Det er aldrig nok [R]

[Raoul af Condia]

Hun lod til at være præcis lige at lysten, som han selv var og der gik ikke længe, inden hun nåede sit klimaks og han fulgte efter næsten med det samme, fordi han ikke kunne holde sig tilbage et øjeblik længere.

Han var fuldstændig tappet for kræfter, da han bagefter lå over hende og gispede efter luft. Han forsøgte stadig at holde sig lidt oppe fra hende, men anstrengelsen af den lille handling gjorde alligevel, at hele hans krop sitrede igen og igen.

[Gisela af Condia]

Hendes underliv krampede under hendes klimaks, mens hendes vejrtrækning begyndte at komme under ro. Hendes krop var svedig efter deres lille aktivitet, og hun kunne nu endelig bevæge sine hænder igen. Hun fjernede en lok hår fra sin pande, og så op i Raouls ansigt, inden hun ganske let fik skubbet hans sitrende krop om på ryggen. Han gled ud af hende, men det tog hun sig ikke af. Han havde tydeligvis ikke kræfter til at holde sig selv oppe, og hun var ikke interesseret i at blive mast under hans massive ridder-krop. Hun lagde sig i stedet helt op ad ham, med det ene ben mellem hans og hånden på hans brystkasse.

[Raoul af Condia]

Han kom til at le lidt, som hun skubbede ham ned. Han lagde armen om hende, da hun puttede sig ind til ham og han nussede hende over håret med et tilfreds smil. Efter en tid gav han hende et lille klem og kyssede hende på panden. "Hvad var det? Tidligere?" Han forstod slet ikke, hvorfor hun pludselig havde ønsket at bestemme sådan over ham.

[Gisela af Condia]

Hun satte sig halvt op ved hans spørgsmål og trak let på skuldrene. "Du ved, at jeg kan lide kontrol..." Sagde hun og lod en finger tegne mønster på hans brystkasse. "Og du virkede så... Medgørlig. Blid," hun så ned på ham, og hendes kinder var ikke røde fordi hun var genert, men på grund af varmen i soveværelset. "Jeg ønskede ikke, at det skulle være blidt."

[Raoul af Condia]

Han så op på hende, da hun rettede sig op og igen gled overraskelsen over hans ansigt. "Du ville ikke.. Have det blidt?" Han glippede let med øjnene igen og så fandt en rynke ind mellem hans bryn, inden det igen ændrede sig og han endte med at smile let. "Det... Kan jeg godt klare," endte han med at sige med et frækt smil om læberne.

[Gisela af Condia]

Hun rystede svagt på hovedet som svar på hans spørgsmål, og var lige ved at himle med øjnene over overraskelsen i hans ansigt. "Er du nu også sikker på det?" Spurgte hun drillende, inden hun fik løftet sig helt op, og lod det bene der havde ligget mellem hans ben, glide helt over på den anden side af ham, så hun igen sad overskrævs på ham. Denne gang nøgen. Hun lænede sig frem, så hende slæber var ud for hans øre. "Når du vil have mig... Så skal du tage mig," hviskede hun pirrende. Hun bestemte så meget til hver dag, havde kontrol med alt. Det eneste sted hun ville tillade, at Raoul fik bare lidt kontrol over hende, var når de lå sammen. Men den blide elskov de havde haft... Det var ikke nok. Det vidste hun nu, hvor hun selv havde prøvet at tage styringen. Den var berusende, men da han havde byttet rundt på rollerne... Det havde kildet hende.

[Raoul af Condia]

Igen affødte hendes ord et overraskelsesglimt i hans øjne og der gik et øjeblik, inden han var sikker på, at hun mente det. "Det... Skal du ikke sige, med mindre du mener det," advarede han lavmælt. Der var aldrig gået så længe som i den seneste måned, hvis hun havde sagt noget i den retning til ham før. "Du skal kun sige det, hvis du mener, at jeg må gøre det. Altid. Uanset hvad vi ellers går igennem. For jeg glemmer det ikke." Hans stemme var alvorlig. Det var tydeligt, at han mente det fuldstændigt.

[Gisela af Condia]

Hun rettede sig lidt op, så hun kunne se ham i øjnene. Hun lod en finger glide over hans læber. "Som altid blid," sagde hun og flyttede sin finger, så hun kunne kysse hans læber. "Jeg kan lide din blidhed i offentlig... Men når vi er dig og mig," hun holdt en lille kunstpause. "Jeg vil have manden i dig," hun kyssede ham igen og bed i hans underlæbe. "Jeg trænger efter en lang dag til, at kunne lade være med at bestemme."

[Raoul af Condia]

Han forsøgte igen at lodde, hvad af det hun sagde, hun mente og hvad hun bare sagde. Men der var ikke skyggen af tvivl i hendes ansigt og han skulle bruge endnu et øjeblik på at vurdere, hvordan han selv havde det med den udmelding. Og så nikkede han med en ny beslutsomhed i blikket. "Så er det en aftale. Når vi er alene, er det mig, der bestemmer." Han lo let og rullede hende så om på ryggen. "Og på dén note," drillede han og indtog hendes læber igen.

[Gisela af Condia]

Hendes krop skælvede, da han lod til at acceptere deres nye fordeling af roller. Det gav hende en særlig form ro, at hun ikke længere skulle blive irriteret over, at hun ikke fik det, som hun ville have det. Nu havde han indvilliget i at gøre netop det, hun bad ham om. Hun lo ind mod hans læber, og kyssede ham tilbage. De var vist ikke færdige for nu.

Tråd afsluttet