Søskendekærlighed?

[Christine af Jesla]

Blake af Jesla

Christine sad på sit værelse og kiggede rundt på sine mange ting. Hun kedede sig egentlig lidt, kunne ikke rigtig finde på hvad hun skulle lave. Så slog en tanke hende. Ridderne var sikkert igang med deres sparring, hvilket betød Hayden ville være på træningspladsen.
Hun fandt en blålig kjole frem, Cahaya havde jo fortalt flere gange at den farve var god til hende, og fik orden på håret. Hun tjekkede det hele igennem i spejlet, hvorefter hun styrtede dungrende ned af trappen. Der var allerede gået for lang tid.
Hun svingede ud i hallen, hvor hun var lige ved at støde ind i Blake. "Blake, undskyld jeg så dig ikke" sagde hun let forpustet.

[Blake af Jesla]

Blake var i ualmindeligt godt humør - som han ofte var det for tiden. Alt lod til at gå i hans retning og han kom rent faktisk småfløjtende omkring et hjørne, da Christine stormede nærmest lige ind i ham og en rynke faldt ind mellem hans bryn. "Hvor skal du hen i den fart?" spurgte han undersøgende.

[Christine af Jesla]

Christine rettede lidt på kjolen efter sammenstødet med sin broder. Det var absolut ikke ham, hun havde lyst til at støde på lige nu. Hun bed sig i underlæben med sin hjørnetand, Hvad skulle hun sige? En skjult blik fortalte Christine, at Blake da om ikke andet var i godt humør, hvilket sikkert kun gjorde det nemmere. "Jeg var bare på vej udenfor." Sagde hun og forsøgte at gå rundt om ham. "Jeg tænkte en spadseretur ville gøre godt." Bare han hoppede på den og bare han ikke ville spørge mere ind til det.

[Blake af Jesla]

Hun talte udenom, det var både sikkert og vist og han hævede et spørgende øjenbryn af hende, mens han tydeligvis ikke ville lade sig spise af med den slags kommentarer. "Skal vi ikke prøve igen, Christine? Denne gang med sandheden, tænker jeg?" Der var ingen grund til, at hun skulle haste sådan af sted, hvis hun bare skulle ud og gå en tur. Desuden var hun også lidt for pæn i tøjet.

[Christine af Jesla]

Kunne hun da ikke bare få lov at komme forbi? Ridderne blev nok ikke ved med at træne hele dagen og hun ville gerne nå ned og se Hayden øve. Bare lidt, måske også få en lille snak med ham. Tanken om Haydens tilbud strejfede hende, det ville være praktisk at kunne et eller andet nu, skønt hun nok aldrig ville kunne gøre sin broder ondt. "Hvorfor skal du altid vide, hvor jeg skal hen?" Spurgte hun bare irriteret og droppede at give ham svar. Det ragede da ikke ham, hvor hun skulle hen eller hvem hun skulle mødes med. Faktisk så hun helst at han ikke vidste det.

[Blake af Jesla]

Og nu blev hun defensiv. Han lagde armene over kors og hævede et bryn. "Skal du ud for at se Ridder Hayden? Uden din anstandsdame?" spurgte han med et smørret smil. Det vidste hun jo godt, at hun ikke måtte.

[Christine af Jesla]

Hun blev overrasket over at han alligevel gættede det så hurtigt. Hun havde ikke nævnt noget om deres aften ved ballet. Hvad vidste han? Tankerne fløj i hovedet på hende. Kunne hun ikke bare få lov at komme forbi? Hun kunne ikke godt vende om, det ville give Blake for meget. "Ridder Hayden? Hvorfor skulle jeg dog ses med ham?" Forsøgte hun at spørge helt køligt. Og nej selvfølgelig var der ikke behov for en anstandsdame, når hun bare ville gå en tur forbi, hvor de trænede.

[Blake af Jesla]

Han begyndte hurtigt at kede sig, nu hvor han tydeligvis havde ramt hovedet på sømmet. "Udmærket. Smut med dig. Hvor har du tænkt dig at gå, så jeg kan fortælle det til mor, hvis hun spørger?" spurgte han - lidt for henkastet - som han gik hen mod døren til den nærmeste stue for at slappe lidt af.

[Christine af Jesla]

Hun smilede da hun fik lov at gå, men smilet falmede hurtigt. Han havde helt sikkert tænkt sig at sladre om hende. Sådan var han. Det var hun sikker på. Hvorfor kunne har ikke bare passe sit eget? "Du kan jo sige, at du ikke ved det" det ville først blive en løgn, hvis rent faktisk fortalte hvor hun skulle hen. Derfor vendte hun om og begyndte at gå.

Hun nåede dig ikke mere end et par skridt før hun igen vendte sig mod Blake og gik tilbage imod ham. "hvorfor skal du absolut ødelægge alting for mig?" spurgte hun irriteret. Uanset hvad ville hun jo nu kun tænke på hvad Blake ville suge og gøre og om han ville sladre.

[Blake af Jesla]

Han vendte det vide ud af øjnene, mens han havde ryggen til hende og gik ind i stuen, hvor han egentlig næsten allerede havde glemt hende, da hun kom ind. Han var i færd med at skænke sig et glas whiskey og han rystede på hovedet af hende med et suk. "Fordi du altid skal stille dig på bagbenene, når vi taler sammen," fortalte han ærligt. "Se, hvis du nu bare havde sagt, 'Undskyld, at jeg næsten løb ind i dig, men jeg skal skynde mig, fordi jeg skal ud og se Ridder Hayden,' så havde jeg ikke behøvet at bore i det og så var du allerede længe på vej." Det var ikke helt sikkert, at det var sandt, men det troede han nu nok. Det kom vel lidt an på, hvordan hun havde sagt det? Han gik hen i en stol og satte sig med sin drink og lagde fødderne op på en skammel.

[Christine af Jesla]

Hun kom ind i stuen, Blake havde allerede næsten nået at skænke et glas Whiskey. Hvordan kunne han altid trætte sådan rundt med hende uden egentlig at gøre noget? Men så igen gav det faktisk lidt mening det han sagde om at stille sig på bagben.
Hun kiggede overrasket på ham da han nævnte ridderen "Så du har talt med ham om vores møde?" Hvad havde han mon sagt? bare det ikke var nogen af de ting, der helst bare skulle blive mellem hende og Hayden.

[Blake af Jesla]

Han nippede lidt til sin drink, mens hun stadig ikke var på vej ud af døren. Han rystede lidt på hovedet. Hun var altså mærkelig.. "Kortvarigt," indrømmede han og trak så på skuldrene. "Så du tog mit råd, kan jeg forstå?"

[Christine af Jesla]

Nervøsiteten steg hos Christine. De havde altså snakket sammen, og det havde Blake ikke nævnt for hende. "hvad har han sagt?" ville hun vide. Hun var pludselig blevet bange for om det hele bare var et ondt nr fra broderens side.

[Blake af Jesla]

Han trak på skuldrene. "At han tog dig med til det der bal på paladset og at han havde en god aften," svarede han ligegyldigt og var ikke særligt interesseret i denne samtale, fordi han allerede vidste, hvad han ønskede at vide om den situation. "Men var du ikke på vej ud af døren?"

[Christine af Jesla]

Det ene øje blev knebet let sammen i undren. Kunne det virkelig passe de ikke have nævnt andet? "Sagde han ellers noget?" Det var nok egentlig lidt dumt at spørge, for chancen for at hu ville tro sin bror var meget lille. Men Hayden havde været sød og uanset havde det været en god aften og hun han klaret sig godt.
Hun kiggede hen på ham, da han kommenterede på om hun var på vej afsted."Jo det var jeg, men jeg er nødt til at tjekke først om du har tænkt dig at sige noget, og om..." Hun stoppede sig selv. Der var ingen grund til direkte at levere ham sådanne udsagn, som hun var tæt på at sige.