Vi mænd må holde sammen

[Adrian af Dunlath]

Emnet gik Jamie mere på nerverne, end han lige havde forudset. Det måtte virkelig irritere ham, at han ikke havde fuld kontrol over sit forhold til væbneren. Men nu var han jo også dårlig til at dele sine ting med andre. ”Jeg er ikke så sikker ...” Adrian trak lidt på det, imens han mindedes den kort udveksling med Niklaus. ”Jeg tror, han synes, du er lidt ... løssluppen? Måske er han bekymret for sin lille væbners velbefindende?” Han lagde hovedet på skrå. Niklaus var sikkert bange for, at Jamie ville såre væbneren eller sådan noget. ”Kender du hans elsker? Måske kan han gøre noget?” Alexander var trods alt noget roligere, og han var nok den eneste, der havde bare en minimal indflydelse på Niklaus’ opførsel.

[James af Perlegab]

Han fnøs irriteret og vendte sig om, så han kunne se på Adrian. "Alexander har ikke ligefrem været min største fan heller. Han er først lige ved at ændre mening, så jeg er ikke sikker på, det er en god idé." Med mindre han kunne få det spundet sådan, så Alexander ville opfatte det, som om Niklaus forsøgte at beholde væbneren for sig selv. Men det var dog rimeligt risikabelt spil.

Han gik tilbage til stolen og satte sig i den igen med et suk. "Desuden kunne manden vist godt trænge til selv at blive lidt mere løssluppen. Han er jo stivere end et bræt!"

[Adrian af Dunlath]

Adrian så noget overrasket ud ved den udmelding. ”... virkelig? Hvad i alverden har du dog gjort for at komme på hans dårlige side?” Han havde selv været lige ved at stikke tungen i halsen på junkeren, og de var stadigvæk venner. Jamie måtte virkelig have trådt ved siden af.
Han skænkede op til sig selv igen og nikkede lidt. ”Det er han bestemt. Den mindste ting kan få ham til at blive defensiv. Især når det gælder Alex.” At nævne hans elsker var et noget farligt spil. Han kunne dog ikke lade være med at smile lidt skævt samtidig. ”Men på visse punkter er han nu mindre stiv end Alex, tror jeg.”

[James af Perlegab]

Hvorfor var han så overrasket? Jamie trak lidt på skuldrene i en opgivende gestus. "Ingenting. Jeg havde bare ikke mødt ham, inden Niklaus havde nået at plante alle sine ideer om, hvor dårlig jeg var for Gil i hans hoved." Ud over det, havde han jo ikke været andet end flink ved junkeren!

De lille, skæve smil fra Adrian, vækkede Jamie's interesse, men han forsøgte at lade være med at vise det alt for meget. "Og hvilke punkter er det så?" spurgte han bare vrangvilligt. "Alex virker til at kunne bøjes og bukkes i alle retninger. Han er lidt af en dørmåtte, når det kommer til Niklaus, hvis du spørger mig."

[Adrian af Dunlath]

”Det var uheldigt,” medgav han. Alexander var ellers så venlig over for alle. Hvilket nok også forklarede den der dørmåtte-opfattelse, som Jamie havde fået af ham. ”Han gør meget for Niklaus. De elsker jo hinanden og alt det der ævl,” svarede han med et skuldertræk. Det var vel meget sødt på et eller andet punkt. ”Men Alex kunne aldrig drømme om at flirte med andre. Tro mig, jeg har prøvet. Han bliver ganske stædig på det punkt.” Junkeren gik virkelig ud af sin vej for at sikre sig på det punkt. ”Niklaus er mere fleksibel på det punkt, virker det til.”

[James af Perlegab]

Nå, så det var derfor, Adrian kendte til Niklaus og Alexander. Han havde simpelthen forsøgt at flirte med junkeren. Jamie smilede let for sig selv og faldt lidt ned igen. "Dét ville jeg gerne have set. Hvornår forsøgte du dig med det?"

Han mærkede igen et øjenbryn hæve sig over den lille detalje. Så Niklaus flirtede ikke kun med Gil? Nu flirtede han også med Adrian? Det var virkelig en interessant oplysning og han kunne ikke lade være med at se lidt overrasket ud. "Virkelig? Nå ja, han er da også både stor og stærk. Jeg kan vel godt se din tiltrækning, når det kommer til stykket. Har du tænkt dig at gøre noget ved det?" Hvis han kunne lokke Adrian til at drille Niklaus lidt, så var der en chance for, at han også kunne arrangere, at Alex så det. Og så ville der sikkert komme drama.

[Adrian af Dunlath]

”Kort efter jeg ankom til Rundrejsen. Vi mødtes nede på stranden, jeg lagde an på ham, og han var nær løbet grædende derfra ... Det kunne være gået bedre.” Han grinede lidt og rystede på hovedet ved tanken. Det var selvfølgelig ikke flirteriet, der fik Alexander til at græde dengang, men der var ingen grund til at gå dybden med det.
Adrian rynkede lidt på panden. ”Selvfølgelig ikke. Alex er en god ven, jeg ville aldrig lave noget med hans mand.” Han studerede Jamie en stund. ”Og du kan lige vove på at fortælle Alex om det her. Der er ingen grund til at gøre ham ulykkelig.” Der var altså ingen grund til at skabe problemer, hvor der ingen var før. ”Desuden var det jo ikke, fordi vi gik og smed bemærkninger eller noget. Det var bare ... stemningen, du ved?” Han smilede skævt til Jamie. ”Der var en spænding i luften, som man bestemt ikke oplever med Alex.” Ved Niklaus havde der lidt været den der følelse af, at lige om lidt kunne man finde sig selv mast op mod den nærmeste væg med en varm krop mod sig. Det var blevet lidt lettere at forstå Alexanders tiltrækning til fyren.

[James af Perlegab]

Grædende derfra? Jamie lo lavmælt et øjeblik ved tanken. Junkeren var åbenbart mere fintfølende, end han havde forestillet sig og han mærkede en velkendt lyst til at opdage præcis hvor fintfølende det var. Det var en energi, han normalt smed efter Gil og Adrian sagde jo også, at Alexander var meget principfast omkring flirteri. Han sukkede let og lod problemstillingen blive skubbet i baggrunden, så han kunne tænke over det senere.

Adrian's moralske problemer gik ham efterhånden godt og grundigt på nerverne. Han var simpelthen blevet så kedelig, efter han var blevet gift. Det var tydeligvis ikke ham, han skulle tale med om disse ting. Manden var alt for investeret i Alexander og Niklaus' forhold. "Nej nej, selvfølgelig ikke. Manden har jo ikke gjort mig noget. Det skal jeg nok lade være med," løj han uden problemer og holdt hænderne op i en afværgende gestus. Hvis det kunne hjælpe ham med at distrahere Niklaus, så ville han ikke tøve med at bruge det til sin fordel.

"Men det er da ret modigt af Niklaus at gå og flirte til højre og venstre. Han flirter også med Gil." Nå. Hvad mon Adrian ville sige til det?

[Adrian af Dunlath]

Han skulede lidt til Jamie. ”Jeg håber, at det er sandt, for ellers er jeg muligvis nødt til at forbande dig som straf. Jeg er blevet langt bedre på det seneste,” svarede han. Han ville ikke finde sig i at blive brugt mod Alexander og Niklaus – især nu hvor Niklaus faktisk havde gjort ... noget der lignede et forsøg på at skabe en form for venlighed mellem dem. Og Adrian vidste udmærket godt, at Jamie mente, at Niklaus havde gjort ham noget.
Men han lod det ligge for nu. Der var ingen grund til at hidse sig op over noget, der ikke var sket og måske aldrig skete. ”Gør han?” Så måtte han alligevel grine igen. ”Så forstår jeg bedre, at du er så arrig på ham.” Det forklarede virkelig meget. Jamie hadede vel, at han ikke fik alt opmærksomheden fra væbneren. ”Det er sikkert harmløst.” Niklaus elskede jo Alexander. Han morede sig vel bare lidt.

[James af Perlegab]

Jamie hævede hænderne igen og rystede på hovedet. "Alvorligt talt, Adrian. Jeg skal nok lade det være. Alexander har som sagt ikke gjort mig noget." Hvad i alverden stak der lige manden? Siden hvornår gik han så meget op i folks forhold, at han følte behov for at beskytte dem? Han rystede mentalt på hovedet og svor for sig selv, at han aldrig ville lade sig stække på den måde. Hvis Alexander og Niklaus ikke elskede hinanden nok til at kunne arbejde sig ud af et par hindringer, så var det virkelig ikke Jamie's problem.

Han brummede irriteret, da Adrian fangede, årsagen til hans modvilje mod Niklaus, men smilede så også lidt og nippede til sit glas. "Harmløst eller ej, så burde manden virkelig holde sine øjne for sig selv. Og det virker ikke ligefrem harmløst, når han så giver Gil dobbelt op på pligter for at holde ham for beskæftiget til at se mig," argumenterede han, mens han himlede let med øjnene.

[Adrian af Dunlath]

”Godt.” Han havde virkelig ikke lyst til at blive bebrejdet for flere af de tos problemer. Niklaus ville helt sikkert smadre ham, hvis han hørte, at det var Adrians skyld, at de fik problemer. Han hvilede albuerne mod bordet med en eftertænksom mine. ”Nej, jeg kan godt se, at det nok sender nogle blandede signaler. Du har ikke fortalt det til Alex?” Når det handlede om væbneren, var Adrian ligeglad med, hvad der skete. Så var det i hvert fald ikke hans skyld, hvis der opstod problemer. ”Hvis han konfronterer Niklaus om det, dropper han det måske?” Men Jamie havde selvfølgelig sagt, at Alexander ikke rigtig brød sig om ham ...

[James af Perlegab]

Han fnøs muntert og rystede på hovedet. "Jeg har nævnt det ja. Lidt diskret. Alexander blev tydeligt påvirket af det, men nu.. Er der bare ingenting... Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg var sikker på, at han var den jaloux type." Han brummede utilfreds og nippede til sin whiskey.

[Adrian af Dunlath]

Han løftede et øjenbryn. Ja, det var lidt sært. ”Måske talte de ud om det? Har Niklaus flirtet med væ-... Gil siden da?” spurgte han. Måske havde Alexander talt med Niklaus om det allerede, og der var ikke rigtig opstået nogle problemer, og Niklaus stoppede sin flirten? Det virkede som et noget idyllisk scenarie, men man vidste jo aldrig. ”Det kan selvfølgelig også være, at Alex ikke har sagt noget og lader det æde ham op indefra?” Han var jo ikke videre glad for konflikter ...

[James af Perlegab]

Han trak lidt på skuldrene. "Jamen det ved jeg faktisk ikke. Gil forstår ikke rigtigt, hvad det er, der sker, når han gør det og jeg er egentlig heller ikke meget for, at han skal vide det. Han tør slet ikke se på folk, hvis han ved, at de flirter med ham. Og Niklaus skal han være sammen med mange år endnu." Han var derfor ikke ret vild med at spørge ham ligeud.

Den mulighed, at Alexander kunne have fundet på, ikke at sige noget, havde han ikke overvejet. Det slog ham pludselig, at han aldrig havde fået spurgt Gil ordentligt til, hvad det var, han og Alexander havde talt om. Han var bare gået ud fra, at alting var, som han foretrak det. Han trak sig eftertænksomt i underlæben et øjeblik. "Ja måske. Måske skal han bare lige have et lille skub."

[Adrian af Dunlath]

Han bundede sit glas og kunne ikke lade være med at smile skævt. ”Jamen dog, har du taget dig en nybegynder?” Han løftede et øjenbryn. Tja, Gil kunne selvfølgelig ikke få arrangeret et ægteskab med Jamie i hemmelighed, ligesom Julia havde gjort det. Så Jamie undgik selvfølgelig en del problemer. Angående Alexander kunne han ikke gøre meget andet end at trække på skuldrene. ”Det kunne ligne ham at forsøge at kvæle sine problemer.” Både Alexander og Niklaus var så afsindigt bange for at miste hinanden.