Fritid [R]

[James af Perlegab]

Han lo let og lød ikke synderligt jaloux, hvis han ellers selv skulle sige det. "Jeg bliver ikke jaloux, Gil. Jeg bliver hævngerrig." Der var masser af humor i hans stemme, men han kunne nu alligevel ikke lade helt være med at mene det og det var ikke umuligt, at Gil ville kunne høre det. Det tog han sig dog ikke ret meget af. Han løj ikke normalt om sin personlighed over for Gil og dette var ikke noget af det, hvor han følte behov for det. I stedet fortsatte han med at forsøge at distrahere den unge væbner. Det var nemlig én af hans yndlingsbeskæftigelser.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han lagde hovedet lidt på skrå. ”Hævngerrig?” spurgte han nysgerrigt. Det lød voldsomt, men det passede ham egentlig fint. Mest fordi han ikke rigtig tænkte over, hvad Jamie præcis ville gøre, og at han ville gøre det mod Niklaus. Lige nu var han bare glad for, at Jamie virkede besidderisk. Jamies berøringer fortsatte, og de lavmælte suk blev ved med at undslippe ham af og til. Det var dog ikke nok til, at han mistede interessen for Jamies forklaring. ”Hvad mener du med det?” Han gned sig en smule op mod ham og lod det ene knæ hvile mellem ridderens ben. ”Hvad nu hvis jeg begyndte at se efter en anden? Hvad ville du så gøre?” spurgte han videre.

[James af Perlegab]

"Mhm," hans svar kom ud som en lavmælt mumlen, fordi hans mund var fuldt optaget på Gil's brystkasse. Han var næsten sikker på, at han havde fået emnet skiftet til et mere stumt ét af slagsen, da Gil alligevel skubbede på for at høre hans svar og han rystede let på hovedet, inden han strakte sig op og fangede hans læber med sine. "Jeg tror, at jeg ville være nødt til at lænke dig til min seng og lade dig blive dér, til jeg havde husket dig på, hvorfor du ikke behøver at se på andre mænd." For effektens skyld lod han sine hænder finde ned af Gil's arme og tog ved hans håndled, så han kunne hive hans hænder op at ligge over hans hoved.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han tog imod kysset, men studerede ellers nysgerrigt Jamie, imens han fortalte. De brune øjne blev store i takt med hans ord, og hjertet hamrede lidt hårdere i brystet. Han blev varm i kinderne og vidste ikke helt, hvad han burde mene om det her. Han burde virkelig ikke bryde sig om det, men et eller andet sted ... ”N-Nå ...” Han burde nok forsøge at komme fri, så han vred sig lidt, men Jamie slap ikke, og hjertet endte bare med at hamre endnu hurtigere, imens resten af kroppen begyndte at reagere på situationen. Så i sidste ende forblev han tavs og stirrede bare op på Jamie. Helt knaldrød i hovedet og ude af stand til at bestemme sig for, hvad han burde sige.

[James af Perlegab]

Han morede sig kosteligt lige nu og nød, at Gil så tydeligt afslørede sig selv. "Jeg tror, at jeg ville finde en rigtigt tyk lænke og låse den fast om din ankel, så du ikke kunne flytte dig mere end et par metre fra min seng og jeg tror, at du ville skulle forsøge meget ihærdigt på at overbevise mig om, at du bestemt ikke havde ment noget med det." Han så Gil ind i øjnene, når han altså ikke lige lænede sig ned for at kysse ham. "Måske ville jeg endda være nødt til at tage en smule hævn, hvis du nu havde set rigtigt meget efter en anden," fortsatte han og det var tydeligt at høre på hans stemme, at han havde gang i nogle urene tanker igen.

[Gilbert af Meagmarsk]

Som Jamie fortsatte med at tale og kysse, blev Gil kun mere og mere rød i hovedet. Han burde virkelig, virkelig ikke bryde sig om det, der kom ud af Jamies mund lige nu ... Det var så forkert. Virkelig forkert. Åndedrættet sad fast i halsen på ham. ”D-Det lyder lidt overilet ...” mumlede han og forsøgte at lyde fornærmet. Han burde altså komme ud af den her situation. Han var lidt bekymret for, hvor den førte ham hen. Uanset hvor meget han bekymrede sig om det, fortsatte lysten dog med at stige. Han tvang sig selv til at se væk fra Jamies øjne, velvidende at manden altid havde forbandet let ved at læse ham, og fugtede nervøst læberne. ”Men det ... ja ... Jeg var bare nysgerrig så ...” Han forsøgte igen at trække sig fri af Jamies greb.

[James af Perlegab]

Han drillede Gil helt bevidst og nød, at Gil ikke kunne skjule sin lyst ved tanken. "Hvis du synes, det lyder overilet, så må du jo lade være med at se efter andre mænd," drillede han videre og nappede ham i kæben med tænderne. Hans lår fandt nu også ned mellem Gil's ben. "Men du rødmer jo. Er det fordi, du allerede har set efter en anden og har dårlig samvittighed?" Han flyttede munden og nappede ham i øret.

[Gilbert af Meagmarsk]

Gil stønnede svagt og bed sig selv i underlæben i et forsøg på at dæmpe lyden. Han savnede lidt en pude at gemme ansigtet i lige nu. Han brød sig virkelig ikke om, at Jamie havde så let ved at læse ham. Han morede sig jo tydeligvis! Med benet mod sig var det dog svært at falde ned, og Gil kunne ikke lade være med at vride sig lidt mod det i et forsøg på at forstærke nydelsen. Han gøs, da Jamie nåede hans ører. ”Selvfølgelig ikke,” afviste han åndeløst. Altså Niklaus havde måske gjort ham forlegen af og til, men det var jo ikke fordi, at han rendte og så efter sin ridderherre. ”Jeg ser ikke efter andre end dig.”

[James af Perlegab]

Jamie nappede ham i øret igen og brummede tilfreds. "Det var godt," sagde han roligt og plantede et kys lige midt på øret, inden han med sine stærke arme fik vendt Gil om, så han lå på maven. Det var ikke noget, han havde gjort før. Normalt lå de altid på siden - Gil i Jamie's arme. "Det håber jeg, der er rigtigt," fortsatte han hviskende ind i Gil's øre, som han igen fangede hans arme over Gil's hoved. Han lå nærmest på ham, så Gil ikke kunne flytte sig og han smilede for sig selv.

[Gilbert af Meagmarsk]

Det gøs ned ad rygsøjlen igen, da Jamie kærtegnede ham ved øret. Forvirringen overtog dog kortvarigt, da han blev vendt om på maven. Gil var på nippet til at sætte sig op, men så blev armene fanget igen, og han endte fladt på maven i sengen. Et eller andet sted glad for, at Jamie så i det mindste ikke kunne se hans ansigt. Ridderens krop føltes tung mod hans egen, men samtidig også varm. Beskyttende. Han begravede ansigtet madrassen. ”Nu er du urimelig igen,” mumlede han lettere bebrejdende. Han vidste ikke, hvad han ellers skulle sige eller gøre. At brokke sig virkede et eller andet sted som det sikreste.

[James af Perlegab]

Jamie lo lavmælt ind mod Gil's øre, da han brokkede sig. Det var mere morsomt, når Gil ikke kunne finde sig tilpas i sin lyst. "Er jeg også urimelig, hvis jeg gør dette?" spurgte han drillende og holdt Gil's hænder fast med kun én hånd, mens han med den anden dirigerede sin manddom ind mellem Gil's balder. Langsomt pressede han sig ind og hvilede så et øjeblik med bare at ligge oven på Gil, da han ikke kunne komme længere. Han havde igen en hånd på hvert af Gil's håndled.

[Gilbert af Meagmarsk]

Da Jamie fjernede en hånd fra ham, overvejede han straks, om han ikke burde udnytte den mulighed. Han burde sagtens kunne slippe fri af det greb. Men han gjorde det ikke. Han forsøgte ikke engang at vride sig, før Jamie igen havde fat med begge hænder. I stedet klynkede han ned i madrassen, da Jamie trængte ind i ham, og begyndte at svaje i ryggen. Han ville gerne brokke sig igen, men i stedet kom der ikke andet end stønnende lyde, der blev dæmpet mod madrassen, ud af hans mund.

[James af Perlegab]

Han smilede ind mod Gil's øre af hans lave støn. Han nappede ham i øreflippen igen og brummede lavmælt, som han trak sig lidt ud og stødte ind igen. "Du kan da vist godt lide denne stilling, kan du ikke?" drillede han lavmælt og strammede grebet om Gil's håndled, bare for at pointere, hvad han mente.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han klynkede igen, da Jamie bevægede sig. Hvorfor insisterede han nu på at drille?! Normalt var han da meget mere optaget af at få sin nydelse stillet. Han bed sig i underlæben for at kvæle klynkene og stønnene, men det gjorde det også svært at svare. Han endte med at ryste på hovedet, selvom hele kroppen sitrede, da Jamie greb bedre fat om hans hænder. Han burde ikke indrømme det. Det gav jo ikke mening. Hvordan kunne han føle sig mere fri af at Jamie holdt ham fast? Det selvmodsigende, og hans tanker var overhovedet ikke i stand til at gruble over den slags ting i øjeblikket.

[James af Perlegab]

Han lo lavmælt igen og gjorde meget ud af at ramme rigtigt, da han stødte ind igen. "Jamen... Du ryster jo helt af lyst," hviskede han og kyssede Gil under øret. "Indrøm det nu bare. Jeg kan også godt lide denne stilling." Han bevægede hofterne igen i en rullende rytme, så han fortsatte med at give Gil nydelse.