Middag for to

[Travis af Hamin]

Hans smil blev ikke mindre muntert af hendes alvorlige mine, men det faldt alligevel til noget mere fortroligt. "Heller ikke jeg," indskød han, da hun talte om sine rejser. Hun fortsatte dog næsten med det samme og han ventede pænt. "Pyntegenstande har jeg altid ment, der var overvurderede," svarede han med et smil og trak så på skuldrene. "Jeg forventer ikke en tomhjernet gås som hustru. Så havde jeg ikke været så ivrig efter at underskrive vores aftale."

[Vivienne af Genlith]

Om hun ville eller ej, var hans smil smittende og det sitrede insisterende i hendes mundvige over hans ordvalg, ligeså meget som det samlede svar "Jeg bliver aldrig nogen af delene." slog hun selvsikkert fast og løftede sit glas til læberne og tog en lille mundfuld før hun talte igen "Hvis vi er heldige - eller blot gode til at koordinere - kunne det tænkes vi kunne dele en rejse ind i mellem?" foreslog hun, mens hun for sig selv allerede planlagde, hvordan det kunne kombineres med andre opgaver og pligter.

[Travis af Hamin]

Hans smil blev en anelse mindre, men han gjorde en bevidst indsats for at slappe af og kom nogenlunde ud af det på den anden side. "Det vil jeg gerne. Der går dog nok en tid endnu, inden jeg skal på min næste rejse." Tanken om at forlade Corus igen, var stadig for meget for ham. Lige nu var det svært nok at forlade sin bolig for at besøge hende.

[Vivienne af Genlith]

Den var der igen. Følelsen af, at han holdt noget tilbage. At hun ramte et ømt punkt der gjorde ham anspændt. Hun reagerede ikke synligt på det, men smilede roligt, mens hun igen rakte ud og momentært lod hånden hvile mod hans underarm "Så er der jo noget at se frem til håber jeg." hun trak hånden til sig igen uden at smilet blegnede. Måske ville han engang fortælle hende grunden til sin tilbageholdenhed, men indtil det skete, tog hun ingen anstød af det. Uanset det faktum at de skulle giftes, var de stadig på langt de fleste områder, fremmede for hinanden "Min næste rejse må blive til udkanten af Højager.. tæt på floden." fortsatte hun med et glimt i øjnene "Når du fortæller mig en dag det ville passe dig."

[Travis af Hamin]

Anspændtheden gled af ham igen og han smilede mildt. "Tillad mig at give dig en åben invitation. Jeg er hjemme næsten alle aftener." Han drak en smule mere af sit glas og så over på hende. "Vi kunne have gjort værre, ved du det?" spurgte han så roligt.

[Vivienne af Genlith]

Smilet nåede igen hendes øjne og hun gav ham et lille, bekræftende nok "Når du mindst venter det så." spøgte hun, uden at have nogen intentioner om at møde uanmeldt op.

Hun nåede selv en mundfuld mere og et blik mod døren i venten på besked om at maden var klar, men vendte opmærksomheden mod ham igen ved det måske lidt ledende spørgsmål "Hvad tænker du på?" spurgte hun tilbage, uden helt at kunne fornemme, hvad han mente "Værre i hvilken henseende?"

[Travis af Hamin]

Han kunne godt fornemme, at han havde udtrykt sig dårligt og han smilede og slog afværgende ud med hånden. "Bare... At vi kunne have fundet værre at lade os gifte med." Selvom de stadig ikke kendte meget til hinanden, så virkede de nærmest komplet kompatible indtil nu. Det havde været svært at forestille sig, at det kunne ske, da tanken om ægteskab først blev drøftet i Hamin-slægten.

[Vivienne af Genlith]

Et øjeblik blev hendes tænder synlige i smilet før hun nikkede sin enighed "Det ser sådan ud, ja.." hun samlede hænderne omkring sit glas med et uudgrundeligt blik. Hun vidste bedre end så mange andre, at man ikke altid skulle skue hunden på hårene. Hun havde fortrudt hvad hun havde sagt ja til. Han var ganske behageligt selskab indtil nu og hun var mere spændt end nervøs "Måske vi burde tale om en dato også?" foreslog hun med et nyt smil. Selvom hun ikke havde noget behov for en stor affære, krævede det alligevel en smule forberedelse og planlægning.

[Travis af Hamin]

Han nikkede let og så over på hende med et lille smil. "For min skyld, kan det være præcis, når du ønsker det." Det var hans erfaring, at kvinder altid havde en holdning til den slags og han var egentlig dybest set ligeglad med, hvornår de satte sidste streg under deres aftale.

[Vivienne af Genlith]

Hun nikkede let over svaret "Jeg har ingen grunde til at vente for længe. Beslutningen har vi jo taget for længe siden." konstaterede hun med et klædeligt smil "Lad mig tænke over det og så kommer jeg med nogle muligheder næste gang vi ses. Hvordan lyder det?" spurgte hun og ventede på hans svar før hun talte igen "Jeg vil gerne tage hensyn til dine ønsker i det hele taget, så hvis der er noget du ønsker for lige den dag, så må du ikke tøve med at sige til." hun elskede at arrangere en god fest og mente selv hun var god til det.

[Travis af Hamin]

Han nikkede sin enighed. Han havde altid været en handlingens mand og nu, hvor de allerede havde taget beslutningen, så så han ikke nogen særlig grund til at vente. Dette var noget, han skulle tage stilling til før eller siden. Det kunne lige så godt blive før. "Jeg ønsker såmænd kun at have min familie omkring mig," svarede han roligt og fortsatte så med en let tøven. "Og... Så kunne jeg godt tænke mig, hvis det ikke blev alt for... Ekstravagant." Han havde været lige ved at sige pompøst, men havde stoppet sig selv, inden det negativt ladede ord kom over hans læber. Han anede jo ikke, hvordan hun havde det med den slags.

[Vivienne af Genlith]

Hun lyttede og nikkede, uden at være særligt overrasket over hans ønske "En god middag, bare os og vores familier måske?" foreslog hun til en begyndelse "Vi kan sikkert få en præstinde til at komme til os, hvis vi ikke selv tager ned i templet." fortsatte hun og tilføjede efter et øjeblik "Eller en præst. Jeg ved ikke om traditionen i din familie er Moderen eller Mithros."

[Travis af Hamin]

Hans øjenbryn skød i vejret ved hendes yderst pragmatiske forslag og det smil han sendte hende bagefter var både varmt og taknemmeligt. "Det lyder perfekt," svarede han med eftertryk. "I Hamin beder vi normalt Mithros om at velsigne det kommende ægtepar. Men hvis du foretrækker at påkalde Gudinden, så er jeg ikke imod det." Han tilbad selv begge guder. Måske en anelse mere, efter sit .. ophold .. i Maren.

[Vivienne af Genlith]

Hans smil fik et ligeså varmt til at brede sig på hendes ansigt og da hun denne gang rakte ud og lagde en hånd på hans arm, var det ubevidst og den lå der et øjeblik længere end den måske behøvede "Moderen står mit hjerte nærmest." valgte hun at svare, selvom en lille stemme i hendes baghovede snusfornuftigt pointerede, at det måske burde være Kyprioth i stedet. Hendes blik spillede et øjeblik muntert over tanken "Jeg har haft det store hejs og det bragte mig ikke mere glæde end noget langt mindre ville have gjort." slog hun roligt fast. Faktisk kunne hun ikke huske så frygtelig meget af sit første bryllup, ud over hvor nervøs hun havde været.

[Travis af Hamin]

Han nikkede let og da han mærkede hendes hånd på sin arm i mere end et flygtigt øjeblik, tog han sin egen hånd og lagde den over hendes, mens han strøg langs en af hendes fingre med sin tommelfinger. "Så bliver det Gudinden," svarede han roligt og kunne ikke lade være med at smile, da hendes blik pludselig fik nyt liv. "Hvad er det, der er så morsomt?" spurgte han muntert undersøgende.