En ny sparringspartner

[Gilbert af Meagmarsk]

Det var et perspektiv, han ikke havde oplevet før, så han lyttede nysgerrigt, imens Jamie fortalte. ”For meget sladder?” spurgte han og lagde hovedet en smule på skrå. Tja, det var måske rigtig nok, at der ville kunne opstå rygter om, at parret ikke var lykkelige ... men det var de vel heller ikke? Eller var de? Han rynkede lidt på brynene, imens han grublede lidt over det. Han dvælede lidt ved mandens smil. Det mindede ham lidt om den måde, Niklaus havde smilet på. Han havde endnu ikke regnet ud, hvad det præcis var, der gjorde ham så opmærksom på det, men han kunne ikke lade være med at studere det.

[James af Perlegab]

Jamie nikkede og trak på skuldrene. "Du ved... Hvis vi kommer til at bo hver for sig, så vil alle mænd, der går ind af hendes dør, automatisk være far til mine arvinger og sådan nogle ting. Den slags skal Perlegab trods alt ikke høre for." Så var det meget bedre, at hun boede under hans tag, så han kunne holde øje med hende, men tilpas langt væk til, at hun ikke ville kunne høre, hvis han selv havde kvindeligt besøg.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han skar en grimasse igen. Arvinger. Det kunne han i hvert fald ikke overskue at tænke på. ”Det er vel rigtigt,” nøjedes han med at sige. Han havde ikke alverdens viden på det punkt. Det lå heldigvis stadig langt ude i fremtiden. ”Så det er kun kvinden, der ville komme rygter om? Jeg mener, du ville jo også bo alene, ik?” Ville manden ikke også blive genstand for sladder i sådan en situation? Det virkede lidt uretfærdigt, hvis det kun var kvinden.

[James af Perlegab]

Spørgsmålet fik ham til at trække på skuldrene igen og lande endnu et sving, inden han svarede med et smil. "Det er mest sådan, det er. Selvfølgelig ville der også komme sladder om mig, men mænd har meget længere line at løbe på omkring sådan noget end kvinder har." Han trak igen på skuldrene og var fint tilfreds med, at det var hans eget køn, der havde den slags fordele. "Så længe jeg ikke lå med højadelige kvinder, så ville jeg højst sandsynligt blive fri for konsekvenser," fortsatte han og tilføjede så med endnu et skævt lille smil. "Højadelige kvinder og så mænd, naturligvis." Han blinkede igen en enkelt gang til den unge væbner. Bare lige for at teste den fornemmelse, han havde fået før.

[Gilbert af Meagmarsk]

Siden det var kvinden, der født barnet, var det måske rigtig nok, at man så også ville holde mere øje med hende. Gil følte dog stadig, at det var uretfærdigt. Han parerede ridderens sving og huggede selv ud mod mandens mave. Så højadelige kvinder måtte man ikke ligge med? Nu hvor han tænkte over det, havde far vist nævnt det for ham for nogle måneder siden. At det ville krænke andre familier eller sådan noget, hvis man indlod sig med en adelig kvinde. Ved Jamies tilføjelse blev han kun endnu mere forvirret. ”Vent ... hvad? Må man ikke have venner?” spurgte han forvirret. Ingen havde nogensinde fortalt ham, at der fandtes mænd som foretrak andre mænds selskab, så han forstod ikke Jamies hentydning. Da han først fik koblet alle sætningerne sammen, blev han dog lettere varm i hovedet. ”Det er ikke en ting,” fnøs han og rystede ihærdigt på hovedet. Mænd lå da ikke med hinanden. Nu var ridderen altså lidt fjollet.

[James af Perlegab]

Jamie nøjedes med at hæve et øjenbryn af Gil's spørgsmål, som om han mente, at han overså noget meget åbenlyst og der gik da heller ikke længe, inden kobbernoblen faldt. Til den skråsikre kommentar kunne Jamie ikke andet end at pruste hånligt og ryste smilende på hovedet. "Naturligvis er det da det. Det er bare ikke velset herhjemme." Han skiftede om og lavede et stød, som gik direkte ind og prikkede væbneren i polstringen på maven, fordi denne nu igen var uopmærksom og fortsatte så. "På Yamaniøerne er der mange mænd, der lever åbent i forhold sammen. Eller kvinder for den sags skyld. Så langt er vi bare ikke nået herhjemme."

[Gilbert af Meagmarsk]

Gil surmulede lidt, da Jamie igen ramte ham. Han var tydeligvis ikke god til at kæmpe og snakke på samme tid. Han svarede igen ved at svinge efter Jamies ene arm. ”Det kan du da ikke mene alvorligt?” Han rystede på hovedet igen, før noget så ud til at gå op for ham, og han grinede svagt. ”Det er en spøg, ikke sandt? Et eller andet I fortæller de nye væbnere for at drille dem?” Ja, ja, han havde set gennem det! Jamie skulle ikke tro, at han faldt for sådan noget! At han netop var opsat på virke selvsikker og ikke fremstå tåbelig, fordi han gerne ville imponere Jamie, faldt ham ikke ind. Det var jo normalt at se op til ridderne, ikke sandt? Så hans tanker var helt normale.

[James af Perlegab]

Jamie kunne godt se, at han ikke rigtigt kom igennem med sit budskab og han smilede bare lidt for sig selv, mens han rystede på hovedet af den unge knægt. "Tro, hvad du vil, Gil. Men nej, det er ikke en spøg." Han lod emnet ligge for nu. Men han vidste allerede nu med sig selv, at han ikke kom til at lade Gil ligge. Der var noget over væbneren, som tiltalte ham. Han havde på fornemmelsen, at det kunne blive en interessant jagt. Og dét var ikke rigtigt noget, Jamie kunne stå for.

Han lod sværdet falde ned til hvileposition og hans vejrtrækning var stadig lidt hård, da han rullede let med skuldrene og lagde hovedet en smule på skrå. "Hvad siger du til, at vi går ud og drukner vores forlovelser i et krus øl en dag? Har din ridderherre taget dig med på Vildsvinet endnu?" Kroen var ikke just byens fineste og han havde egentlig på fornemmelsen, at Legan-drengen sikkert ville holde sin væbner derfra. Hvorvidt manden selv kom der, anede han ikke.

[Gilbert af Meagmarsk]

Jamen, det var jo nødt til at være en spøg? Gil forstod det ikke rigtigt, men i sidste ende var han også mere optaget af at fortsætte deres sparring, og så hjalp det ham sådan set mere at holde mund og koncentrere sig. Tankerne kredsede dog stadig lidt om emnet. Mænd kunne da ikke ligge med hinanden? Det havde han altså aldrig hørt om. Desuden havde man jo brug for en kvinde for at få børn, så det fungerede jo ikke, hvis man ville have en arving. Hvis det virkelig var rigtigt, var det måske derfor, at folk ikke talte om det? Det var simpelthen ikke noget, der var relevant blandt Tortalls adelige?

Da de stoppede og Jamie kom med sit forslag, nikkede han straks ivrigt. ”Gerne!” Han havde aldrig rigtig prøvet at drikke før. Pagerne fik ikke alverdens muligheder for at gå ned og more sig på kroer og inden da havde han jo været for lille. ”Niklaus tog mig med en enkel gang, lige da jeg var kommet herop, men ellers ikke ... ” han grublede kort over det. ”Jeg tror, at han godt kan lide at have det lidt for sig selv.” Ridderen virkede som en ret privat person. Jamie var dog tydeligvis stik modsat og meget åben. ”Men er det ikke skidt at blive fulde?”

[James af Perlegab]

Han smilede og følte sig ret godt tilfreds, da Gil sagde ja. Til hans næste kommentar, hævede han dog et øjenbryn. "Du er væbner af Niklaus af Legan?" spurgte han med et smil. Han havde bare set knægtens væbner-farver, så han havde kun vidst, at han var væbner for en Legan. Men at det lige skulle være Niklaus. Han var lige ved at smile stort, men skyndte sig så at skjule det igen. Mandens søster OG hans væbner. Det fandt han morsomt på et eller andet plan. Måske han skulle have gjort lidt mere ud af at gå efter Leonora? Nå, det kunne han jo nå endnu.

"Det er et festligt sted med både godt med øl, damer og spil." Og han havde tabt sin del i terningespil dernede. Det stoppede ham dog sjældent fra at forsøge at vinde dem tilbage. "Og nej, det er jo ikke en god idé at drikke, til man falder i floden, men derfor kan vi jo godt lige vådte ganen lidt. Komme i lidt munter stemning og hygge os." Når alt kom til alt var det stort set Jamie's yndlingsbeskæftigelse.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han nikkede, ganske stolt af sig selv. ”Det er jeg!” Han var ualmindeligt glad for at følge en ridder, der var både var ung og enlig. Så risikerede han – i hvert fald indtil videre – ikke at blive slæbt tilbage til Corus til bryllupper og en masse trissen rundt på et gods, imens ridderen passede sit ægteskab. Det her var uden tvivl det mest ideelle udfald for ham.
Jamies forsikring var nok til, at han så frem til en tur på kroen. Han ville gerne prøve at opleve disse nye sider af livet, som han havde været afskåret fra indtil nu. ”Det lyder sjovt.” En enkel tur på kroen gik vel nok. Især når han nu blev inviteret af en anden ridder.

[James af Perlegab]

Han nikkede let og hævede så sit sværd, så de kunne tage en omgang mere. "Jamen så betragt det som en stående invitation. Jeg er dernede et par gange om ugen eller mere, så du kan komme med, en dag du har lyst. Og hvis vi hygger os, så kan du komme med, så tit du har lyst." Det var altid sjovt at lære mennesker at kende. Og der var ikke mange, der gik lige så meget i byen, som Jamie gjorde. Derfor var det godt at have partnere at skifte mellem på byturene.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han nikkede igen ivrigt til tilbuddet. Det kunne sikkert være spændende at prøve at komme lidt mere på kroen, og hvis Jamie var der, kendte han jo allerede nogen der. Det ville sikkert være mindre skræmmende de første par gange så. Nu var det dog nok med snak, og Gil fokuserede hurtigt på at fortsætte sparringen med Jamie. Det kriblede allerede i ham efter at besøge kroen og tilbringe lidt mere tid med Jamie, men det var ikke til at sige, hvornår han kunne få tid – og lov – til det. Derfor glædede det ham også, at de fortsatte deres sparring lidt endnu.

lukket