En gåtur

[Gavin af Trebond]

Han nikkede og smilede mildt. "Det synes jeg også," svarede han og vippede hovedet en smule på skrå. "Jeg ville ønske, at flere slægter havde den holdning til deres børns lykke." Legan-slægten havde i hvert fald ikke haft det indtil nu. Og hvis han skulle være helt ærlig, så var han ikke sikker på, at det havde ændret sig, selvom Niklaus var blevet Baron. "Det har jeg, ja." Mere sagde han ikke. Hvis der var noget hun ønskede at vide, så måtte hun selv stille spørgsmålene.

[Katrina af Legan]

Hun nøjedes med at smile og nikke høfligt. For hende gav det fint mening, at ægteskab var noget, der var en politisk handling. Det var dog ingen grund til at være alt for åbenlys omkring. Især over fra Gavin. Det ville sikkert reflektere dårligt på hendes interesse for Gareth. Faktisk var det måske bedst, hvis hun spurgte for meget ind til ham ... selvom hun var nysgerrig efter at få information, der kunne give hende et forspring. ”De må være meget lykkelig så?” gættede hun. Gavin var vel forelsket i grevinden, siden de selv havde valgt hinanden. ”Hvordan mødtes I? Hvis det ikke er for nærgående et spørgsmål?”

[Gavin af Trebond]

Han smilede og trak på skuldrene igen. "Lykkelig er jeg da. Om det er meget eller lidt, beror en smule på, om Grevinden og jeg er i tilpas godt humør den pågældende dag." Han blinkede til grandkusinen et øjeblik for at vise, at han ikke mente noget særligt med de hårde ord. "Vi mødtes på rundrejsen. Vi var en gruppe unge, som var samlede omkring bålene i sommernatten. Det var meget romantisk." Han undlod at fortælle om, hvordan de havde tilbragt natten.

[Katrina af Legan]

Hun smilede, men så måske også en tand forvirret ud. Parforhold og alle dets problemer var ikke noget, som hun kendte til. ”Rundrejsen? Det er jo snart et helt år siden,” sagde hun smilende. Det var da alligevel længe de to havde kendt hinanden så. ”Det lyder bestemt ganske romantisk. Var det så kærlighed ved første blik?” Hun lagde spørgende hovedet lidt på skrå.

[Gavin af Trebond]

Han kom til at grine en smule og trak så på skulderen igen. "Det var bestemt noget ved første blik. Om det var kærlighed, er jeg ikke helt sikker på. Hvem ved?" Han smilede let og skottede så op mod solen. "Jeg er desværre nødt til at komme videre nu. Men hvis De bryder Dem om det, så kan jeg arrangere, at De kan komme hjem til middag en aften? Hilse på familien?" Og Gareth. Han smilede let.

[Katrina af Legan]

Hun valgte at overhøre den første del af svaret, for hun ville helst ikke overveje, hvad det der ’noget’ betød. Det var næppe ’noget’, som en komtesse burde tænke på. I stedet blev hun lidt varm i kinderne igen ved hans forslag. Hun brød sig ikke om at være så åbenlys, men i det mindste lod det til, at Gavin støttede lidt op om hende, og det måtte trods alt være en god ting. Hun smilede derfor lige så forsigtigt og nikkede lidt. ”Det ... Det er pænt af Dem. Tak.”

out