Der er intet sted som hjemme

[Ravenna af Ravntoft]

Hvis Galeron havde været der, så var hun sikker på, at han ville have fundet et svar til hende. Han var så god til sådanne ting. Da hun fortalte om Conal og om hans familie, så lyttede hun opmærksomt og sørgede for at nikke de rigtige steder. "Men hvad forhindrer jer i at rejse hjem til Conals familie?" Spurgte hun med rynket pande. Hun mente at det ville være uretfærdigt, hvis Raoul ikke kendte til sin faders familie. "Han vil sikkert stille spørgsmålstegn omkring dem, når han bliver ældre," da Francine nævnte Grevinden og Greven bed hun sig let i læben. "Det ved jeg faktisk ikke..."

[Francine af Gyldensø]

Francine trak på skuldrene og rystede samtidigt let på hovedet ”Intet som sådan. Jeg har pligter her selvfølgelig og jeg synes stadig Raoul er for lille til sådan en tur.” begyndte hun, rynkede brynene dybere og fortsatte ”Jeg synes nok valget skal være Conals – for nu. Jeg vil ikke presse på med det. Ikke lige med det.” hun smilede skævt, for det var ingen hemmelighed, at hun kunne være ualmindeligt stædig når det tog hende og hun ville have sin vilje. Rynken blev, men ved søsterens ord blev udtrykket i stedet undrende ”Virkelig? Hvad jeg har set og hørt er jeg ikke i tvivl. Selvom grevinden kan være en mundfuld.” hun kunne godt lide hende.

[Ravenna af Ravntoft]

Hun ville ikke blande sig i deres private affærer, det kendte hun ikke nogen af dem godt nok til. Hun nøjedes med at smile, og samtidig begyndte Raoul at røre på sig. "Jeg har ikke talt særlig meget med Greven. Og hver gang jeg er sammen med Grevindne, så føler jeg mig noget så utilstrækkelig," et tungt suk forlod hendes læber, inden hun slap sit tag omkring nevøen, og fik ham sat over på Francines skød igen. Hun havde brugt nogle år sammen med deres små brødre, og når børn begyndte at bevæge sig, så ville de have deres moder.

[Francine af Gyldensø]

Francine tog imod sin søn igen med et stort smil, der fik drengen til at pludre begejstret. Han var et nemt barn - fik hun at vide. Hendes sammenligningsgrundlag var ikke særlig stort og hun syntes trods alt der var nok at se til uanset hvor nem han var "Jeg tror det kommer med svigermødre helt automatisk." konstaterede hun tørt og fnøs muntert "Vent til hun får sit første barnebarn, så kommer der uden tvivl andre boller på suppen." hun slap Raoul med den ene hånd, for i stedet at lægge den mod den lille bule under Ravennas kjole.

[Ravenna af Ravntoft]

Hun så ned på Francines hånd og nikkede svagt. Det var altid godt at tale med Francine. Hun havde en tendens til at berolige hende, når Galeron ikke var i nærheden. Det stak lidt i hendes hjerte ved tanken om, at hun først ville se ham om flere måneder. Hun håbede blot, at han ville nå fødslen af hans søn. "Jeg håber du har ret, søster," svarede hun med et svagt smil og strakte kroppen lidt. Den var blevet øm efter at have siddet stille så længe, og arbejdet med haven. "Skal vi ikke gå indenfor og få en kop the, mens jeg synger for Raoul?"

[Francine af Gyldensø]

"Har jeg ikke altid ret?" spurgte hun spøgefuldt og blinkede med det ene øje før hun nikkede "Gerne.. han trænger også snart til en lur. Hjælp mig lige med den her." bad hun og med Ravennas hjælp, fik hun igen fastgjort Raoul sikkert til brystet med slyngen og fulgtes så med søsteren indenfor igen. Hun nød at de var sammen, at hun kunne tale med hende hver dag og satte kun mere pris på det, fordi hun vidste det var forbipasserende. Før eller siden ville Ravenna skulle starte sit nye liv på Ravntoft for alvor.

Tråd lukket