Bedømningfrit

[Shizuka noh Ajikuro]

Tristen af Piratklippen
28.12.527

Det havde været mærkelig vejr de sidste par dage. Enten regn, tåget, roligt, og stormen dagen for inde havde gjort at de fleste holdt sig indendøre i går, men også i dag. Shizuka forstod dem godt. For noget i hende ønskede at være tilbage i den lune stald, men der var blevet spurgt om frivillige til at tage i skoven og se om hvordan det stod til der. Hun havde svært ved at sige nej til den slags ting. Så derfor var hun nu i skoven
Shizuka havde sadlet Hoshi samme formiddag. Ponyen havde ikke været yderst tilfreds med at skulle ud af den lune stald, men med lidt overtalelse, godbidder og lovning på godt fodder når de kom hjem igen, havde ponyen sat sin gang mod skoven.

De sidste par dage havde Shizuka's tankerne været en smule plaget. For hun havde mødt Tristen i stalden. Han havde haft en påvirkning på hende som hun aldrig havde oplevet før. Hans smil havde varmet og hans latter havde været som perler mod hendes hud. Aldrig i sit liv havde hun været så forvirret før. Hun forstod det ikke. For hvad var der så specielt ved denne mand?
Efter at han havde hjulpet hende i stalden med at rengøre Hoshi's sadel, havde hun skyndt si op i badehuset, hvor hun havde badet hurtigt. Det havde ikke været noget gennemført bad. Han havde kommenteret at hun ikke havde fjernet mudderet, som nu var indtørret fra hendes hår. Hun havde næsten rødmet, men de havde sammen, vel mest hende børstet det væk fra hendes hår. Og så redet mod engen.

Shizuka sukkede næsten højlydt af sig selv. For hun var alene i skoven. Noget hun ikke havde været længe. Det var rart ikke at skulle tænke over etikette og facon hele tiden. Ikke at det ikke var blevet tævet ind i hende fra en ung alder, men alligevel, der var noget nyt over facaderne her i Tortall. Det var anderledes her i Corus end hjemme. Meget anderledes.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen hadede sine forældre, han havde at han nu havde en forlovet og han hadede ideen om at en eller anden lille trunte skulle gøre en ende på hans muligheder for at opleve eventyr. Derfor var han taget i skoven, et godt stykke væk fra alting havde han fundet sig en lysning, hvor han havde fået tændt sig et bål til at holde varmen ved.
Han sad der på en væltet træstamme dybt i sine egne tanker om hvordan pokker han kunne slippe ud af dette uden at få problemer med familien. Han sukkede og kastede en kvist i bålet. Det var jo umuligt!

[Shizuka noh Ajikuro]

Hoshi vippede en gang med hoved, og vækkede Shizuka i sine tanker. Hun havde været rimelig fordybet, men kiggede taknemlig ned på ponyen.
"Ja, ja jeg ved det vi har en opgave her" sagde hun på sit modersmål. Det var noget tid siden hun sidste ikke havde snakket fælles sproget. Det var mærkeligt at hører sit modersmål igen, men det var også derfor lidt rart. Hun fandt det så meget mere naturligt, men også meget større mulighed for både at vise og skjule sine følelser, hvor på fælles sproget var det som om det var nemmere at udvise sine følelser og derfor hårdere for Shizuka at skjule dem. Eller måske var det fordi hun var sammen med personer som viste dem meget.

Efter at have redet et lille stykke tid fornemmede hun bålet i luften. Hun blev en smule mere opmærksom, og bevægede sig langsomt mod bålet. Hun hoppede af Hoshi da hun var ved at være tæt på og skulle lige til at finde en gren at sætte Hoshi fast ved da hun vrinskede en enkelt gang. Hun havde opdaget noget Shizuka ikke havde, og Shizuka blev sur, men fra den anden side af bålet hørte hun et svar fra en anden hest. Shizuka kiggede mod hesten og så at det var Caspian. Tristens hest. Shizuka kiggede mod bålet og gik så tættere på, denne gang sammen med Hoshi.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen sad på stammen og fløjtede en hjemlig melodi, vidst nok et levnfra sin bedstefar. Så rodede han lidt i ilden og lagde mere brænde på bålet, før han fandt nogle svampe frem og en gryde med vand. Han havde ikke tænkt sig at skulle tilbage lige med det første.
Der hørtes et hestevrinsk på den anden side af bålet. "hvem der?"

[Shizuka noh Ajikuro]

Hestene havde afsløret hende. Ikke at hun ville være hemmeligt nu hvor det var Tristen, en hun ønskede hellere ikke at forskrække ham.
"Hej Tristen" sagde Shizuka og trådte tættere på bålet, men ikke ind over træstammerne. Hun kiggede roligt på ham. Mest af alt hvad hun lyst til at sætte Hoshi men hun var ikke sikker på at han ville være tilfreds med at hun blot sådan besluttede at hun skulle være med ved bålet.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen rettede sig omgående, da han hørte Shizukas stemme. Hvorfor var hun nu her? Han kom på benene med det samme og gik hen til hende "Shizuka, hej.. øhm goddag hedder det vidst" Han var helt rundt på gulvet, over at hun nu stod der. Det havde ikke lige været med i hans planer. Han kløede sig i nakken og rakte hånden ud mod træstammen. "tag plads. Hvad laver du her?"

[Shizuka noh Ajikuro]

Hans lette forbavelse rykkede let på Shizuka, hun lagde hoved let på skrå.
"Forstyrre jeg??" sagde hun spørgende, og ville træde tættere på bålet, men hun havde stadig Hoshi, hun lige skulle sørge for. Hun ville gerne, men hun var nød til at vide om hun havde forstyrret først. Hun ville ikke være i vejen.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen satte sig igen og lod hånden falde. Hun ville tydeligvis ikke sætte sig. Han smilede til hende, skønt smilet ikke helt nåede øjnene. så trak han på skuldrene og svarede "næh, ikke voldsomt" Det var selvfølgelig ikke det bedste træk at blive set med en ny kvinde så kort tid efter at han var blevet forlovet og derpå gået i vrede fra sin kommende hustru, men så igen, hvem kom her ud på denne tid af året?

[Shizuka noh Ajikuro]

Shizuka lagde undersøgende sit hoved på skrå. Han virkede anderledes, men hun vidste ikke hvordan. Så godt kendte hun ham trods alt hellere ikke. Da han sagde at hun ikke forstyrrede, gik hun over og sørgede for den stædig pony, som ikke var helt tilfreds med at blive efterladt her ude. Dog kiggede Shizuka på den og forsikrede om at den ikke blev alt for længe.
Da der var sørget for hesten gik hun tilbage til bålet og trådte ind i varmen. "hvorfor er du her ude og alene??" hun så nysgerrig på ham. Hun havde ikke regnet med at der var flere der ville have fået sådan en kedelig opgave så hende, så det måtte være af andre grunde.

[Tristen af Piratklippen]

Det lod til, at hun alligevel kom hen til ham. Han rykkede sig lidt så der var plads til dem begge. så smilede han kort til hende, før hen igen kiggede ind i ilden. "Jeg... havde brug for lidt frihed og lidt frisk luft. Lidt tid hvor jeg kunne få lov til bare at være mig." Det gik noget nemmere med at tale denne gang. Hun var trods alt sød. "og Du selv? hvad laver du her?" Hun havde ikke rigtig svaret første gang han spurgte.

[Shizuka noh Ajikuro]

Da han rykkede sig på stammen satte hun sig ved hans side. De sad helt tæt på stammen. Ikke at hun ikke havde gjort det mange gange før når hun havde været på opgave, men det var altid specielt når det var med en af det modsatte køn. Dog kiggede hun noget overrasket på ham. "Men hvis du havde behov for at være kun dig, så forstyrre jeg da?" hun så undersøgende på ham. Hun ønskede virkelig ikke at være i vejen. Slet ikke for Tristen. Han var sød, havde et rart smil og hun kunne godt lide at være i nærheden af ham.
"De havde brug for at der var en der tog her ud for at tjekke stier også videre for større grene" hun så ind i ilden, og så op og omkring dem. Der havde ikke været nogle problemer endnu, en hun havde hellere ikke været hele skoven igennem endnu. Langt fra.

[Tristen af Piratklippen]

Hun forstod åbenbart ikke betydningen af ikke at forstyre. Det fik ham til at smile lidt. generelt kunne han godt lide hendes rolige lidt usikre væsen, det fik ham til at føle sig bedre tilpas også. "du må gerne.. orh det er lidt kompliceret, men nej du forstyre ikke" Han kunne ikke få ordene over sine læber, at han var blevet forlovet. for få dagen siden havde de også haft samtale omkring ægteskab, og det havde ødelagt hele stemningen. Det gad han ikke igen allerede.
"Det var godt du meldte dig så." Han vidste hvor træls det job var og at det var et der var svært at besætte hver gang. Han var nu glad for at det var hende der havde fået tjansen.

[Shizuka noh Ajikuro]

Hun lyttede til ham, og prøvede at finde spor eller træk der kunne sende hende i den rigtige retning for at finde ud af hvad der plagede ham. Dog da han sagde det hele var lidt kompliceret så var hun mere sikker. Der var noget, men han virkede ikke som om han ville spørge ind til det. Så hun lod være. Hvert fald for nu.
"Ikke rart at det er kompliceret men godt at jeg ikke forstyrrer" sagde hun med en mere ro, og sikkerhed i stemmen. Igen blev hun bevidst om deres kroppe der let rørte hinanden. Hun ville gerne have rykket sig. Ikke fordi hun ville rykke sig væk fra ham, men mere fordi hun slet ikke var så van til det.
"Ja det var det vidst" sagde hun og så endnu engang rundt i skoven. Et smil kunne måske høres i hendes stemme hvis man lyttede efter, og måske kunne Tristen spore det.

[Tristen af Piratklippen]

Hun skulle absolut rode i det. Hm så kunne han vel lige så god fortælle det som det var "Jeg er blevet forlovet....." Det var tydeligt at høre at han bestemt ikke var tilfreds med den beslutning. Ikke at han lød uhøflig, bare opgivende og uden den gejst man gerne forbandt med en sådan nyhed.
Han satte sig og kiggede ind i ilden. hvordan han end vendte og drejede det var det umuligt for ham at slippe ud af det. han var fanget og friheden var forbi.
Han tænkte igen på Cierra, Det havde bestemt ikke været noget behageligt møde for ham.

[Shizuka noh Ajikuro]

Shizuka blev noget overrasket over det han sagde. Det var bestemt ikke det hun havde regnet med at han ville have sagt. Det var faktisk langt fra hvad hun havde forestillet sig at han ville sige.
"uhm...." Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige. "tillykke" sagde hun så til sidst og kiggede på ham med hva hun håbede på var rolige øjne.