hun vendt spørgsmålet til og så så ned i sine hænder, lidt nervøs for hvad der ville ske som det næste. Det havde dog været ganske rart at mærke ham nusse hendes kind, skønt hans finger var en anelse ru.
Det virkede som noget det kunne være rart at få mere af. Hun fik en følelse af at han nu ville beskytte hende og passe på hende. En følelse hun ikke rigtig havde oplevet før.

[Hayden af Gyldensø]

Hun kunne stadig ikke stille det spørgsmål, som hun gerne ville og han skjulte et smil. "Jeg tror, at både Deres broder og jeg er ganske tilfredse med aftalen," svarede han og nikkede. "Men det var ikke dét, De ville spørge om, var det vel?" pressede han hende igen til at stille sit spørgsmål. Han ville gerne vide, hvad det var, hun tænkte.

[Christine af Jesla]

Hun strøg en lille tot hår væk, som var faldet ned i panden. "Er det så tydeligt?" spurgte hun flovt og blev let rød i kinderne. Hvis han havde opfanget det, var der ikke rigtig nogen vej udenom. uden at kigge på ham stillede hun så endelig sit spørgsmål "Hvilke betingelser? De sagde I var blevet enige om betingelserne." Hun turde ikke se på ham imens, både af frygt for hans reaktion på spørgsmålet, men også lidt af frygt for svaret.

[Hayden af Gyldensø]

Han smilede skævt af hendes lette rødmen og strøg hende over kinden igen, mens han nikkede. "Mhm," bekræftede han. Han lagde hånden tilbage på sofaens ryglæn, mens han ventede på hendes svar. Han kunne endnu ikke tillade sig at tage sig andre friheder.

Da spørgsmålet kom, lagde han hovedet let til den ene side, inden han svarede. "Brudeprisen," svarede han roligt og uden helt at vise, hvad han følte ved hendes spørgsmål. "Bryllupsdatoen. Forventninger til, hvilke arrangementer vi vil deltage i i fremtiden vedrørende Jesla. Fremtidige handelsaftaler som følge af vores forbindelse. Børn." Han listede tingene op ganske roligt, mens han holdt øje med hendes ansigt for at se, hvordan hun reagerede.

[Christine af Jesla]

Var det bevidst for at drille hende at han ikke ville fortælle hende det direkte? Men hun kunne ikke blive ved med at spørge. Hvis han ikke ville fortælle det, måtte hun acceptere at det var sådan det var. Måske var det bare dårlige betingelser.
Nu var hun mere eller mindre forlovet og der ved siden af hende sad hendes kommende mand. Det var lidt skræmmende. Hun fandt et smil frem og kiggede på ham. Så stoppede hun lidt igen, en smule bleg i ansigtet, havde han sagt børn?! vel ikke sådan lige nu er her? Hjertet begyndte at hamre hårdt i hendes bryst. hun trak vejret tungt. "godt i blev enige." fik hun bare sagt. noget skulle hun jo sige.

[Hayden af Gyldensø]

Han havde forventet, at hun ville spørge ind til nogle af betingelserne, men det gjorde hun ikke. I stedet lod hun til at affinde sig med situationen og stole på ham og det gjorde ham ærligt talt glad. Han kunne dog også fornemme, at hun blev nervøs og han strøg hende over kinden igen. "Tag det roligt. Det hele skal nok falde på plads. Og hvis der er noget, De gerne vil vide, så kan De altid spørge." Han så hende fast ind i øjnene og forsøgte at sikre sig, at hun forstod.

[Christine af Jesla]

Der var masser af ting hun gerne ville vide. Men hun ville ikke trodse hverken ham eller hendes familie. Det var svært. Hun så ned i hænderne. "Jeg ønsker ikke at sætte mig på tværs. Der er meget jeg gerne vil vide, men jeg forstår at jeg ikke bør vide det nu" sagde hun så. Det måtte være grunden for han hele tiden var så kryptisk. "Der er dog en ting, jeg gerne vil vide. Hvornår skal brylluppet stå?" hvis det var hende der skulle planlægge det, så var det godt at bide i god tid.