Familieidyl

[Larkin af Stenbjerg]

Kieran af Stenbjerg

Larkin sad stadig og morede sig lidt over Myrilla, da døren gik op igen. Kvinden havde uden tvivl hamret den så højt, at alle i huset havde hørt det, så det kom ikke bag på ham at se sin lillebror komme til syne. ”Kvinder og hormoner,” spøgte han med et bredt smil. Han skulle lige falde lidt ned igen, før ansigtsudtrykkene kunne falde helt på plads igen. Lige nu kæmpede han mest for ikke at sidde og grine højlydt over hustruen. ”Familieidyllen varede ikke længe.” Han sukkede og klappede bogen i.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran havde hørt et brag på vej op ad trappen og på gangen var han blevet passeret af hvirvelvinden Myrilla. Det hele lugtede af en god historie og nysgerrigheden førte ham til Larkins dør. Han besværede sig ikke med at banke på. Hvorfor skulle han? Det havde aldrig været nødvendigt mellem dem "Kvinder bare generelt?" foreslog han mens han lukkede døren bag sig og slog sig ned i den nærmeste ledige stol "Hvad fik hendes underbenklæder til at slå en knude denne gang?" spurgte han nysgerrigt og så afventende på sin ældre bror. Det var nu godt at have ham tilbage i Corus, også selvom det kun var for en kortere periode.

[Larkin af Stenbjerg]

Han rullede kort med øjnene. ”Hun er med barn,” svarede han. Gravide kvinder var bare endnu mere hormonfyldte end normalt, så det burde vel ikke komme bag på ham, at hun hidsede sig sådan op. ”Af en eller anden grund forventede hun åbenbart, at vi ville lave et optog gennem byen for at hylde denne magiske, mirakuløse hændelse.” Han fnøs underholdt ved tanken. ”Jeg forstår vitterligt ikke, hvorfor hun tror, at jeg ville sidde og gøre store øjne, imens hun fortalte det. Hun opførte sig som om, at jeg burde være ovenud lykkelig for noget, der er en naturlig del af et ægteskab.”

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran hævede brynene et øjeblik i mild overraskelse. Så fnøs han muntert, lige på nippet til at le og rystede på hovedet mens Larkin fortsatte "Mithros.." mumlede han for sig selv og lod broderen tale færdig "Så det var derfor hun kom stormende ned ad gangen som en mindre hvirvelvind? Jeg kunne et øjeblik have sværget på jeg blev passeret af en vinterstorm på vej herned." han smilede bredt og rystede igen på hovedet "Jeg antager hun ikke var enig med dig?" han behøvede ikke antage. Han vidste det allerede, men fiskede åbenlyst efter flere detaljer om det ægteskabelige optrin.

[Larkin af Stenbjerg]

Han nikkede blot i første omgang. Selv en intelligent kvinde som Myrilla havde tendens til hysteri. Det lå vel bare til kønnet. ”Bestemt ikke.” Smilet blev en tand mere skævt, imens han tænkte tilbage på optrinnet. ”Jeg foruroligede hende muligvis også lidt, så hun blev endnu mere oprevet.” Han fnøs ved tanken. ”Hun ville have, at jeg skulle være glad, så jeg gav hende, hvad hun bad om. Jeg spillede rollen som ’lykkelig ægtemand og kommende far’ til perfektion, og så spurgte jeg hende, om hun var tilfreds.” Han grinede for sig selv. ”Det hidsede hende åbenbart ikke ned. Kvinder er så svære at gøre tilfredse nogle gange.”

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran lyttede igen, mageligt tilbagelænet i den gode stol og kom til at le sammen med Larking "Måske er det meget godt du ikke gik til scenen.. hvis du ikke engang kan overbevise din egen kone." han hævede brynene sigende over et drillende smil og nikkede sin enighed "Altid.. ikke kun nogen gange. Guderne må have skabt dem sådan med vilje for at teste os." han trak på skuldrene "Men tillykke.. så må vi håbe du har taget dig en kvinde der kan føde sønner."

[Larkin af Stenbjerg]

Han fnøs fornøjet af Kierans drilleri. ”Jeg fik hende da til at forlove sig med mig. Jeg gider bare ikke holde facaden lige så ofte nu.” Nu var hun jo fanget, så det var lidt ligegyldigt, hvad hun syntes om ham. Han skulle nok hygge sig uanset hvad. ”Tja, det vil nu ikke gøre mig noget at have en kvindelig arving,” indrømmede han. Han havde ikke planer om at ændre familiens arveret yderligere, men en kvindelig arving kunne da være sjovt. ”Det ville sikkert få fader til at vende sig i sin grav.” Han grinede lidt ved tanken, men skubbede det så til side. ”Hvad med dig? Er du i gang med at se dig omkring?” Selvfølgelig var han det. Larkin havde jo set, hvordan broderen havde opført sig under brylluppet, når en vis komtesse havde været i nærheden.

[Kieran af Stenbjerg]

Da Kierans øjenbryn denne gang røg op var det i ægte overraskelse "Virkelig? Mener du det?" han havde aldrig forestillet sig andet end at Larkin skulle ønske sig en søn til arving og tanken om en pige der engang skulle overtage Stenbjerg, kunne han ikke helt forlige sig med "Det tror jeg du kan være sikker på han allerede gør." konstaterede han tørt og trak på skuldrene til sin brors næste spørgsmål "Ikke mere end sædvanligt..." begyndte han og trak med overlæg tiden lidt før han fortsatte "Men sit bryllup bød på et par nye, spændende bekendtskaber hvis det er det du hentyder til."

[Larkin af Stenbjerg]

Han smilede skævt til Kieran. ”Det gør jeg.” På det punkt havde han ikke alverdens problemer. Hvis han ingen sønner fik, var det fint at lade en datter arve. Men selvfølgelig kun under sådanne omstændigheder. Kieran tog sig god tid til at forklare, og Larkin lagde hovedet lidt på skrå. ”Aha, så Trebond-pigen var blot en af mange, du holdt øje med?” spurgte han drillende. Han var ikke helt sikker på, hvad han selv mente om Kierans valg på det punkt, men det kunne selvfølgelig også være, at broderen var faldet over noget andet interessant her i Corus.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran betragtede sin ældre bror med stadig skepsis og uden helt at være overbevist. Han måtte have en bagtanke, hvis ikke det hele var en spøg. En kvinde havde aldrig siddet som lensherre på Stenbjerg og han ville nødig være i live den dag det måske skete.

Han valgte dog ikke at bore mere i emnet.. Ikke lige nu, for det var bestemt ikke glemt. I stedet krusede et ganske selftilfredst smil sig på hans læber og han trak endnu engang på skuldrene "Ville det undre dig hvis hun var?" spurgte han flabet og hævede et øjenbryn for så alligevel at fortsætte "MEn når sandt skal være sagt, så var hun en smule mere interessant end de fleste andre. Grevinden har holdt hende gemt godt ad vejen."

[Larkin af Stenbjerg]

Hvor Kieran var kritisk omkring at lade en kvinde lede lenet, var Larkin mere kritisk omkring Kierans interesse for Trebond-pigen. ”Ja, det har hun vist,” medgav han i første gang. Han havde aldrig forsøgt at gøre sig klog på Kierans smag, hvilket nok også var meget godt. Det holdt brødrene fra at se efter de samme kvinder, og så undgik man immervæk mange konflikter. ”Jeg må vel indrømme, at det undrer mig en smule. Du ved jo, hvordan det er med Trebond ...” Kvindelige riddere, og så blev lenet ikke engang ledet af den oprindelige familie, men efterkommere af en tjener.

[Kieran af Stenbjerg]

Endnu et skuldertræk, uden at hans ansigt afslørede andet end.. Måske en smule tilfredshed med for en gangs skyld at være den, der havde gjort noget uventet "Jeg har heller ikke giftet mig med tøsen, Larkin." brummede han med et afværgende håndbevægelse "Jeg siger blot hun er.. Interessant.Pæn og poleret udenpå, men jeg fornemmer hun er lige det modsatte bag facaden." han lænede sig tilbage med hænderne samlet over brystet "Og jeg har tænkt mig at se om jeg kan udfordre hende nok til at finde ud af om jeg har ret." de skarpe øjne spillede på én gang skælmsk og ildevarslende.

[Larkin af Stenbjerg]

Han grinede lidt. ”Nej, det er selvfølgelig sandt.” Han vidste, at broderen bestemt ikke havde travlt på den front, så hvis han bare planlagde at more sig lidt med tøsen, havde Larkin ikke tænkt sig at sige noget til det. Han følte dog alligevel et behov for at bemærke: ”Pas nu på, Kier. Du sagde selv, at du gerne ville undgå alt dramaet i at gå efter komtesser.” Han tvivlede nu ikke på, at Kieran ville passe på. Det var bare vigtigt lige at understrege, at det ikke var en af husets tjenestepiger, broderen havde bestemt sig for at jagte.

[Kieran af Stenbjerg]

Kieran lagde nakken tilbage og så op i loftet. Han kedede sig lidt, men det var der råd for. Han himlede med øjnene, stadig med hovedet bøjet bagover, over reprimanden "Javel, general." brummede han flabet og løftede hovedet igen "Jeg ved hvad jeg laver." tilføjede han skråsikkert og slog ud med den ene hånd "Hun er bare så uimodståelig... trodsig." han smilede skævt og fremviste et kort øjeblik hele tandrækken.

[Larkin af Stenbjerg]

Han grinede lidt over bemærkningen og rystede på hovedet. ”Nå, nu er jeg pludselig i militæret?” Han løftede et øjenbryn, men tog sig ellers ikke af at blive prikket lidt til. At dømme ud fra Kierans ansigtsudtryk, kunne han gætte, at den Trebond-pige nok kunne komme til at optage en del af hans tid. Nå, hva, så morede han sig da med et eller andet. ”Pas nu på at du ikke brækker hende midt over.” Han lagde hovedet på skrå. ”Eller det er måske planen?” Han sendte broderen et drillende smil.