Ikke at undgå hinanden [R]

[Gilbert af Meagmarsk]

Han smilede forsigtigt og søgte lidt tættere ind til manden. Han kunne godt ligge sådan her resten af natten. Jamies fortsættelse fik ham dog til at rynke lidt på næsen. ”Åh ... selvfølgelig ...” Han havde ikke rigtig et problem med, at Jamie havde moret sig med andre før, men nu hvor Gil fandt sig selv liggende på en sofa, som åbenbart var blevet brugt adskillige andre gange ... Der var han alligevel forkælet nok til at synes, at han ikke bare skulle smides på det nærmeste stykke møbel ligesom alle de andre. Irritationen røg dog hurtigt ud igen, da manden fortsatte, og smilet brød atter frem på Gils ansigt. ”Det var det. Meget.” Han trykkede bagdelen tilbage mod Jamies hånd. Manden blev ved med at røre ved den af en eller anden grund, men det gjorde nu ikke Gil så meget, nu da han var kommet sig over overraskelsen.

[James af Perlegab]

Han var ret tilfreds, da Gil puttede sig ind til ham og han nussede hans balde lidt, mens han forsøgte at glemme sin egen lyst. Han kunne godt glemme den hvis han tog sig sammen. Så måtte han se, om der var mulighed for noget andet senere. Lige nu slappede han af sammen med Gil og det var rigtigt rart. "Det var godt," sagde han lavmælt med et smil i stemmen. "Jeg regner med, at du kommer tilbage efter mere." Han ville ikke blive træt af Gil i lang tid. Han var alt for sød og uskyldig.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han nød de blide berøringer. De var måske ikke opstemmende på samme måde som Jamies fast greb i hans hår, men de var til gengæld dejligt beroligende. Han slappede af ind mod den ridderens overkrop og lod nysgerrigt hænderne glide ned over den. Med læberne begyndte han at bearbejde mandens hals med kys og nap igen, og så søgte han prøvende ind under Jamies skjorte med fingrene, ligesom manden havde gjort det ved ham. ”Det gør jeg,” lovede han lavmælt og sukkede svagt ind mod Jamies hals. Det her føltes virkelig rart. Hvorfor havde han været så bange for det?

[James af Perlegab]

Det var virkelig ikke let at glemme sin opstemthed, når Gil nu pludselig gav sig til at udforske. Men det var vel også ligemeget? Jamie havde i hvert fald ikke tænkt sig at sætte sig imod det, så meget var helt sikkert. Derfor brummede han også bare tilfreds, da de forsigtige fingre løb ned over hans overkrop og ind under skjorten. Han lagde hovedet lidt til siden og lod Gil komme til sin hals, mens han selv holdt Gil godt ind til sig nu. For lige nu var det pludselig ham, som ønskede tæthed. "Det var godt," sukkede han tilfreds.

[Gilbert af Meagmarsk]

Jamie lød tilfreds, så Gil var ganske stolt. Han blev heller ikke stoppet eller rettet på, så han fortsatte ufortrødent med at prøve at efterligne Jamies tidligere handlinger. Hænderne søgte op over den muskuløse overkrop, der fik det til suge i mellemgulvet igen. Da han nåede op til brystkassen, lod han nysgerrigt fingrene glide om brystvorterne og hev prøvende i dem med fingerspidserne. Ved halsen fortsatte ham med at kysse og nappe. Han stivnede dog, da han blev trykket tættere ind til Jamie og mærkede bulen i ridderens bukser prikke til ham. Han begyndte at rødme igen og trak sig tilbage fra halsen for at se spørgende op på Jamie. Burde han røre ham ... dernede ... ligesom Jamie havde gjort det ved ham?

[James af Perlegab]

Jamie stønnede lystent, da Gil gav sig til at nappe i hans brystvorter og han var ikke det mindste pinligt berørt over at vise, at han godt kunne lide det. Han havde måske endda en smule svært ved at lade være med at vise hvor meget, han kunne lide det, for han trykkede Gil ind til sig igen og blev lidt overrasket, da Gil så trak sig væk. Han så op på ham og havde igen ikke svært ved at afkode det spørgsmål, der lå i de brune øjne. Han smilede skævt og gav hans balde et klem igen. "Kun hvis du har lyst." Han var ikke i tvivl om, at det nok skulle komme. Han kunne godt vente, hvis det skulle være.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han blev bare endnu mere rød i hovedet af Jamies ord. Hvis han havde lyst? ”Jeg ...” Han trak hænderne væk fra brystvorterne og ned ad. Nervøst fugtede han sine læber igen med spidsen af tungen. Han følte sig pludselig underligt tør i halsen. Meget forsigtigt lagde han den ene hånd mod bulen i Jamies bukser. Rørte prøvende ved den. Så trak han hurtigt hånden til sig igen og forsøgte genert at trække sig væk fra Jamie. Man kunne da ikke røre andre mænds ... Ja, Jamie havde selvfølgelig gjort det på ham, og det havde føltes godt, men det var jo pinligt, det kunne man ikke bare, det var ikke i orden, Gil havde bare været for opstemt til at stoppe det, det havde været så rart, selvom det ikke burde have rart ...

[James af Perlegab]

Gil var noget så spændende, blev Jamie enig med sig selv om. Han vekslede hele tiden mellem at turde og ikke at turde og det bragte et skævt smil frem på Jamie's læber, som Gil langsomt lod sine fingre finde nedad. Og da han mærkede den forsigtige berøring, stønnede han lavmælt igen. Det føltes alt for godt!

Derfor var han heller ikke ret tilfreds, da Gil trak sig tilbage. For eftersom det var ham selv, der havde taget første skridt, så var han altså ikke imod at røre ved ham. Det måtte være alle reglerne, som han blev ved med at fokusere på, der pressede sig på igen. Og det var ikke en valid grund lige nu.

Han lod den hånd, som havde været på Gil's ryg indtil nu løfte sig og glide ind i det mørke hår og tage et fast tag igen, så Gil ikke kunne glide væk. Hans læber lagde sig ud for Gil's øre, som hans hånd lagde sig over Gil's og førte den tilbage. "Du skal ikke være nervøs," lovede han sagte.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han gøs, da hånden strøg op ad ryggen, og en velkendt sitren løb gennem kroppen, da Jamie greb fat i hans hår. Gil stoppede sit flugtforsøg, selvom ridderens ord fik ham til at rødme igen.
Han sank en klump, imens hånden blev trukket tilbage til bulen. Hjertet hamrede så småt derudaf igen, og i sidste ende kunne han ikke modstå. Med begge hænder løsnede han bukserne, tøvende og langsomt. Han fugtede læberne igen, forsøgte at synke igen. Hjertet var lige ved at hamre ud af brystet, imens han trak bukserne lidt ned og begyndte at trække mandens braises ned.
Det burde ikke være så skræmmende. Han havde så tit set en mand nøgen. Han havde tit badet med de andre pager, og det havde aldrig skræmt livet af ham ligesom nu. Rødmen spredte sig helt om til ørerne, da Jamies manddom blev frigivet fra alt stoffet, og Gil vidste pludselig ikke, hvor han skulle se hen.

[James af Perlegab]

Det lod til, at det var nok, at han blev holdt lidt fast og det skrev Jamie sig bag øret. At han åbenbart kunne gå omkring Gil's forsvarsværker ved at sikre sig, at Gil ikke kunne stikke af. Han holdt ham derfor bare roligt fast og stønnede lidt ind mod Gil's kind, da han igen mærkede de forsigtige fingre mod sig. Det var næsten for meget af det gode.

Nu hvor Gil havde overvundet sig selv, blev han også modigere igen og gav sig selv til at åbne for Jamie's bukser og han lod ham fumle alt dét, han havde brug for, inden han mærkede den befriende følelse af at blive hevet ud fra det restriktive stof. Gil var dog nu igen blevet skræmt og Jamie nussede ham i nakken med den hånd, som ikke holdt ham fast, inden han lod hånden glide ned og tage fat om Gil's hånd igen og førte den tilbage til det sted, hvor han gerne ville mærke den.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han sukkede svagt under berøringerne fra Jamies fingrer mod hans nakke. I et forsøg på at berolige sig selv lidt, søgte han mandens læber igen med sine egne. Imens blev hånden trukket tilbage, og maven slog knuder på sig selv, da hans fingre for første gang rørte en mand ... det sted. Det hjalp ikke ligefrem på de røde kinder, men nu hvor han rørte ridderen, kunne han ikke lade være med at fortsætte. Udforske. Stryge fingrene op og ned og rundt om skaftet, der var hårdt mod hans hånd.
Han afbrød kysset igen og skjulte i stedet ansigtet ind mod Jamies hals, siden han stadigvæk ikke turde se ned. Han kunne dog heller ikke stoppe med at røre manden og forsøge at efterligne hans tidligere bevægelser mod Gil selv.

[James af Perlegab]

Jamie tog gladeligt imod Gil's kys. Det var altid dejligt, især når man blev kærtegnet samtidig og taget i hans hår gled væk fra det hårde og han nussede ham i stedet i hårbunden, mens han lagde sin frie hånd tilbage på hans balde og gav den endnu et klem. Ligesom Gil kunne han dog heller ikke ligge stille og han pressede sig stønnende ind mod Gil's bevægelser. Og da Gil skjulte sit ansigt mod hans hals, fandt Jamie's læber tilbage til Gil's øre, hvor han nappede let og afleverede adskillelige lystne opmuntringer.

[Gilbert af Meagmarsk]

De lavmælte suk fortsatte med at undslippe Gil. Han nød Jamies berøringer og var smerteligt bevidst om, at han burde koncentrerer sig om sine egne berøringer. Det var dog svært at holde koncentrationen, når Jamie rørte ham og pressede sig mod ham. Heldigvis lød det som om Jamie nød det, så Gil gjorde sit bedste for at fokusere på hændernes arbejde om ridderen. I det mindste var det ikke fuldstændig ukendt for ham at røre sig selv, så han følte sig en tand mere sikker, end når Jamie kyssede ham eller rørte ham. I takt med at Jamie pressede sig mod ham, begyndte han at bevæge hånden lidt hurtigere.

[James af Perlegab]

Jamie havde fantaseret i flere dage om et scenarie som dette og han havde derfor ikke brug for megen opmuntring, inden han mærkede bølger af lyst glide ind over sig. At Gil ikke længere forsøgte at trække sig væk, gav ham frihed til kun at nyde øjeblikket og efterhånden som Gil's bevægelser blev hurtigere, nærmede Jamie sig også kanten mere og mere, indtil han næsten snublede ud over den og han holdt Gil tæt ind til sig, mens nydelse brusede gennem ham.

Da det var overstået, løsnede han kun langsomt sit greb, indtil han lå og gispede let efter vejret med et tilfreds smil om munden. Fra lommen hev han et nyt lommetørklæde og gav sig til at gøre sig selv ren og derefter Gil's bukser, som det denne gang var gået ud over. "Undskyld," sagde han med et skævt smil og brugte dermed Gil's egen reaktion imod ham.

[Gilbert af Meagmarsk]

Det var fascinerende at være så tæt på en person, der var ved at få en forløsning. Gil så ikke op på Jamie, men han kunne mærke kroppen spænde mod ham. Det fik ham til at trykke sig endnu tættere ind mod Jamie i et forsøg på bedre at mærke mandens forløsning. Han havde prøvet at mærke dens effekt ude fra.
Bagefter måtte han trække sig lidt tilbage, så Jamie kunne tørre dem af, og han blev igen rød i hovedet ved undskyldningen. Han grinede lidt og så genert op på Jamie. ”Det går nok ...” mumlede han lavmælt.