En sen besked

[Hakeem Sortkappe]

Den måde hun beskrev Elaine på, var ganske overfladisk. Det vidste han. Men han kommenterede ikke på det. "Så var det godt, at hun et eller andet sted måske har et hjerte," det var noget slynglerne godt kunne sladre lidt om. Det var sjældent, at man oplevede hun havde en blid side. Og når man så, hvordan hendes egne folk blev behandlet, havde han ikke lyst til at se, hvordan hendes fjender blev behandlet. "Det var noget med en mand, ikke sandt?"

[Nena Budbringer]

Nena åbnede munden for at ville sige noget, men lukkede den så igen uden en eneste lyd. Hun valgte i stedet at spise lidt mere suppe, den varmede godt ned gennem halsen. "Elaine er en god leder, og jeg er glad for jeg igen har fået lov til at løbe med beskeder for hende" at hun skulle løbe med beskeder viste Nena, at Elaine havde en vis tiltro til hende.
Han begyndte så at rode i hendes fortid, hvorfor? En let lille rynke viste sig mellem hendes øjne, så trak hun alligevel på skuldrene og svarede "Jeg vil nu ikke kalde Damian en mand, men ja det var det." Hvor meget vidste folk egentlig om den sag?

[Hakeem Sortkappe]

Han trak let på skuldrene. Om Elaine var en god eller dårlig leder, det var ikke op til ham at bedømme. Det var op til Elaine selv. "Godt," kommenterede han derfor blot og fortsatte med at spise, mens hun svarede lidt vagt på hans spørgsmål. "Man er en mand, hvis man har noget hængende mellem benene, som en kvinde ikke har," sagde han og så over på hende, mens han sagde dette. Han var ikke typen, der blev forlegen eller andet. Han havde set for meget igennem sit liv.

[Nena Budbringer]

Hun kom til at grine lidt af hans kommentar. Ikke for at være uhøflig, mere pga at det vare en så simpel konkret konstatering. "I så fald ja. Det var noget med en mand." Hun stoppede med at grine og rynkede så brynene let, og så spørgende på ham. "Hvor meget kender du til den sag?" Det var efterhånden mange år siden, men Elaine havde ikke lagt skjul på at Nena havde slekket på arbejdet og slet ikke lagt skjul på tiden efter, hvor hun forsøgte at genvinde respekt. Det havde taget år.

[Hakeem Sortkappe]

Han løftede det ene øjenbryn, da hun ligefrem grinede. Måske var det en morsomhed. Han var ikke helt sikker. Men, det måtte hun jo om. "Ikke ret meget. Det er ikke min boldgade," svarede han blot og havde ikke mere at sige om den sag. Det var hendes egen sag, og ikke noget han behøvede at snage i. "Nå, Nena..." Sagde han og skubbede sin tomme suppeskål fra sig. "Nu er det vidst også på tide, at du kommer tilbage til Elaine, inden hun stiller spørgsmålstegn ved, hvor du er henne," han skulle ikke have noget at gøre med, at han opholdt Nena for længe.

[Nena Budbringer]

Det var rart at vide, at han ikke kende meget til sagen, og kun endnu bedre at han ikke lød til at interessere sig for det. Hun spistes det sidste suppe og smilede "Ja du har nok ret. Jeg har dog ikke mere i aften, hvad jeg ved af. Der kan selvfølgelig altid være kommet mere til" man vidste aldrig rigtig hvornår der kom besked, og Nena anså aldrig sig selv for at have fri før hun havde fået besked af Elaine om at hun godt kunne holde. "tak for suppen og brød. Skal jeg hjælpe med opvasken?" Hun ville ikke løbe fra den uden det var i orden. Så måtte hun bare løbe ekstra stærkt tilbage til Elaine.

[Hakeem Sortkappe]

Hun vidste lige så godt som ham selv, at der altid var noget at lave. Og han tvivlede på, at Nena fik lov til at holde fri, så længe tagene stadigvæk var varme efter solens stråler. Til hendes spørgsmål om håndvasken rystede han blot på hovedet. "Det ordner min pige," sagde han blot og rejste sig op fra bordet, blot for at stille skålene hen på køkkenbordet, hvor bestikket lidt efter også endte. "Godnat Nena," sagde han, inden hun forlod hans hjem, for at blive færdig med nattens arbejde.

Tråd afsluttet