Efterdøninger

[Katrina af Legan]

Cythera af Legan

Den sidste uges begivenheder var noget alarmerende. Især hændelsen under maskeballet. Katrina stoppede arbejdet på sit broderi for en stund og stirrede ud af vinduet. Hvad ville det her betyde? Hvad ville der nu ske med kongen? Med Tortall? Hun sukkede svagt ved tanken. Uanset hvad var der ikke meget, som hun kunne gøre ved det. Andet end at se til fra tilskuerpladserne og håbe på det bedste. Deres slægt var ikke en del af Rådet, så der ville nok gå noget tid, før de hørte nyt ...
Hun så op, da døren åbnede og smilede svagt. ”Hvordan har du det i dag, moder?” spurgte hun ved synet af enkebaronessen, der kom ind i stuen.

[Cythera af Legan]

Maskeballet havde startet som en succes. Sådan havde det i hvert fald virket på Cythera, lige indtil endnu en hændelse var sket. Hun vidste, at mange havde skudt optrinnet til kroningen væk, og ladet det blive ved det. Men nu var Herredømmets Juvel blevet stjålet. Bekymringer var der nok af. Og skønt hun intet kunne gøre, havde hun svært ved at ligge tankerne om fremtiden fra sig.

Huset i Corus føltes endnu en smule fremmed for hende. Hendes gang i det havde været sjældent gennem de mange år, og besøgene kunne nok tælles på en hånd, hvis man tog sig den tid. Hun åbnede døren ind til en lille stue med udsigt over en vinterfrossen have, så anderledes fra Legan. Hendes blide og varme smil landede på Katrina, der sad i stuen. "Jeg må indrømme, at jeg er bekymret for fremtiden. Ikke min egen, men Tortalls. Det har været nogle sindsoprivende uger," svarede hun og gik hen til den ældste datter. Hun gav hende et flygtigt kys i håret, inden hun satte sig i stolen ved siden af. "Hvad med dig min kære?"

[Katrina af Legan]

Hun nikkede lidt og skævede til kaminen, hvor træstykkerne endnu brændte lystigt. Deres knitren blandede sig med regnens trommen mod ruderne. ”Det har det bestemt.” Hun vendte blikket mod sit broderi igen og fortsatte på den kanin, hun var ved at lave. ”Det er svært ikke at være en smule rystet, men umiddelbart har jeg det fint. Jeg sendte en brev af sted til Niklaus, da vi kom hjem til festen.” Hun smilede svagt ved tanken. ”Det lyder dumt, men det beroligede mig lidt at gøre det. Som om at så havde jeg da gjort, hvad jeg kunne ...” Der var vitterligt ikke meget andet, hun kunne gøre end at informere storebroderen om, hvad der var sket. ”Jeg håber ikke, at det er en optakt til krig ...”

[Cythera af Legan]

Hun nikkede til Katrinas ord, og lænede sig forover, for at skænke sig en kop te. Hun løftede kanden og hældte den varme væske ned i en af kopperne, bagefter stillede hun kanden fra sig. "Jeg har lige netop selv færdiggjort et brev til Niklaus. Det er skrækkeligt..." Sagde hun med en stemme, der flød hen i en fjern tone. Så kiggede hun over på Katrina igen. "Jeg håber det ikke. Vi er lige netop kommet ud af krigen med Maren. Og selvom forholdene mellem vores to lande måske ikke ligefrem er venskabeligt, så er Kongens datter trods alt blevet gift med Prins Raoul," forsøgte hun at berolige sin datter.

[Katrina af Legan]

Ja, det lod til, at Maren ønskede at genetablere gode relationer, og der var vist ikke rigtig andre lande, som Tortall lå i konflikt med. Eller ... der var jo Scanra, men det var jo noget, der havde stået på længere, og det var vist hverken blevet værre eller bedre. Hun sukkede svagt og holdt blikket på sit broderi. ”Jeg håber, at du ellers har nydt at være tilbage i Corus?” bemærkede hun. Der var vel ingen grund til at blive ved det dystre emne om juvelen. Det gjorde bare en mere nervøs ...

[Cythera af Legan]

Hendes blik var vandret hen mod vinduet, og det var fjernt. Hun lagde slet ikke mærke til fuglene udenfor i regnen, der søgte tilflugt. Da Katrina igen talte, smilede hun. "Corus har næsten ikke forandret sig de få gange, som jeg har været her," svarede hun og vidste egentlig ikke, om hun havde nydt tiden der. "Kun menneskerne har forandret sig. Men det har skam været underholdene at være tilbage," hun løftede sin tekop op med den ene hånd og pustede forsigtigt på den dampende væske. "Men jeg savner Legan."

[Katrina af Legan]

Hun lagde broderiet til side for en stund og tog sin kop for at nippe lidt til den varme te. ”Ja, her sker altid noget,” lo hun så fornøjet. Hoffet var altid så livligt. Smilet blev lidt svagere igen, og hun nikkede. ”Er det underligt ikke at have den gode havudsigt længere?” spurgte hun med et lille drillende smil. Hun havde ikke selv noget videre nært forhold til Legan – altså borgen. Hun havde brugt mange år i Gudernes By og så i Corus. I Legan havde der aldrig været særlig meget at give sig til.

[Cythera af Legan]

Hun smilede blidt og nikkede enigt. "Det gør her. Jeg har næsten ikke fået lov til at være alene et eneste sekund, fordi det vrimler med indbydelser," hun rystede lidt på hovedet. Hun var ikke vant til sådanne arrangementer længere, og det krævede noget tilvænning, at skulle se så mange mennesker hele tiden. "Men jo, det er underligt. Havets brusen mod klipperne, og den salte lugt i luften, det er ikke det samme her i Corus," svarede hun og hendes blik gled igen ud mod haven. Hvor var det synd, at blomsterne var væk og planterne frosne endnu.

[Katrina af Legan]

Hun holdt koppen mellem hænderne og nød den varme, der sivede gennem porcelænet. ”Her er altid et eller andet festligt arrangement at deltage i,” medgav hun med et svagt smil og rankede ryggen lidt ekstra. Den ene fingerspids strøg lidt frem og tilbage mod porcelænet. ”Har du fået invitationer fra Ravntoft eller Josdirk?” spurgte hun så. Nu hvor moderen var i Corus, havde hun en forestilling om at baronesserne fra lenene vel måtte have interesse i at tale med hende. Nu hvor deres børn var blevet forlovede og sådan ...

[Cythera af Legan]

Hun nippede forsigtigt til den varme te, men måtte indse, at den endnu var for varm. I stedet lod hun sine slanke fingre glide rundt om koppen, og lod varmen fra den sive ind i sine efterhånden ældre knogler. "Jeg har hørt fra Grevinden af Ravntoft. Jeg skal besøge dem om to dage. Og Ridder Galerons hustru er også med," sagde hun med et smil. "Du burde tage med Katrina. Jeg tror det er første gang, at den lille Emmett skal vises frem," foreslog hun sin datter. "Men jeg har endnu ikke hørt fra Josdirk," sagde hun med et lavt suk og rystede så på hovedet. "Men mon ikke det kommer?"

[Katrina af Legan]

Smilet blev lidt større, da hun nikkede igen. ”Det kunne sikkert være hyggeligt.” Tanken om at se en lille baby gjorde hende helt varm indeni. Det var nok ikke det samme som at have sit eget barn, men hun var nu alligevel altid glad for at omgås børn. ”Det gør det sikkert,” medgav hun og stillede koppen fra sig for at fortsætte på sit broderi. ”Det var godt, at Leonora fik genetableret vores relation til dem.” Selvom forholdet mellem de to len stadig virkede en smule akavet. Måske var det også derfor, at de ikke havde inviteret mor på besøg endnu?

[Cythera af Legan]

Hun nippede til teen, og denne gang var den heldigvis så tempereret, at den kunne drikkes. "Jeg giver besked om, at du kommer med," besluttede Cythera og smilede varmt til Katrina. "Ja, det glæder mig at hun har fundet en, som hun kan lide," medgav hun enigt. Hun håbede naturligvis også, at Katrina fandt en mand, som hun kunne lide. Det var vigtigt for hende, at hendes døtre fik det godt. "Men fik du moret dig til de fester der har været?"

[Katrina af Legan]

Det blev sikkert hyggeligt at stifte lidt nærmere bekendtskab med den kommende svigerfamilie. Selvom der vist ville komme til at gå nogle år, før brylluppet faktisk skulle stå. Så vidt hun forstod i hvert fald. ”Ja, hun virker til at være ganske lykkelig.” Hun smilede ved tanken om lillesøsterens glæde. Hun havde haft nogle bekymringer, men virkede mest af alt til at glæde sig til at ægte Josdirks arving. ”Så meget som det nu lod sig gøre,” nikkede hun og vendte blikket ned mod broderiet. ”Niklaus foreslog, at jeg kunne stifte en nærmere bekendtskab med Gareth af Trebond, så jeg dansede med ham efter kroningen.” Hun havde dog holdt sig fra ham ved maskeballet – det gik jo ikke, at hun gjorde sig alt for tilgængelig for ham. I stedet havde hun danset med nogle af de andre enlige mænd.

[Cythera af Legan]

Hun nikkede. Det gjorde Leonora. Selvom Cythera også havde visse bekymringer i den retning. Men hendes børn stod nu også nær hendes hjerte. Hun kunne ikke lade være med at le en smule over Katrinas ordvalg. Åh ja, de havde forsøgt at more sig, til trods for de ting der nu en gang var sket. "Junker Gareth? Glimrende valg. Men har han ikke ry for at være..." Hun fuldførte ikke sætningen, men smilede blot til Katrina. "Han kan være ganske underholdende, har jeg hørt," igen var der et blidt og varmt smil på hendes læber.

[Katrina af Legan]

Hun grinede lidt, da mor forsøgte at pakke Gareths opførsel lidt ind. ”Det går nok. Han virker velopdragen nok til ikke at prøve på noget blandt adelsfrøkener.” Han havde i hvert fald ikke forsøgt sig med den slags hos hende endnu. Smilet blev lidt mere tilfreds. ”Han spurgte mig, om jeg bliver i Corus, så det lader til, at jeg har fanget hans interesse. Hvis jeg kan gøre et godt indtryk på grevinden, kan det måske også hjælpe ...” Hun så kort eftertænksomt op på sin mor. Måske kunne grevinden af Trebond hjælpe hende med at få Gareth. Grevinden lod ikke til at være interesseret i at arrangere ægteskaber for sine børn, så det ville nok mest blive rosende ord og den slags forsøg på at påvirke ham. Hvis hun da kunne vinde hende over. Der var vel en del komtesser, der havde sporet sig ind på Gareth. ”... kan du lægge et godt ord ind hos hende for mig?” spurgte hun håbefuldt. Mor og grevinden var kusiner, så måske havde Katrina en fordel der.