En ny sending

[Cahaya af Jesla]

Christine af Jesla

Den mørkglødede Grevinde Cahaya sad i stuen i Jesla-slægtens storslåede hus. Det var naturligvis blevet indrettet langt mere anderledes, end det havde været for et år siden. Nu var der sat store præg af Kobberøerne rundt omkring. Generelt var det sådan i langt de fleste af rummene.

En tjener kom ind til hende med et sølvfad hvorpå der stod en kande frisklavet te, frugt og naturligvis en tekop. Hun skænkede ham ikke et eneste blik, for hun var ved at læse sine breve. "Deres Nåde? Der er kommet en pakke fra Kobberøerne," bekendtgjorde tjeneren. "Så synes jeg, at du burde se at få den herind, med det samme!" Svarede hun og forstod ikke, hvordan tjenestefolk kunne være så uduelige nogle gange. "Og hent komtessen," fortsatte Cahaya, inden hun lagde brevene fra sig på bordet. Christine ville sikkert nyde at se på de eksotiske kjoler.

[Christine af Jesla]

Christine havde siden sin aftale med Hayden listet sig ned til trænningspladsen flere gange, helst lidt i smug, så hun ikke blev opdaget, for at se ham træne. Det var helt fantastisk så sød han faktisk havde været. Hun havde dog endnu ikke fortalt nogen i familien om ham, Blake vidse det sikkert alligevel.

Hun sad på sit værelse og læste da nogen bankede på døren. Hurtigt smed hun bogen ind under sin pude, i tilfælde af at det var Blake... Som havde besluttet sig for at banke på først?? Nej. Det viste sig da også at være en af husets tjenere. Cahaya havde send bud efter hende. Christine kiggede sig hurtigt i spejlet, rettede på sit hår og gik ned i stuen til Cahaya.
"Du ville tale med mig?"

[Cahaya af Jesla]

Hun så hen på døren, da den blev åbnet. I mellem tiden havde tjeneren fået bragt den store pakke ind, som var kommet til Cahaya. "Ja, jeg mente du gerne ville se dette," svarede hun, som om det var en selvfølgelig, at Christine interesserede sig for de samme ting som Cahaya selv. "Disse kjoler er lige kommet fra Kobberøerne," fortalte hun og løsnede silkebåndet, der holdt pakken sammen. Inden i lå fire æsker i forskellige farver. Og de indeholdt hver en kjole. "Tortallansk mode er så... Kedelig. På Kobberøerne og ved hoffet der, er farver på mode," og hun var en af de få, der rent faktisk var i stand til at bære disse skrigende farver på grund af hendes mørke hud.

[Christine af Jesla]

Christine gik tættere på og kiggede spændt med, mens Cahaya tog de fine æsker op. Hun havde altid syntes at Cahaya klædte sig så smukt og hende selv var bare en kedelig pudderdukke. Det image var dog blevet ændret efter mødet med Hayden. Nu havde hun virkelig grund til at gøre noget ud af sig selv og gerne så han så hvor smuk hun var. Måske hvis hun var heldig kunne hun en dag få lov at låne en af disse kjoler. "Spændende. Jeg glæder mig til at se dem" Hun kiggede op på Cahaya. "Er der nogen særlig anledning eller er det til hverdag?"

[Cahaya af Jesla]

Hun trak let på skuldrene over Christines spørgsmål. "Jeg mente, det var på tide at få nye kjoler, nu hvor sommeren nærmede sig," hun havde virkelig ikke tænkt sig at blive ved med at gå rundt i dem fra i vinters. De var kedelige nu. Hun åbnede den første æske og trak en korn gul kjole frem. Den havde et lag med guldbroderede blonder over sig, og kun den ene skulder var dækket af stof. Meget ulig de kjoler, som hendes svigerinde og svigermor gik rundt i. Hvilken mand interesserede sig dog for en kvinde, som pakkede sig ind?

[Christine af Jesla]

Christines læber skiltes let i overraskelse, da hun så kjolen. Den havde jo en skulder bar! Den.. sådan en kunne hun da ikke have på. Kunne hun? Hun kiggede på Cahaya "Vil folk ikke forarges over en så afslørende kjole?" Måske ikke hvis man var gift som Cahaya, men alligevel, den viste jo meget hud. "Nu du siger de, jeg burde nok også få anskaffet mig nogle nye kjoler." Det virkede dog helt ved siden af, nu hun stod der og kiggede på hvad Cahaya trak frem.

[Cahaya af Jesla]

Det sidste Cahaya bekymrede sig om, var når folk blev forargede. Det var i al hemmelighed lidt den reaktion hun gerne ville have fra folk. "Folk der forarges over sådan en kjole har ikke forstand på andre kulturer," svarede hun blot. "Og desuden elsker din bror mine skuldre," kommenterede hun yderligere, inden hun rakte kjolen til sin kammerpige, der havde holdt sig i baggrunden. "Vi taler om sommerkjoler, ikke sandt? Jeg skal sige det til Jasson," svarede hun, inden hun kastede sig over den næste æske. Det skulle jo ikke handle om Christine det hele.

[Christine af Jesla]

Det var tydeligt at se på Christine at hun syntes om kjolerne. Hun havde aldrig set noget lignende, eller det vil sige det havde hun på Cahaya men ellers ikke. "Du vil bestemt gøre min broder glad er jeg sikker på. Mere ind du allerede gør om ikke andet" Christine kunne ikke få blikket væk fra kjolerne de var så farverige og anderledes.

[Cahaya af Jesla]

Naturligvis gjorde hun Jasson glad. Den mand skulle være glad for, at han havde fået Cahaya. Hun fik den næste kjole op fra æsken, og dens skrigende farve sprang en i hovedet. Den var lyserød med sølvbroderi på, og en typisk kjole fra Kobberøerne til normal hverdagsbrug. "Prøv at mærke, det er ren silke. Noget af det fineste stof der findes," fortalte hun og lod Christine forsigtigt røre ved den nye kjole.

[Christine af Jesla]

Christine gjorde store øjne da Cahaya trak næste kjole frem. Uden lyd bevægede hendes mund sig i et overraskende "Wauw!" Lyserød var trods alt om ikke andet hendes yndlingsfarve. Godt nok gik hun selv i mere sart lyserød men hold op det var flot. Meget blidt rørte hun ved kjolen, som føltes helt ubeskriveligt. Christine havde aldrig meget noget lignende før.

Det gik op for hende at hun holdt vejret af bare ærefrygt, og først nu lod hun det slippe. "Denne her er virkelig smuk" Sagde hun så og kiggede på Cahaya. Det var hyggeligt at sidde der og kigge på kjoler sammen.

[Cahaya af Jesla]

Hun selv vurderende på kjolen og trak let på skuldrene. "Den er ganske pæn til hverdag, men det er ikke en kjole til et bal," kommenterede hun og gav kjolen videre igen, så tjenestepigen kunne sørge for at hænge den op i klædeskabet. "Denne her er til gengæld til bal," sagde hun med et skævt smil, da hun pakkede den næste op og afslørede en noget mere sart kjole. Den var dueblå og var delt i to, så man viste mave når man havde den på.

[Christine af Jesla]

Christine forstod ikke, hvordan denne kjole kun kunne være en hverdagskjole. Tanken var dog hurtig væk, da næste kjole blev vist frem. Hun kunne slet ikke forestille sig, hvordan man kunne have sådan en kjole på til selskab, heller ikke når man var gift. Men den var bestemt smuk!
"Tror du jeg ville kunne gå i den slags kjoler?" spurgte hun nysgerrigt meget opmærksom på hvor smuk Cahaya egentlig var.

[Cahaya af Jesla]

Ved Christines spørgsmål rystede Cahaya på hovedet. "Bestemt ikke. Du er ikke gift, og du er tortallaner," svarede hun. Hvis Jasson nogensinde så Christine i disse klæder... De fleste ville nok stemple hende som en tøjte. Det var kun Cahayas udenlandske udseende og kongelige blod der gjorde hende i stand til at bære dem. "Men den lyseblå farve vil bestemt klæde din sarte kulør," næsten alle i Tortall havde en sart kulør, hvis man spurgte Cahaya.

[Christine af Jesla]

Hun blev noget overrasket over svaret, det var alligevel ikke hvad hun havde regnet med skulle komme fra Cahaya. Hun forstod det dog egentlig godt, de var fra hver deres kulturer og sådan var det bare. "ja blå måske, det ville nok være fint" hun tænkte på Hayden og hvad han ville synes om det og kom i samme omgang til at rødme lidt.

[Cahaya af Jesla]

Hun nikkede. Hun kunne selv godt lide at skille sig ud fra mængden, og hvis andre begyndte at gå klædt som hun, så mistede det ret meget effekten. Hun drejede hovedet og opdagede sin svigerinde rødme i kinderne. "Du bliver da ikke dårlig, vel?" Spurgte hun, selvom hun sagtens kunne genkende en forlegen rødmen.