Da aftenen tog en uventet drejning

[Kade Graver]

det var en kølig aften, vinden snoede sig gennem corus gader og regnen stod ned i tykke reb. en ung mand sneg sig lydløst frem, han var i ført mørkt tøj for ikke at blive set, han havde haft en plan for natten, men den var hurtigt blevet afløst af en anden, da han ikke mente, at det var det værd at blive syg, fordi han skulle sidde længe i regnen. længere henne af gaden vidste han der lå en kro, han smilede lumskt for sig selv og satte kurs den vej.

Kroen var lys og højlydt da han ankom, den virkede varm og velkommen, lige hvad han trængte til.
han skubbede døren op og kikkede rundt, den var fyldt med det sædvanlige klientel af sælgere og byfolk, der mente, at en øl efter arbejde, var den bedste måde at afslutte en dag, og at den ene øl gerne blev til lidt flere, var jo bare godt for en ung mand uden rent mel i posen. manden sneg sig ind og udså sig et offer, en midaldrende mand, der så ud til at have penge nok, hvis man skulle gå ud fra hans betragtelige vom. han fik bevæget sig nærmere og rakte hånden frem for at klippe snoren på offerets pung med den lille kniv han havde i ærmet til selv samme formål.

[Nicholas af Lyngvig]

Det var en travl aften på kroen og det havde det været lige siden Nicholas ankom, og sikkert også før. Normalt ville han have brugt størstedelen af sin aften og nok noget af sin eftermiddag på kroen, men i dag havde det ikke være tilfældet. Han havde for en gangs skyld brugt dagen fornuftigt, han havde oven i købet fået trænet både ridning og sværdkamp. Men efter sådan en hård arbejdsdag havde han nu også brug for at slappe af på kroen.
Han stod oppe ved bardisken og snakkede med en af servitricerne imens han ventede på sin bestilling. Selvom han havde været på kroen i i hvert fald en times tid havde han fået overraksende ldit af drikke og det agtede han at lave om på.
Da han endelig fik sit krus vendte han sig om for at finde tilbage til sin sideplads da hans blik fangede et kort glimt af et bekendt ansigt. Han klemte øjnene en smule sammen og spejdede gennem krostuen, og ganske rigtigt, der stod Kade, foruroligende tæt på en velhavende midaldrende mand. Han kendte den unge mand og derfor havde han en god ide om hvad han havde gang i.
Han satte kursen over mod Kade, og netop som den unge mand skulle til at gå væk med sit bytte greb Nicholas fat i armen på ham med et blik som kun kunne betegnes som skuffet.
"Tænk at møde dig her, Kade" sagde han med en stemme som ikke indeholdt den ellers sædvanlige venlighed.

[Kade Graver]

yes, det lykkedes, han stod med pungen i hånden, og nu kunne han glad slappe af resten af natten, der var en del penge i pungen var han sikker på. han vente sig for at liste sig, forhåbentlig ubemærket, væk, men desværre ikke. Han hoppede let, da en hånd greb fat i ham, han så forskrækket op på manden, men slappede hurtigt af da han så hvem det var, der havde grebet fat i ham. han håbede ikke, det ville blive for svært at slippe væk fra den normalt fulde mand. da Nicholas talte fik han dog et lille gys ned af ryggen, han havde lydt ædru, møg, så ville det sikkert blive sværere . han smilede skævt " hm, Nicholas, hvor er det en glædelig overraskelse, hvad bringer dig til min side af kroen?" hans smil blev større, mens han ganske forsigtigt afprøvede hvor fast et greb, den anden mand havde om hans arm. pungen lod han forsigtigt glide ned i en skjult lomme i sin bluse.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas blev ved med at se på Kade med det skuffede blik. Han havde selvfølgelig ingen beviser for at han havde stjålet fra manden, men med lidt held ville han til sidst tilstå.
"Jeg så noget som fangede min interesse" svarede han køligt. Hvis man kendte ham ville man hurtigt kunne gætte at man nu skulle være forsigtig med hvad man sagde. Det var sjældent at Nicholas' glade humør forsvandt, men han troede på at Kade havde potentiale og det ville være latterligt hvis han spildte det potentiale på at stjæle.
Han fortsatte med at se på ham et par sekunder inden han sukkede lavt.
"Hvor er pungen Kade?" spurgte han lavt så de omkringstående mennesker ikke kunne høre det. Der var ingen grund til at give Kade ballade, og det ville han uden tvivl få hvis de andre gæster på kroen fandt ud af at han stjålet fra den midaldrende mand. Han så afventende på ham mens han sørgede for at holde ordentligt fast i hans arm.

[Kade Graver]

Kades smil bliv lidt mindre, da Nicholas' blik ikke ændrede sig, interesse, hm sikkert, så havde han altså set det eller i hvert fald gættet sig frem til, hvad Kade havde lavet. han vred sig for at komme fri men ikke nok til at vække opsigt. han så sig rundt, der var alt for mange mennesker til denne samtale. da Nicholas kom med sit spørgsmål, stivnede Kade, pis, pis, pis hvad skulle han gøre nu, hvis han gav op, så ville Nicholas have mere end bare en begrundet mistanke, og gjorde han det ikke, ville han måske melde ham.  med et dybt suk så Kade op "ikke at jeg ved, hvad du taler om, men kunne vi måske tage denne samtale et andet sted, måske hvor der er knapt så mange øre" hvislede han, kun lige højt nok til at Nicholas kunne høre det, hans grønne øjne fór rundt i rummet, han så jaget ud men, man skulle tæt på for at se det.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas fortsatte med at se på ham et øjeblik inden han igen sukkede og lod blikket glide rundt i kroen. Kade havde ret, det ville være bedst at tage samtalen et andet sted end midt i kroen.

"Udenfor" sagde han inden han begyndte at trække Kade med udenfor. Forhåbentligt var der ikke nogen som ville synes at det var mistænkeligt at han hev ham med udenfor, men han kunne altid komme på en undskyldning for det senere. Først skulle han have en snak med Kade.

Da de var kommet ud på gaden trak han ham et par skridt længere han langs kroen mur så der ikke stod lige foran døren, derefter slap han, en smule tøvende, hans arm. Han havde alle chancer for at stikke af, men han valgte at stole på ham.

"Kade, pungen, hvor er den henne?" spurgte han og så utålmodigt på ham. "Og nu skal du ikke lade som om du ikke ved hvad jeg snakker om, jeg har ikke drukket, du kan ikke narre mig, og jeg ved at der var en grund till at du stod ovre ved den mand" han lagde armene over kors og så afventende på ham.

[Kade Graver]

Kade kom med et forskrækket lille eep, da han blev hevet med, han håbede bare, at folk ikke forstod den egentlige grund, han blev hevet ud, en hver anden grund ville være at foretrække, selv den at de troede, han var en kvinde.

da de kom ud af kroen, åndede kade lettet op, det ville ikke være så underligt, hvis han gjorde modstand her ude. han blev et øjeblik forvirret, da Nicholas forsigtigt slap ham, han så sig om, og et øjeblik tænkte han på at stikke af, men da han så på Nicholas, bestemte han sig til at blive, siden det var en stor tillid, han blev vist, og i sit dybe sind brød han sig ikke om at skuffe folk. han lagde armene over kors, løftede det ene øjenbryn og lænede sig op af muren " hvis jeg havde en pung, og jeg siger ikke, jeg har, så er det en, jeg skal bruge, og hvorfor er du interesseret, det var jo ikke din pung " hans stemme var blød, men man kunne nemt fornemme nervøsiteten i den.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas forsøgte at se strengt på Kade, det holdt dog kun et kort øjeblik inden han sukkede og blikket blev mere skuffet end strengt. Han var ikke egnet til at stå og opdrage Kade, der var en grund til at han ikke havde lyst til at få børn endnu.

"Har du overvejet hvad der sker hvis du bliver taget i at stjåle? Hvis det var en anden end mig som havde opdaget hvad du havde gang i? Det er ikke alle som behandler tyveknægte lige pænt, du.." hans talestrøm hørte op da han tænkte på de ting der kunne ske hvis Kade blev taget i at stjæle, han brød sig ikke om tanken.. han holdt jo faktisk af knægten, også selvom det ikke altid var lige nemt at holde af ham.

"Du spilder dit liv på at stjæle, du kan så meget mere end det.. og påstå nu ikke at du ikke stjæler, du ved lige så vel som jeg at jeg har taget dig i det før" han sukkede igen og lod, en smule opgivende, hånden glide ned over ansigtet. Han vidste at mange var nødt til at stjæle før at kunne klare dagen og vejen, men Kade kunne så meget andet.. Han skulle bare selv indse det.

[Kade Graver]

Kade slap den påtvungne stilling og han så væk fra manden foran sig og sukkede opgivende "Ja jeg ved godt hvad der kunne ske" han drejede blikket tilbage og tænkte et øjeblik på de fare der var forbundet med det liv han levede, og lod så igen de bekymringer bag sig det var jo nødvendigt.
han smilede blidt til Nicholas " jeg ved du har fanget mig og en dag må du fortælle mig hvordan" han rystede lidt på hovedet, og fortsatte så " men jeg kan ikke leve af at danse, så hvad vil du ellers have jeg skulle gøre, gå på gaden og blive betalt for andre tjenester, det ville helt sikkert være en mulighed med så mener jeg at befri nogle folk for deres værdier er bedre" hans tone var venlig og uden nogen form for humor eller spot og alvoren kunne ses i hans øjne.

[Nicholas af Lyngvig]

Ved Kades ord blev Nicholas' blik mere blidt og skuffelsen ændrede sig til bekymring, han forsøgte at skjule bekymringen men han vidste selv at det ikke lykkedes særlig godt.
"Hvis jeg fortæller dig hvordan jeg fanger dig i at stjæle vil det jo ødelægge det spændende i det... desuden ville det ødelægge nogle af de få muligheder jeg har for at hive dig til side så jeg kan snakke med dig" sagde han og smilte skævt. Det var ikke fordi at det var det helt store mysterie hvordan han formåede at fange Kade når han stjla.. Han kendte ham, han vidste at han stjal fra folk og så var det bare at gætte sig til hvornår han faktisk stjal og hvornår han bare listede rundt.
"Jeg vil ikke have at du skal gå på gaden og sælge.. tjenester, det er ikke en værdig tilværelse" smilet fra før var væk og bekymringen var endnu tydeligere i hans blik da han fortsatte. "Jeg skal ikke påstå at jeg ved hvordan det er at være i din situation, jeg er en af de heldige som er født til en tilværelse uden de store bekymringer.. men det betyder ikke at jeg synes at det er retfærdigt at du ikke har de muligheder som du bør have og jeg tror på at du vil kunne gøre meget med dit liv.. hvis du havde mulighederne" Han stod med armene hængende slapt ned langs siden, ude af stand til at beslutte sig for hvad han skulle gøre. Han havde lyst til at omfavne Kade eller.. bare gøre at eller andet som viste at han bekymrede sig om ham, men i det øjeblik vidste han ikke hvad han skulle gøre.

[Kade Graver]

Kade lo højt ved Nicholas bemærkning og glimtet kom tilbage i hans øjne " ja det kan jeg godt se men så må jeg jo hellere lade dig fange mig noget oftere" da Nicholas fortsatte lagde han hovedet på skrå og sagde " du skal bare være glad for din lod i tilværelsen og ikke bekymre dig så meget jeg er dygtig nok til ikke at blive fanget af de fleste og det er ikke så tit jeg er nød til at gå den vej, og desuden er livet jeg lever ikke så slemt jeg har trods alt både mad og et sted at sove." det var rart at nogen bekymrede sig om ham, dem var der ikke så mange af.  Kade rynkede brynene af Nicholas åbenlyst rådvilde stilling. han gled tættere på og rakte hånden frem for at lægge den på den anden mands skulder, han hadede at se folk han kunne lide være alt andet end glade.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas smilte lidt over Kades grin, det var egentligt rart nok at han trods alt grinte af hans bemærkning, det lettede stemningen en lille smule. Men alligevel var han lidt forvirret over hele situationen, han var den voksne, det var meningen at han skulle overbevise Kade om at han ikke behøvede at stjæle, men i stedet virkede det ikke som om Kade havde tænkt sig at følge hans råd og han følte sig mere forvirret end noget andet.
"Jeg ved godt at du er dygtig, og jeg er da glad for at du både har mad og et sted at sove så du ikke skal leve på gaden uden noget at spise, men du skal ikke forsøge at bilde mig ind at dit liv ikke er farligt.. Jeg vil bare ikke have at der sker dig noget" der var stadig et lille smil på hans læber, et forsøg på at tage bare lidt af alvoren ud af hans ord.. Han var ikke vant til at være den ansvarlige, det var derfor at han havde valgt en livsstil med kvinder, mænd og alkohol, ingen forventede at han skulle tage ansvar for noget.. i hvert fald ikke folk udenfor livgarden. Han var taknemmelig for at Kade lagde en hånd på hans skulder, men han følte sig stadig underligt fortabt.

[Kade Graver]

Kade rynkede brynene, det så ikke ud til at Nicholas fik det bedre hm hvad mon man kunne gøre ved det. så lyste han op måske noget underholdning kunne hjælpe, hans grin blev lettere skummelt og han gled rundt om manden i cirkler medens han tænkte, hm kunne man måske drikke den dunkle stemning væk, det var da et forsøg værd og nu havde han jo lige erhvervet sig nogle penge. Kade stoppede bag ved Nicolas og hviskede " drik dine bekymringer væk" hvor efter han dansede ud af rækkevidde for der efter igen at bevæge sig tættere på og rakte ud efter Nicholas håndled så han kunne trække ham med ind på kroen igen. hvis det ikke hjalp kunne han sikkert finde en pige der var villig til at hjælpe eller hvad den anden  nu foretrak.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas så en smule usikkert på Kade da dennes grin blev lettere skummelt. Han var ikke sikker på at han ønskede at vide hvad han havde tænkt sig. Han forsøgte at følge Kade emd blikket da han gled rundt om ham i cirkler, men det var svært at holde blikket på ham hele tiden, derfor endte han også med at stå med ryggen mod Kade da han hviskede ind i hans ører. Han skulle lige til at protestere over forslaget, dette var ikke tiden til at drikke! Men på den anden side.. han var mester i at drikke bekymringerne væk, så hvorfor skulle han lade være med at drikke dem væk nu? Han smilte bredt til Kade da han blev trukket ind på kroen igen.
"Kun hvis du drikker sammen med mig!" Han kunne sagtens finde andre at drikke sammen med, der var også en god chance for at han kendte nogle af personerne inde på kroen, men nu ville han drikke med Kade!

[Kade Graver]

Kade kikkede tilbage over skuldren og smilede drillende "det var planen" svarede han. da han åbnede døren ind til kroen så han sig hurtigt om efter manden han havde bestjålet tidligere på aftenen men han kunne ikke umiddelbart se ham, han måtte være gået medens han snakkede med Nicholas. der var kommet helt pænt med folk siden da og kroen pulserede af latter og højtråbende folk. Kade førte Nicholas hen til et af borende tæt på baren " hvis du setter dig  kommer jeg staks med øl" sagde han medens han klappede på en stol, og før han havde set om den anden havde sat sig bevægede han sig hurtig op til baren for at bestille deres drikkevare. på vejen måtte han flere gange hurtigt springe til side for ikke at blive bumpet ind i eller trådt over fødderne, da ban endelig nåde baren fiskede han et par mynter frem "to kander øl og to krus til bordet der over" han pejede over skuldren uden at kikke og betalte pigen ved baren