En misforståelse

[James af Perlegab]

Jamie smilede skævt, da Adrian uden videre bare gik ind på hans værelse. Manden var ikke slet så uinteresseret, som han forsøgte at lade som, det var tydeligt nok. "Det har jeg," svarede han roligt og gik hen for at skænke op i to glas. Så gik han hen til Adrian og stillede sig ganske tæt foran ham, inden han rakte ham det ene glas. "På dit helbred," sagde han med et skævt smil og hævede glasset.

[Adrian af Dunlath]

Han tog imod glasset og skålede pænt med Jamie. Det var en god whisky, og han havde nok ærlig talt behov for lidt at styrke sig på efter aftenens uheldige episode. Det hjalp at få noget sprut indenbords. Siden Jamie stod så tæt op af ham, var det svært at stikke af igen, men det var nu et forsøg værd. Adrian stillede glasset fra sig på bordet og forsøgte så at se, om han ikke kunne rykke til siden og uden om ridderen.

[James af Perlegab]

Manden drak og trak sig så væk igen. Hele tiden denne leg med katten efter musen. Jamie smilede skævt og fulgte roligt efter. Nu hvor de først var kommet herop, havde han ikke travlt. Skulle Adrian dog sætte kursen mod døren, ville han være betydeligt sværere at ryste af. "Hvad kan du lide, Adrian?" spurgte han bag ham forførende med et skævt smil og uddybede så. "Ved whiskeyen altså."

[Adrian af Dunlath]

Adrian gav sig tid til at gå lidt rundt i værelset og se på diverse dekorationer og ting. Han så sig over skulderen ved Jamies spørgsmål og smilede bredt. ”Tja, den gyldne farve tiltaler min kunstneriske side,” indrømmede han, imens smilet blevet lidt mere drillende. ”Men det er nok også fordi, at whisky skal nydes. Man skal give sig tid til at nippe lidt til den og nyde smagen, frem for blot at bunde det hele på én gang.”

[James af Perlegab]

Jamie's eget smil blev bredt igen, som han trådte helt hen til Adrian's ryg og brummede tilfreds. "Hvis det er det, der skal til for at nyde den, så er det også noget, jeg kan lære, er jeg sikker på," svarede han drillende og nappede Adrian i øreflippen, inden han trak sig lidt tilbage igen. Han havde selv lige sagt, at man skulle nippe til den.

[Adrian af Dunlath]

”Det er jeg glad for at høre.” Han kunne ikke lade være med at grine lidt, da Jamie nappede ham i øret. Da Jamie trak sig igen, vendte han sig om og tog et par skridt tættere på ham igen. ”Såh? Nyder du smagen?” spurgte han drillende og lod et par fingre stryge langs ridderens hals og ned over den muskuløse brystkasse, der endnu var skjult under lag af tøj.

[James af Perlegab]

Denne gang var det Adrian, som trådte tættere på og Jamie's smil blev bredere. "Meget," svarede han roligt og trådte tæt nok på, til at kunne lægge sin hånd på Adrian's ene balde. "Et spændende indspark i en ellers ganske kedelig hverdag." Han lænede sig lidt tættere - følte efter om Adrian ville lade ham at kysse sig.

[Adrian af Dunlath]

Hm, komplimentet hjalp på villigheden, og Adrian forsøgte denne gang ikke at stikke af igen. Ikke i første omgang i hvert fald. Han smilede blot til Jamie. ”Der er ikke noget værre end kedelige hverdage,” medgav han. Da Jamie lænede sig frem, bestemte han sig for tillade det og lænede sig selv frem for at indtage Jamies læber.

[James af Perlegab]

Jamie brummede tilfreds, da Adrian endelig gav sig og han lod sine læber finde hans i et prøvende, drillesygt kys. Han lod sine fingre finde ind i Adrian's lyse lokker og holdt ham tæt, da han kyssede ham igen - denne gang dybere og mere dvælende. Så trak han sig nogle få centimeter tilbage og læberne krusedes igen i et skævt smil. "Enig," mumlede han lavmælt.

[Adrian af Dunlath]

Han trykkede sig ind mod Jamie og lagde armene om hans liv. I første omgang var han ikke helt tilfreds med kysset. Det var for let og flygtigt. Snart ændrede det heldigvis karakter, og Adrian mærkede endnu en gang den behagelige rislen ned ad ryggen. Da Jamie afbrød kysset, løftede Adrian et øjenbryn af ham og rystede så smilende på hovedet. Tænk at afbryde det bare for at sige, man var enig. ”Mhm?”

[James af Perlegab]

Adrian lod til for alvor at have overgivet sig nu og Jamie smilede selvtilfreds, som han fangede mandens læber med sine igen. Hans hånd var stadig i hans hår, mens den anden gled op og lagde sig på hans lænd, så han kunne trække hans krop tæt ind til sig. Den halve whiskey stod glemt tilbage på bordet, hvor han havde efterladt den, men han havde også mere spændende ting at tage sig til.

[Adrian af Dunlath]

De genoptog kysset, og Adrian trykkede sig lidt hårdere ind mod Jamie. Han tog et skridt frem i et forsøg på at skubbe Jamie over i retning af sengen. Nu hvor han stod i det hele var han sådan set ganske ivrig efter at komme videre. Det ville være rart at drukne den dårlige aften i noget nydelse, og det var ved at være noget tid siden, at han sidst havde fået stillet denne lyst.

[James af Perlegab]

Jamie morede sig herligt nu og udstødte nogle små underholdte lyde mod Adrian's læber, da han gav sig til at skubbe. Den leg kunne de være to om at lege, så i stedet drejede Jamie dem rundt, så Adrian havde ryggen mod sengen og så var det hans tur til at blive skubbet. Inden længe var de da også derovre og han lod hænderne finde ind under Adrian's skjorte, som han hev over hans hoved i en glidende bevægelse, mens han lod være med at kommentere på de blå mærker, som efterhånden var tydelige.

[Adrian af Dunlath]

Da Jamie drejede dem rundt, morede han sig lidt. Det lod til, at ridderen foretrak at være den styrende i det her forløb. Han havde ikke som sådan noget problem med det, men det ville jo ikke være sjovt bare at give manden sin vilje. Efter at have fået trukket skjorten af gav han sig selv i kast med at åbne ridderens bukser og skubbe dem af ham. Når Jamie gjorde mine til at gøre det samme, trak han sig lidt væk igen for at undgå mandens hænder.

[James af Perlegab]

Jamie lod gerne Adrian løsne sine bukser og trådte ud af dem, da de faldt ned om anklerne. Han skulle lige til at række ud efter Adrian's liv for at løsne også hans bukser, men så var han smuttet og Jamie så efter ham med et hævet øjenbryn og et skævt smil. Han trak selv sin skjorte over hovedet og smed den fra sig, inden han fulgte efter Adrian med langsomme skridt og et rovdyragtigt smil.