Et sidste opgør

[Elaine Støvleskaft]

Hun trak p skuldrene over Anyas ord. Hun tog ikke pigen alvorlig. Det var tydelig at hun knap nok kunne klare sig igennem dagen med at skaffe mad og den slags. Ting som ikke var e problem for Elaine. "Jeg laver rigeligt. Og nu skal vi lege en leg," et modbydeligt smil bredte sig på den rødhårede dronnings læber. "Og du skal være hovedpersonen i den leg," med en hurtig bevægelse rakte hun ud med hånden, hvor fingrene nemt lukkede sig om Anyas lyse hår. Med et hårdt ryk, trak hun pigen ind til sig, så hun havde ryggen mod Elaine. "Den hedder "hvor længe kan Anya holde fast i livet", lyder det ikke sjovt?" Det var tydeligt at det morede Elaine selv.

[Anya Slyngelræv]

Anya gjorde klar til at give igen, da Elaine fik fat i hendes hår. Hun vred sig for at komme fri, men det var svært. Elaine havde irriterende godt fat og det gjorde ret ondt. "Jeg gider ikke lege dine dumme lege! bare slip mig!" Hun forsøgte at sparke efter Elaine. Hun ramte da også hendes ben, men eftersom det var spark bagud, var der ikke nær nok kraft til at det ville gøre skade.
I stedet forsøgte hun at lirke Elaines fingre op så hun kunne komme fri.

[Elaine Støvleskaft]

Hun sukkede påtaget. "Nu er du kedelig. Det er ellers en rigtig morsom leg. Især for mig," hun lo kort og koldt, da Anya sparkede ud efter hende. Heldigvis var der ikke meget kraft i sparket, og støvlerne tog også noget af slaget. "Så du vil kæmpe? Lad mig se, hvad sådan et lille skravl som dig kan," sagde hun og skubbede meget hårdt til Anya, mens hendes fingre slap det lyse hår. "Uanset hvad, så ender du i en blodpøl fyldt med dit eget blod. Og jeg får god underholdning," igen trak hun ligegyldigt på skuldrene.

[Anya Slyngelræv]

Det var ved at gå op for Anya, at det bestemt ikke så godt ud og at dette var alvor. Hun kiggede sig over begge skuldre og løb så tilbage mod døren. Den var selvfølgelig låst. Hun var fanget, kunne intet gøre. Hun forsøgte at samle mod til at lyde hård, men hendes stemme dirrede voldsomt Fint, Så lad os kæmpe!" hun hævede et par knytnæver og stillede sig klar. afventende på hvad der nu ville ske.

[Elaine Støvleskaft]

Den tøs var godt nok langsomt opfattende. Men Elaine kunne høre på Anyas stemme, at hun var ved at opdage, hvad der foregik. Og at det så sort ud for hende. "Sikke nogle søde små knytnæver du har," provokerede hun, inden hun lod sin egen knytnæve falde hårdt ned mod Anyas kæbe. For mange år siden havde hun lært at forsvare sig. Hun holdt det jævnligt ved lige. Og taget hendes størrelse i betragtning, var der langt mere kraft i hendes slag, end der ville have været i en adelkvindes.

[Anya Slyngelræv]

Anya trådte forsigtigt rundt, dog stadig med panikken lysende tydeligt ud af øjnene. Det så virkelig ikke godt ud nu! Elaine havde også knyttet hænderne og inden Anya kunne nå at gøre noget, ramte den første næve hendes kæbe. Det var et hårdt slag og smagen af blod fyldte hendes mund. Hun lagde selv an til et slag og slog ud efter Elaines skulder.

[Elaine Støvleskaft]

Det var tydeligt at se, hvor ondt Elaines slag gjorde. Og hvor meget det påvirkede Anya. For pigen vaklede og kunne heller ikek finde fodfæste, da hun gjorde et udfald mod Elaine. Som brugte beskidte tricks. Naturligvis. Man var vel ikke Konge for ingenting. I den ene hånd havde hun trukket en lille dolk fra siden af sit bælte. Så da Anya lænede sig frem og slog ud efter Elaine, bøjede hun kroppen til den ene side, mens hånden skød frem og dolken plantede sig i Anyas brystkasse.

En stor tilfredsstillelse skød gennem den rødhårede slyngel, da hun mærkede hvordan dolken borede sig ind i det unge kød. Hun trak samtidig Anya tættere på. "I dit næste liv, burde du lade være med at være så højt på strå. Det bringer kun død med sig," hviskede hun ildevarslende, inden hun trak dolken ud igen, og skubbede Anya så hårdt fra sig, at pigen landede på gulvet foran Elaine. Hun satte sig ned i sin stol igen, mens hendes grønne øjne hvilede på den døende krop foran hende. Hun elskede at se, når livet ebbede ud af folk.

[Anya Slyngelræv]

Anya kæmpede for sit liv, det var der ikke længere tvivl om. Panikken stod malet i hendes ansigt og hun var nok inderst inde godt klar over at tiden var ved af tikke ud. Hun sparkede og slog det bedste hun kunne, men uden held.
Så mærkede hun et stød i brystet, Elaine da havde trukket en dolk, havde stukket den i brystet på hende. Hun hviskede noget, men Anya hørte ikke efter, hun forsøgte bare en sidste gang at give igen, før hun blev skubbet væk. Hun landede på gulvet hvor hun blev liggende, en tårer trillede ned over hendes kind, men hun sagde intet. Det var slut det vidste hun. Hun havde tabt.

[Elaine Støvleskaft]

Da hun havde sat sig i stolen, hældte hun whiskey op i et glas, mens hun slappede af til Anyas efterhånden sidste vejrtrækninger. Så var hun i det mindste ryddet af vejen. Et problem mindre at tage sig af. Det var godt.

Hun lænede sig tilbage i stolen, og drak af den brændende væske, indtil der til sidst var helt stille i rummet. Kun hendes egen vejrtrækning kunne høres. Anya var stendød.

Elaine rejste sig op og bankede på døren, som blev åbnet udefra. "Smid hende i havnen," var det eneste hun sagde til dem, inden hun forlod lokalet og gik ud i krostuen igen. Der var ingen grund til at blive, og se dem flytte rundt på liget. En lille dreng ventede i skyggerne. Elaine nikkede til ham. "Tag en klud og tjen en skilling," hviskede hun til ham, inden hun rodede rundt i hans snavsede hår og satte sig på sin trone.

Tråd afsluttet