Svaret af Ganiel on Apr 19, 2017 7:34:32 GMT
Par og drama
Jeg har lige besluttet, at det må være i "bruger til bruger" vi tager emner op og diskuterer dem på spiller-niveau. Dette er ikke ment som en reel plot-søgning, men mere som en "jeg vil gerne høre, hvad I mener om emnet"-ting
Jeg sidder og tænker lidt i alt det her med karakter-par. Noget af det, jeg har observeret på Tortall, er at par bliver lavet, spillet og derefter lidt går død.. Bliver hevet frem engang imellem til offentlig skue og fordi det er hyggeligt, men ofte sker der også det, at de simpelthen bliver deaktiveret, fordi der ikke er spil i dem mere.
Nu skal ingen sidde og føle sig ramt, for jeg har været skidegod til at gøre det selv x) Jeg sidder bare og kaster tanker rundt ifht. hvad man kunne gøre ved det.
I andre universer ville man finde en kæreste - spille det ud - få problemer - enten slå op og finde en ny eller løse problemet. I Tortall er det så gammelt et samfund, at de bliver gift (eller i hvert fald voldsomt lovet til hinanden), inden de rammer på deres første milepæl ifht. problemer. De kan som oftest ikke bare slå op eller vælge en anden. Og fordi vi godt kan lide, at vores karakterer er glade, så lader vi dem løse problemerne gang på gang. Eller.. Det gør jeg i hvert fald.
Mit spørgsmål er... Er det realistisk? Bliver vores par for perfekte? Og ville det ikke give mere drama - og dermed længere levetid - og spil for/til vores par, hvis vi åbnede lidt op for dette?
Jeg ved, at mange (inklusive mig selv!!!!) har nogle ret så besidderiske følelser over for de karakterer, som ens karakterer danner par med. Dette gør også, at man ikke søger ud og skaber spil med andre spillere.. Det bliver til lidt af et parløb, hvor man engang imellem søger ud til venner eller familie for at få støtte og hjælp, men man lukker ikke rigtigt andre ind i dramaet.
Jeg er nok efterhånden kommet til den konklusion, at jeg har taget forkert på spillet. I hvert fald efter min egen opfattelse. For at udspille et par og så deaktivere dem, gør dem ikke til "hele" karakterer. Det giver mig ikke det lange og fantastiske forhold, man får til en karakter, som man har gået alle livets kvaler igennem med.
Personligt tror jeg, det giver et mere livligt Tortall og nogle mere livlige karakterer, hvis vi kunne løsne lidt op for det hele. Lad dem skændes, slås, slå op (hvis muligt) eller begå utroskab, hvis det ikke er. Lad os lege med hele paletten.
Lidt af en mur, men... Hvad synes du?