Forbudte øjeblikke

[Tatiana af Vårfos]

Grebet om hende var hårdt og hun overvejede et øjeblik, om fingrene ville efterlade små, blå cirkler på hendes ben, men det betød langt fra at hun ikke nød det. Tværtimod. Smilet voksede, da hun hørte besværet bag hans ord. Det prustende åndedræt. Hun vred sig af ren fryd. Han var så tiltalende, det var ikke til at beskrive. "Det vil jeg se frem til," hviskede hun med et lydløst grin og gav et kælent suk fra sig, da hans arme flyttede sig hen på hendes bagdel. Hun strammede grebet med benene lidt, så han ikke ville behøve bruge kræfter på at holde hende oppe.

[Lachren af Meron]

Han lagde hovedet ved siden af hendes, så han kunne lade næsen stryge op over hendes hals. Han stoppede med læberne lige ud for hendes øre og fangede legesygt hendes øreflip mellem fortænderne "Hvornår?" hviskede han hæst og slap igen kun for at fortsætte ned over hendes hals "Hvor.. jeg har brug for dig.." fortsatte han, uden egentligt at tænke over hvad han sagde, før det var sagt. Det var dog ikke desto mindre sandt.

[Tatiana af Vårfos]

"Snart," mumlede hun uden at have skyggen af løsningsforslag at tilbyde ham, for det havde været risikabelt både at komme til og forlade Lachrens værelse og Meron-huset igen, men samtidig kunne hun heller ikke umiddelbart få øje på andre løsninger, så for nu rettede hun kun hovedet mod hans og fangede hans læber igen. Overvejelser og planer kunne de altid lægge andre steder, men nu havde de endelig fundet et lille fristed, hvor der var plads til kys og kærtegn.

afsluttet