Hvem der?!

[Nena Budbringer]

Hakeem Sortkappe

Det var ikke mere end et par dage siden, at Nena var løbet ind i Damian. Godt nok godt nok havde det hævede øjefortrukket sig en del, men det havde samtidig også fået et flot blå skær.
Nena var ikke glad for at gå rundt og særligt ikke i slummen, men det var lidt en nødvendighed. Hun havde netop været forbi sølvmønten og var nu på vej videre.

Det kunne godt være Damian var skræmmende, men hun var enig med sig selv om at han var det rene ingenting siden af Elaine. Det værste var dog, at hun ikke vidste, Hvor han var, eller hvornår hun ville løbe på ham igen. Længere fremme kom en mandeskikkelse til synes. Hun kunne ikke se, hvem grundet det stommende vejr, men hurtigt sænkede hun farten til en listen og tak sin kniv. Klar til angreb i tilfælde af at det var Damian.

[Hakeem Sortkappe]

Det stormede og vejret var mildest talt utilregneligt. Men med kappen over hovedet og tæt ind til kroppen, mens man med Gaven holdte sig varm, så gik det lige for Hakeem, mens han var på vej hjem til sit hus.

Solen var for længst gået ned, og det var på tide at komme hjem og få noget mad, inden nattens arbejde startede. Han skulle lade op, for Elaine krævede intet mindre end at han skulle efterligne en drabant, som kunne vildlede de andre.

Han kom gående rundt om et hjørne, og var lige ved at støde ind i en kvinde, som havde trukket en kniv. Instinktivt lavede han et skjold, som kniven ikke ville kunne bryde igennem, med mindre den var indlagt med magi. Hætten på kappen gled ned og afslørede hans skaldede hovede. "Nena?"

[Nena Budbringer]

Den kutteklædte mand stillede sig foran hende, og lige idet hun skulle til at stikke kniven i ham, tog han hætten ned og afslørede, hvem han var. "Hakeem!" Hun lød næsten forskrækket over at det var ham. Så skyndte hun sig at gemme kniven væk "Undskyld, Jeg kunne jo have ramt dig"

Nena var en smule rundt på gulvet, hun havde været så nervøs for at manden havde været Damian, at hun helt havde glemt at overveje, at det kunne være en anden. Ved tanken sænkede hun hoved en smule, så Hakeem ikke kunne se hendes ansigt.

[Hakeem Sortkappe]

Han rynkede panden og rystede så på hovedet. "Der må jeg desværre skuffe dig, lille rødtop," hendes lille kniv ville knap nok have været i stand til at gennemhulle hans skjold. Men det havde hun jo naturligvis ikke meget forstand på.

Han lod sit blik glide over hendes ansigt og rynken i hans pande blev dybere. "Hvilken hankat har du været oppe at slås med?" Spurgte han brummende og trak igen hætten op, så den tog af for vinden.

[Nena Budbringer]

Rødtop?! Ja okay hun havde da rødt hår, men det var der da ingen der havde kaldt hende før, og der var noget ved måden han gjorde det på. Det lød ikke hånligt bare venligt? måske??
Hun kunne hans blik på hendes ansigt, og selvfølgelig skulle han kommentere på hendes øje. Hun fandt et påtvunget smil frem og kiggede så på ham "Nååh det her?" Hun pejede på øjet "Det er ikke noget. Bare en lille misforståelse." Hun kastede det hen, som var det en bagatel. Han skulle ikke vide at hun ikke kunne klare sig.

[Hakeem Sortkappe]

Han løftede skeptisk det ene øjenbryn og så ned på hende. "Mmh," mumlede han bare og rystede så efterfølgende på hovedet. "Ja ja da, hvis du siger det," det var ikke hans plads at spørge ind til de ting, som hun foretog sig. Det var hendes egen sag. "Er du på vej hen et sted?" Valgte han i stedet for at spørge. Hun kunne jo gå med ham hjem og holde ham med selskab, indtil han blev hentet.

[Nena Budbringer]

Hun trak stille på skuldrene "Ikke noget særligt sted. Elaine har lige givet mig lov at gå, så jeg... jeg ville bare væk."De sidste par dage havde været fulde af begivenhedsrige oplevelser og hun havde mest brug for bare lige at få ro på sindet igen. En gåtur i stormen ville sikkert blæse tankerne ud, selvom hun godt vidste at det ikke var helt ufarligt. "HVad med dig selv? hvad laver du her?"

[Hakeem Sortkappe]

Det var da altid noget, at hun ikke var ude på et job. Men han vidste nu heller ikke, om det var så sikkert blot at lade hende gå. For pokker da. "Jeg er på vej hjem efter noget mad," svarede han og rynkede panden igen. "Tag med," bød han og så afventende på hende. Han kunne jo ikke tvinge hende til det, hvis hun hellere ville gå herude i stormen og blive gennem kold.

[Nena Budbringer]

Det kunne være rart med lidt mad, hun var egentlig godt sulten. Måske var det også ganske rart at sidde et forholdsvis sikkert sted, medmindre "Hvad koster det?" Efter hendes møde med Damian, var Nena igen på vagt over for alt og alle. Hun tog ikke imod noget før hun kendte prisen og hun deltog ikke i noget før hun kendte konsekvensen af det.

[Hakeem Sortkappe]

Nu så han forvirret på hende. "Koster? Det koster ikke noget," sagde han med en dyb undren i stemmen. "Jeg vil blot tilbyde dig noget varm mad, men..." Han trak let på skuldrene. "Hvis du ikke er interesseret," han havde forsøgt at være venlig mod hende, men der var sket noget, som han ikke vidste. Og når man ikke kendte til det, så var det svært at tage forbehold for det.

[Nena Budbringer]

"Jeg er interesseret." hun kiggede på ham og vidste ikke helt hvor meget hun skulle sige. "jeg er bare løbet ind i et par hankatte, og jeg har ikke lyst til at ende som musen" hun var lidt i tvivl om om det hun havde sagt overhovedet gav mening. Hun ville bare sikre sig at hun ikke rodede sig ind i noget der kunne give problemer. Hun tøvede lidt og kiggede så på ham, så han rigtig kunne se hendes ansigt. Hendes øjne var døde omend med et lille strejf af uro "Det ville være rart med lidt at spise. "

[Hakeem Sortkappe]

Han nikkede. "Hankatte er mænd, som slår på kvinder... Det gør jeg ikke," konstaterede han bare og slog ud med hånden som et tegn på, at hun skulle følge efter ham. "Det er bare med Rødtop, ikke andet," i hvert fald ikke fra hans synspunkt. I kulde, blæst og midt mellem to jobs var det sjældent, at han tænkte på kvinder. "Du kan altid komme og få en bid brød hos mig. Kom," sagde han og begyndte at gå hen ad gaden.

[Nena Budbringer]

Der var det igen. Rødtop. Hun smilede, hun kunne egentlig godt lide at være en rødtop. Det havde sin charme, når han sagde det. "Jeg vil gerne med" Hun overvejede situationen og han udsagn om hankatte en ekstra gang "Hvad kalder du dem så, når der er to mænd om at slå en kvinde?" Det var ikke fordi hun ville have, at han skulle få ondt af hende, det var et reelt spørgsmål og fordi hun mærkede en snert af lyst til faktisk at fortælle hvad der var foregået.

[Hakeem Sortkappe]

Han trak let på skuldrene. "Feje dyr vil umidelbart være min første tanke," svarede han, mens de gik igennem slummen. Han sørgede for, at noget af hans varme fra han Gave, også gik over i Nena. Hun skulle jo nødig blive gennemkold inden de nåede frem til hans hus.

Han standsede op foran døren, og lod hende gå indenfor først.

[Nena Budbringer]

Hun mærkede, hvordan en varme lige så stille spredtes i hende. Det var rart, bedre end hun umiddelbart ville have regnet med. Da de kom til døren gik det op for hende, at Hakeem var lidt af en gentleman. Hun smilede og gik indenfor.

Da de kom ind, kunne hun alligevel ikke holde sine tanker tilbage. "Damian er i byen igen" Det kunne både høres og ses at hun var bange for ham, også selvom hun forsøgte at tage det i stiv arm. "Jeg hader uvidenheden om hvor og hvornår han dukker op. Det gør mit arbejde noget sværere"