En lille ting til Midvinter

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Liam Falkonér

Dato: 21/12

Det havde været nogle travle dage op til midvinteren, fordi mange skulle have nye fine kjoler til midvinterfest. Derfor havde Rosetta knap været uden for en dør de sidste uger. Nu var dagen her heldigvis endelig og alle kjolerne var blevet afhentet. Hun havde brugt det meste af eftermiddagen på at får styr på sin forretning igen, og nu var det endelig blevet tid til at opsøge Liam.

De havde ikke set meget til hinanden den sidste tid grundet hendes travle arbejde, så hun glædede sig meget til at se ham igen. Hun gik hen over træningspladsen, næsten med en hastighed der ikke artede sig for en kvinde, men sådan måtte det lige være i dag, Da hun nærmede sig sit mål, Dueslaget, hvor fuglene holdt til og hvor Liam helt sikkert lige nu ville være i gang med at fodre Kira og Anzo, sænkede hun farten. Hun nåede hen til døren, og bankede her på og ventede på svar.

[Liam Falkonér]

Liam var ikke indenfor i det lille hus der hørte til det store voliére, der husede kongefamiliens jagtfugle, og - så længe han besad stillingen som kongelig falkonér, også hans egne. Han var optaget i det store, indhegnede udeområde, hvor fuglene opholdt sig, når de ikke var ude på jagt eller for træning. Derfor hørte han heller ikke banket på døren.

Det var dog nogenlunde på samme tid han gik tilbage indenfor, lagde de tykke læderhandsker fra sig og åbnede døren for at forlade skuret - kun for at stoppe med et overrasket udtryk på ansigtet, da hans vej blev spærret af et kendt ansigt "Rosetta?" hans blik flakkede et øjeblik, men han smilede varmt "Har jeg glemt en aftale, eller var overraskelsen intentionel?"

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Det virkede ikke som om nogen reagerede på, at hun bankede. Måske var han slet ikke hjemme? Hun skulle lige til at vende sig og gå, da døren alligevel blev åbnet. Liam virkede en smule overrasket over næsten at støde ind i Rosetta og hun kunne knap holde et lille grin tilbage "Undskyld Liam. Jeg havde bare lidt tid og håber jeg kunne nå at fange dig inden midvinteren var helt overstået."

Hun gik et skridt bagud så der var lidt bedre plads mellem dem. I dagens anledning var hun trukket i en vinrød kjole og havde en god varm uldkappe over sig. Af samme grund var det også let for hende at gemme den gave hun havde i hænderne. "Jeg håber ikke, at jeg kommer ubelejeligt?"

[Liam Falkonér]

Smilet bag det korte skæg blev mere tydeligt da han lige kom sig over overraskelsen og han rystede på hovedet "Det gør du ikke. Jeg er lige blevet færdig." han slog ud med hånden, en opfordring til at hun kunne gå sammen med ham og lukkede døren til det lille hus bag sig "Glædelig Midvinter forresten."

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Det var rart at se Liam igen også selvom han lige nu virkede lidt rundt på gulvet over, at hun var der. "Har du meget at se til for tiden?" Han virkede en smule travl, gjorde han ikke?
Måske var der mange fugle at kigge til eller også var det alle pagerne og væbnerne der krævede hans opmærksomhed her omkring midvinteren. Det var noget med at midvinter betød ridderprøvelser for de væbnere der havde afsluttet deres trænings år. Nå hun fejede tanken væk igen og fulgte med ham.
"Glædelig Midvinter. Jeg har taget en lille gave med, det var egentlig lidt derfor jeg kom. Du skulle jo gerne nå at få den i dag" Hun smilede stort. Hun havde glædet sig længe til at give ham den gave hun havde fundet. Lidt usikker på, om han ville synes om den.

[Liam Falkonér]

Han nikkede mens de begyndte at gå, efterhånden afslappet nok i hendes selskab, til ikke at være så bevidst opmærksom på, om nogen lagde mærke til dem gå sammen, som han havde været i starten af deres bekendtskab "Det er perfekt sæson for fuglejagt. Ingen blade på træerne, intet højt græs og når der ligger bare en smule sne, er det endnu bedre." han å på hende med et smil og tilføjede forklarende "Byttet er let at se mod den hvide sne og det har sværere ved at gemme sig når alting er vinterbart." han havde altid holdt af vinterperioden, bare lidt mere end de andre tre årstider.

Han stoppede ikke da hun fortsatte, selvom hans blik røbede en smule overraskelse, selv bag smilet "Det havde du ikke behøvet." svarede han automatisk af ren høflighed, uden dog at afsløre, at han selv havde haft planer om at opsøge hende så snart han var færdig med sit arbejde, med samme grund som nu havde bragt hende op til paladset.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Hun lyttede opmærksom til hans fortælling, skønt hun ikke havde den store forstand på fuglejagt. Men det var altid spændende at høre ham snakke omkring de ting han lavede. Så slog en tanke hende. "Næste gang du er ude og jage fugle, tror du så jeg kunne få et par fjer fra den?" Det kunne se flot og anderledes ud at bruge fjer på nogle af de kjoler hun arbejdede på.

Om han var høflig eller om han reelt mente hun ikke skulle give ham noget, var hun lidt i tvivl om, men nu havde hun fundet en gave til ham, så den skulle have have. "vil du have den nu eller?...Hvor er vi egentlig på vej hen?" Hun stoppede kortvarrigt op, hun havde kun haft øje for ham og havde ikke skænket deres retning den mindste tanke.

[Liam Falkonér]

Han rynkede brynene lidt i undren, uden at holde op med at smile "Fjer? Hvor mange vil du have og skal det være fra nogen bestemte?" fuglene tabte fjer hele tiden, helt naturligt når de pudsede sig. At samle dem fra ville ikke være nogen stor opgave når der alligevel skulle gøres rent i voliéret.

Han nåede at gå et skridt foran da hun stoppede, før han selv gjorde det samme og vendte sig mod hende "Over i barakkerne. Jeg tænkte vi kunne bruge noget varmt at drikke." han gjorde et kast med hovedet mod barakkerne der hovedsageligt husede Rytterne, men også havde en spisesal - og en kok der lavede glimrende mad. Når han ikke spiste med væbnerne og pagerne i spisesalen på paladset, var det oftest hos Rytterne man kunne finde ham.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Hun smilede da hun køre høre hans undrende stemme "Ja fjer. Gerne nogen der er lidt lange og så selvfølgelig pæne og ens." Hun vidste ikke præcis hvad fugl de skulle være fra, der var flere muligheder så længe de bare var nogenlunde ens i farverne.

Barakkerne?! De kunne da ikke gå derind sammen, kunne de? omvendt noget varmt at drikke ville være dejligt. "Er barakkerne ikke kun for dem der bor her? og arbejder her? Det gør jeg jo ikke." Godt nok havde hun ikke noget problem i længere at går turer med Liam, men ligefrem at sætte sig ind sammen med ham, det kunne give forkerte signaler.

[Liam Falkonér]

Liam nikkede igen og skrev sig bag øret han skulle begynde at samle fjer fra. Han smilede igen over hendes tøven og nikkede, for så at ryste på hovedet "Under normale omstændigheder, jo, men hvis ikke man skulle kunne bøje reglerne lidt til Midvinter, hvornår så?" spurgte han med et smil og lagde en hånd let mod hendes lænd udenpå kappen i en opfordring til at forsætte med at gå.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Hun smilede til ham. Så lad gå da, de kunne bøje reglerne blot denne ene dag. bare ikke folk begyndte at kigge. "bare du ikke kommer i problemer med det eller noget." Da hans hånd fandt vej omkring hende Lænd, gav det et lille gip i hende. Bare han nu ikke opdagede gaven hun havde i hånden.

[Liam Falkonér]

Han rystede på hovedet og smilet blev skævt "Det gør jeg ikke." forsikrede han og gav hendes ryg et lille tryk, før han lod hånden falde igen og gik videre. Der var ikke så langt, men nok til at nyde den frostklare luft "Har du haft en god dag?" begyndte han og fortsatte "Hvor skal du fejre højtiden i aften?" så vidt han huskede, havde hun ikke familie i byen.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Hun fulgte med og nød at gå tæt indtil Liam. Hun kiggede op på ham, da han spurgte ind til hendes dag. "Den har været travl. Jeg har haft en del kjoler jeg skulle have færdige. Hvad med dig?" Det havde generelt været nogle travle dage og hun have været ret stresset for om hun ville nå det til tiden. Hun havde derfor siddet de sidste mange aftener til langt ud på natten.
Hun kiggede ligefrem da han spurgte til hendes midvinterplaner. "I min lænestol ved mine bøger tror jeg. " Det var ganske fint. en rolig aften, måske med lidt te og så en god bog. Det var ganske rart. Hun havde ikke noget problem i ikke at kunne fejre højtiden med sin familie, det havde hun affundet sig med.

[Liam Falkonér]

Liam trak på skuldrene "De første væbnere har været i Kammeret i dag. Det lægger altid en underlig stemning over de andre - og vi andre med." han smilede skævt "Men de kom begge ud i live og godkendt, så to nye riddere til Kronen." han prøvede ikke at skjule den lettelse og stolthed han følte ved at se drenge - og piger, han havde trænet, nå til vejs ende og få deres fortjente belønning for mange års hårdt arbejde.

De nåede den ene ende af Rytternes største barak mens hun udlagde sine planer for aftenen. De fik ham til at rynke lidt på panden "Ingen traditioner der skal følges, eller venner at fejre med?" spurgte han neutralt, uden helt selv at kunne forestille sig at tilbringe lige denne aften alene.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta smilede til ham "Du lyder godt med nye riddere til kronen, men de har vel også haft en god lærermester" Det var et diskret kompliment til ham, men hun håbede alligevel på at han ville opfatte det. Det var trods alt hvad han havde viet it liv til ved siden af fuglene, så det måtte bestemt være til hans fortjeneste at de kom sikkert igennem.

Hun trak lidt på skuldrene "Nææh Efter jeg mistede min familie, har det bare været mig jeg har fejret det med. alle har travlt med at fejre dagen med deres kære. Min bror har jeg end ikke hørt fra i 2 år" De snakkede aldrig sammen og det var ikke et problem for hende at hun ikke hørte noget. De havde aldrig rigtig haft et velfungerende søskende forhold. "Hvad med dig? Skal du ned til din kammerart og fejre dagen?"