Storebrors kæreste

[Alexander af Viksø]

Det var ikke rigtigt det, han var nervøs for, men det var fint, hvis hun troede det. Han var dog godt klar over, at hun ikke blev generet af det. Hun havde trods alt accepteret Niklaus for det for længe siden. Det var langt mere tanken om, at han på ingen måder troede, at nogen ville anse ham som en værdig partner for Nik. Og da mindst af alt hans familie.

Han rystede let på hovedet. "Ikke meget, hvis jeg skal være helt ærlig. Filosofi er ikke det mest brugbare fag i verden." Om det var interessant var dog en helt anden snak.

[Katrina af Legan]

Hun sukkede svagt ved svaret. Det var præcis, hvad hun havde frygtet. Hvordan skulle de lige finde på en god plan, hvis Alexander ikke havde et eller andet officielt foretagende, der kunne undskylde hans tilstedeværelse i huset? ”Det er noget problematisk,” indrømmede hun eftertænksomt. ”Hvad regner De med at bruge det til, når De er færdig?” Hun gik ud fra, at Alexander vel havde et eller andet mål med sin uddannelse – det havde hun jo selv haft.

[Alexander af Viksø]

Han trak lidt på skuldrene igen. "Da jeg begyndte at læse, var det mest, fordi det interesserede mig," indrømmede han blankt. "Men filosofi hjælper en til at tænke klart og løse problemer med logik og finde det bedst mulige udkom. Naturligvis kan man også undervise, men oftest bliver man oplært en smule i et eller andet specifikt fag og så bruger man sin viden fra filosofi til at løse de problemer, man kommer ud for." Men alt dette vidste Nik allerede. Og hvis han ikke havde kunnet finde en plads til ham selv...

[Katrina af Legan]

Som han begyndte at fortælle, fik hun alligevel lidt håb alligevel. At kunne finde løsninger var altid nyttigt. ”Så hvad specialiserer De Dem i?” spurgte hun videre. Hvis han specialiserede sig noget nyttigt, ville det være godt. Ellers var der vitterligt kun muligheden for, at han skulle agerer lærer, og det ville først have relevans om mange år, når Niklaus havde fået børn. Og hun tvivlede på, om det overhovedet ville være retfærdigt at sætte Alexander til at undervise dem, bare så han kunne være tættere på Niklaus. Det virkede lidt ondsindet.

[Alexander af Viksø]

Han trak lidt på skuldrene igen. "Så langt er jeg ikke helt kommet endnu," svarede han og sukkede. "Jeg har tænkt på, at det kunne være smart, hvis jeg valgte et felt, hvor jeg kunne hjælpe Nik eller rådgive ham på en eller anden måde, men... Det var jo aldrig meningen, at det skulle være allerede nu." Han tænkte slet ikke over, at han havde brugt sit kælenavn for Niklaus i stedet for det fulde navn. Uanset var det jo også hans søster. Som han selv havde fortalt om dem.

[Katrina af Legan]

Det var godt, at han selv havde overvejet det. ”Jamen, så må De endelig fortsætte med den plan,” konkluderede hun med et smil. At Alexander brugte et kælenavn til Niklaus tog hun sig ikke af. Det var vel kun naturligt for par. ”Men ja, så går der jo nok lidt, før vi kan komme på en ordentlig undskyldning. Medmindre Niklaus selvfølgelig kommer på et eller andet, imens han er i Carthak.” Det kunne vel aldrig udelukkes, at broderen selv kom på noget. Lige nu var Alexanders uddannelse dog den bedste løsning på problemet.

[Alexander af Viksø]

Han nikkede let og tænkte, at så var det emne vel uddiskuteret. Han sad lidt ubeslutsomt og så så over på hende igen. "De er ikke så slem, som jeg frygtede," sagde han så med et lille, skævt smil om læberne. Det var slet ikke gået så slemt, som han havde frygtet.

[Katrina af Legan]

Hun grinede lidt ved hans ord. ”Hvad i alverden har Niklaus dog bildt Dem ind om mig?” Så mange skrækhistorier kunne storebroderen altså ikke have at dele ud om hende! Det var da nærmere hende, der skulle advare Alexander om Niklaus’ til tider noget lunefulde humør. Men de havde været sammen længe, så den slags ting kendte han sikkert allerede til.

[Alexander af Viksø]

Han smilede igen skævt. "Kun godt," forsikrede han hende. "Jeg er som sagt bare ny til.. At møde familie." Det var det, der var i vejen. Han havde jo talt med flere af sine venner om, at han var til mænd og de havde accepteret ham næsten allesammen. Hans familie ligeså. Men at Nik's familie vidste, hvem han var. Det havde næsten ikke været til at klare. "Jeg har ikke altid haft gode erfaringer med at folk vidste det om mig." Og så var det sagt ret diplomatisk.

[Katrina af Legan]

”Ja, det er selvfølgelig et stort skridt.” Det var vel svært, når man var i Alexanders situation. ”Jeg har ikke noget problem med det,” lovede hun, selvom hun allerede havde sagt det. ”Men når det så er sagt, skal De ikke regne med en varm modtagelse, hvis De nogensinde gør min bror ulykkelig,” sagde hun så med et let smil. Uanset hvor flink junkeren virkede, kunne man jo aldrig vide sig sikker, så han skulle lige have advarslen. Selvom Niklaus nok blev sur, hvis han hørte om det. ”Ikke at jeg regner med, at den slags sker selvfølgelig. Han virker ganske glad for Dem.”

[Alexander af Viksø]

Alexander rynkede brynene og så over på Katrina, da hun pludselig blev alvorlig. "Jeg takker for advarslen," svarede han iltert - vred over at hun overhovedet kunne finde på at sige den slags til ham, når de havde været sammen så længe, som de havde. Hvad bildte hun sig egentlig ind?

Han rømmede sig og rejste sig - pludselig uvillig til at sidde på gulvet og tale med hende mere. "Var der mere, De ønskede?"

[Katrina af Legan]

Hun rystede på hovedet og valgte bare at ignorere den hidsige tone fra ham. Et skænderi ville ikke gavne noget som helst. ”Nej. Det lader til, at De allerede har en plan, så jeg tænker, jeg blot overlader det til Dem,” svarede hun og rejste sig fra sin plads. Hvis Alexander allerede havde gjort sig nogle tanker om, hvad der kunne gøres, var det bedst bare at give ham fred til det. Hun nejede let for ham. ”Jeg håber ikke, at jeg har taget for meget af Deres tid,” undskyldte hun med et let smil og gik over til døren. Hun undersøgte, om der var nogen ude på gangen, men det var heldigvis ikke tilfældet. ”De må have en god dag, junker.” Så forlod hun rummet for at fortsætte med sin oprindelige plan om at støde ’tilfældigt’ på Gareth.

out