Når ting går galt

[Zoia af Meagmarsk]

Hun nikkede, og åndede lettet op. Det var en lettelse ikke at skulle være tvunget til at gå forrest. Hvis hun kunne blive tilbage og være med i kampen der, så ville hun langt hellere det. Da han afbrød hendes spørgsmål, sukkede hun lavmælt. Hun havde haft mange flere spørgsmål at stille ham. Hun fulgte efter ham, da han hoppede ned på gulvet og nikkede så. ”Ja,” svarede hun med en fast stemme, og glædede sig til at fortælle sin familie, hvor tæt hun var på at finde sit speciale.

Tråd afsluttet