Et tilbud

[Anya Slyngelræv]

Anya stod og så til mens han arbejdede. Hun vurdere arbejdet og udførelsen af det. Det så da ganske god ud, hvilket fik hende til at smile. Hun rynkede panden lidt ved hans kommentar. "De fleste borgerlige og adelige kan da læse... Kan de ikke?" men tjo det kunne da godt være de ikke kunne, hvis de alligevel var dumme nok til at købe hendes ting. Gad vide om man kunne sælge en mikstur der gav folk evnen til at læse!

[Aksel Bogklog]

"Sælger du til mange adelige?" Spurgte Aksel blot og rynkede koncentreret brynene. Han var nået til den langt mindre skrift og her viste mediets begrænsninger sig for alvor. Kul på træ var ikke designet til det fine, men efter at have spidset sin midlertidige pen yderligere, lykkedes det ham da at opnå noget han var nogensinde tilfreds med. Han skrev møjsommeligt 'enhver' færdig og gned sig så i øjet, hvilket efterlod en sort stribe over hans kind.
"Folk kommer stadig til tænke 'næh, hun kan skrive. Hun er sikkert lærd'" forsikrede han og sendte hende et lille, sælgende smil.

[Anya Slyngelræv]

Hun smilede til ham over den koncentrede rynke mellem brynene "et par stykker hver gang." Hun hold øje med hans arbejde og syntes egentlig det blev ganske pænt. Mens han skrev forsøgte hun at læse det, men hun forstod ærligt talt ikke, hvordan man gjorde.
Så fik han smadret kul ud i hovedet på sig selv, det var lidt sødt egentlig. Hun prøvede ikke at grine men det var svært, særligt da hun skulle svare på hans spørgsmål "Du har nok ret" hun måtte holde sig kortfattet, og selvom hun virkelig forsøgte endte hun alligevel med at grine over, at han havde en sort stribe i ansigtet.

[Aksel Bogklog]

Aksel stirrede vantro fra Anya til hendes kassse, men var fornuftig nok til ikke at betvivle sin kunde yderligere. Hans far havde snakket nok om tåbelige kunder, til at han ikke var i tvivl om at idioti fandtes i alle samfundslag. Han var travlt optaget af de sidste par bogstaver og det var det eneste der holdt ham tilbage fra at kigge imponeret op på Anya. Det kunne måske være at han kunne lære noget af hende; han skrev sig bag øret at komme tilbage en af de andre dage.
"Sådan." Erklærede han stolt og rejste sig for at inspicere sit værk. Det var ingen yamani kalligrafi, men grimt var det bestemt heller ikke grimt. Det var cirka på dette tidspunkt at han indså at Anya stod og grinte. Aksel så uforstående frem og tilbage.
"Har jeg stavet forkert..?" Spurgte han usikkert.

[Anya Slyngelræv]

Anya forsøgte anholde latteren tilbage da hun kiggede og på kassen igen og svarede "Nej det ser ganske godt ud" ikke om hun ville indrømme at hun ikke kunne læse og hvorfor skulle han også skrive fejl? Igen var hun lige ved at grine da hun kiggede på ham,det var nu ganske komisk "Dit ansigt er nu også blevet ganske kønt" så grinede hun igen og fandt et lommetørklæde hun havde snuppet tidligere på dagen; et fint lille silketørklæde med blonder i kanten. "værsgo" hun rakte det til ham, spejl kunne hun desværre ikke være behjælpelig med.