Marenske kvinder

[Josepha af Bavera]

Josepha kendte Gisela godt nok til at vide, når et emne var uddiskuteret. Og det var det tydeligvis nu. Hun trak let på skuldrene og nippede lidt mere til sin te. “Det vil jeg glæde mig til så,” svarede hun bare og ville ærligt talt godt se denne Raoul med sine egne øjne.

Hun rynkede dog brynene let af kusinens udmelding og så spørgende på hende. “Har du allerede fået så meget indflydelse, at det er dig, der står for invitationerne?” Det var ærligt talt ret imponerende.

[Gisela af Condia]

Hun rystede på hovedet til Josephas spørgsmål. ”Jeg stod ikke for dem, men når det er min kusine der bliver holdt fest for, så vil jeg også være med til at bestemme, hvem der kommer. Og kun de vigtigste personer er godt nok til dig,” sagde hun med et drillende glimt i øjet. Hendes kusine var datter af en hertug. Hvem ville ikke elske at møde en så højt på strå? Og så var hun endda i familie med kongen af Maren.

[Josepha af Bavera]

Hun lagde det ene ben yndefuldt over det andet og smilede veltilpas. ”Ja, jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var interesseret. Det er jo ikke alle, som har fundet deres fremtid endnu.” Og selvom hun var hertug-datter, så havde hun ikke nogen reel magt eller indflydelse i sig selv. Og hun havde jo visse ambitioner for sig selv.

[Gisela af Condia]

Hun lå ganske let af Josephas og rystede på hovedet. "Jeg tænkte det nok. Der er nogle ganske fremtrædende mænd. Mange af dem har kendt Raoul, fra den gang han gik på væbnerskolen,"sagde hun og var ked af, at hun endnu ikke selv havde haft fornøjelsen af at møde disse mænd endnu. Men, hun havde læst i slægtsbøgerne og udvalgt dem hun kunne læse sig frem til, ville være værdige nok til hendes kusines selskab.

[Josepha af Bavera]

Hun så over på Gisela med et tænksomt blik. "Så de fleste er riddere?" spurgte hun med i en tænksom tone. "Store stærke mænd af god slægt? Det er virkelig en ganske god start," svarede hun og et tilfreds smil krusede hendes læber. "Kender du nogen af dem?" Måske havde hun allerede en idé om, hvilke mænd hun skulle forsøge at opsøge.

[Gisela af Condia]

Hendes smil ændrede karakter og blev af den lidt med udspekulerede slags. "Nogle af dem er. Andre er lensherre, men har en fortid som riddere," lovede hun og sippede ganske let til teen. "Desværre ikke, jeg har været lukket ind på dette palads siden min ankomst. De eneste jeg har set, er min kommende familie, og livgardens mænd," svarede hun med et skuldertræk.

[Josepha af Bavera]

Josepha kunne allerede mærke interessen blive vagt i kroppen bare ved tanken om denne middag. "Lensherrer.. Uh, jeg bliver helt varm," svarede hun drillende og mærkede rent faktisk et lille gys glide ned langs rygraden. "Så må du virkelig til at se at komme lidt mere ud," svarede hun med bestemt stemme. "Du kan jo ikke rende rundt herinde som en lille grå mus. Vi må finde nogle selskaber, som du kan komme med til."

[Gisela af Condia]

Det undrede hende bestemt ikke, at det vakte Josephas nysgerrighed. "Jeg tænkte nok, at det ville glæde dig. Og nogen af dem er ugifte," sagde hun, mens hun blinkede drilsk til kusinen. "Jeg ved det. Nu hvor vi er sammen igen, så kan jeg kun forestille mig, at det bliver langt mere morsomt at komme ud," hun ville nyde at kunne tale om begivenhederne bagefter sammen med Josepha.

[Josepha af Bavera]

Hun nikkede let. "Ja, ugifte er jo bestemt at foretrække," svarede hun bare roligt, men med et drilsk smil. De vidste begge to, at hun trods alt ikke altid gik af vejen for en spændende romance med en gift mand. Især ikke, hvis han var god til at give gaver af forskellig art.

"Apropos det med at komme ud," fortsatte hun tænksomt og satte koppen fra sig et øjeblik. "Er det så helt skævt af mig at spørge, om du har en bestemt facade, som du opretholder, mens du er her? Eller har du valgt at vise din egen personlighed med det samme?"

[Gisela af Condia]

Hun trak let på skuldrene. Hvad Josepha foretog sig med mændene var hende ligegyldigt. Så længe hun ikke rørte Raoul. Selvom hun ikke kunne lide manden, så var han hendes. Og sådan blev det.

Hun fnøs. "Jeg har valgt at tage den generte og uskyldige pige til mig igen. Hende, som ikke helt ved, hvor hun skal af sig selv, når Raoul er sød," det havde virket nemmest. Og været en oplagt vej til hurtigt at sørge for, at Raoul gjorde, som hun gerne ville have. Indtil videre havde det heldigvis virket.

[Josepha af Bavera]

Hun nikkede let og smilede en smule. "Det tænkte jeg nok," indrømmede hun i en underholdt tone. "Foretrækker du, at jeg gør det samme? Eller er der noget andet, som du kunne bruge, at jeg tog på mig?" At hun måske skulle opretholde en facade i længere perioder gjorde hende ikke det store. Det ville ikke være første og sikkert heller ikke sidste. Og hvis Gisela havde brug for noget fra hende, så var hun også villig til at give det.

[Gisela af Condia]

Hun fik en tænksom mine. "Jeg tror, at vi skal lege de artige kvinder fra Maren, mens vi er her til paladset. Men, når vi er ude, og Raoul ikke er til stede?" Hun fik et underholdt blik i sine øjne, og hendes smil blev igen udspekuleret. "Ingen her i landet kan måle sig med dig og mig, hverken i udseende eller intelligens," hun sippede til teen. "Så det vil kun være underholdende, at vise det. Og naturligvis finde nogle veninder blandt de adelige kvinder," hun lagde med vilje tryk på ordet "veninder". Mest fordi Jose godt vidste, hvad hun mente.

[Josepha af Bavera]

Hun smilede sødt og slog en artig mine op. "Jamen naturligvis, Prinsesse. De kan da ikke tænke andet, end at jeg er en dydig og artig ung komtesse?" Hun overdrev med vilje for at understrege sin pointe. Gisela vidste trods alt godt, at hun kunne spille spillet, hvis det skulle være. "Nogle unge komtesser med forbindelserne i orden?" spurgte hun med et skævt smil og tilbage i sit normale toneleje igen. Hun tog koppen til sig igen og nippede til teen, som dog nu var mere lunken en varm, så hun drak den ud på et par mundfulde.

[Gisela af Condia]

Hun lo ad Josephas udskyldige skuespil. Det morede hende at se, at hun stadigvæk havde det i sig. Åh, hun havde virkelig savnet sin kusine de sidste par måneder. "Perfekt," kommenterede hun blot og drak selv lidt af sin te, inden hun stillede koppen fra sig på bordet. "Naturligvis. Der er dog en del af disse unge komtesser, som er blevet gift i forbindelse med rundrejsen. Og mange af dem med vigtige lensherrer. Så jeg tænker, at vi også tryllebinder dem med vores charme?" Hun blinkede igen til Jose.

[Josepha af Bavera]

Hun nikkede let. "Det lyder som en god idé. For selvom du skal giftes med en prins, så skader det jo ikke at skabe sine egne forbindelser." Der var ikke noget værre end at være afhængig af en mand. Nej, den slags var ikke med i hverken hendes egne eller Gisela's planer. "Jeg kunne godt tænke mig at se mine gemakker snart. Så kan vi jo eventuelt sætte os sammen senere igen?" Hun havde alligevel ikke lyst til mere te lige nu.